fbpx

Hudlæge til modangreb på Tænk Kemi

VisionaireBaggrund

Det er godt med vagthunde. Også en som den private forbrugerorganisation Tænk Kemi. Så længe du bare kender præmissen for deres dømmekraft. Eksempelvis deres advarende,  holdningsbaserede system, hvor produkter kan blive rød- eller  grønstemplet. Faktisk en fin, brugervenlig tanke. Problemet er bare, at der ikke er taget højde for det vigtigste: nemlig proportionerne. Og så er vi tilbage ved den gamle, kendte sang. Den om, at lidt salt er livsnødvendigt, mens for meget er dødeligt.

I sidste uge blev et af de mest hudkærlige stoffer dømt tvivlsom af Tænk Kemi. Nemlig pore-rensende, antiinflammatorisk salicylsyre, som kommer fra birkebark. For at nuancere den udmelding bringer Beautyspace et modsvar fra professor og hudlæge Peter Bjerrings:

“Salicylsyre er en naturlig komponent af mange frugter og grønsager, og især hos vegetarer findes ikke ubetydelige mængder i urinen.

Måske overvejer Tænk Kemi at advare mod frugt og grøntsager – specielt gravide, da fostre jo er særligt følsomme.

Derudover er der erfaringen med stoffet, som er værd at tage i betragtning:

1: Man har udvundet salicylsyre (BHA) af pilebark i over 3000 år, brugt det som smertestillende og som febernedsættende. I de år er der endnu ikke observeret hormonforstyrrelser, som har haft betydning for menneskeheden.

2: En stor del af befolkningen spiser dagligt hjertemagnyl (75-150 mg), som forebyggelse af blodpropper. Skal det stoppe? Og hvad med håndkøbsmedicinen aspirin og kodimagnyl ?

3: De dermatologiske og kosmetiske anvendelser (diprosalic creme til forhornede eksemer, actikerell til forstadier til hudkræft etc, overfladiske peelinger for kosmetiske formål) er tilsammen mængdemæssigt fuldstændig underlegne i forhold til mad-indtaget og de smertestillende tabletter.

Et regneeksempel:

En peeling af et ansigt påfører mindre end 2 ml væske, som bliver på huden, hvoraf 20% er salicylsyre. Resten bliver i pensler, vatpinde og gauzestykker. Det er i alt 200 mg salicylsyre. Heraf optages kun en mindre del (måske halvdelen) i selve huden, som efterfølgende langsomt fordeles i resten af kroppen og løbende udskilles.

Resten vaskes af med vand efter peelingen. Til sammenligning tilfører en aspirinpille kroppen 500 mg salicylsyre (acetylsalicylsyre fremstilles af salicylsyre. I kroppen spaltes acetylsalicylsyre til eddikesyre og salicylsyre. De biologiske virkninger er sammenfaldende.)

Alligevel er det hud-anvendelsen, som Tænk Kemi vælger at sætte fokus på.

Skal vi ikke sammen ønske os lidt mere proportionssans ?”

SNUP TIPPET: Du kan læse, hvad Paula’s Choice siger om salicylsyre her, og hvad hudlæge Leslie Baumann siger her.

09/12/2018
ÅRETS BANEBRYDER
En cocktail der baner vej for fugtmættende glød
10/12/2018
Årets duft
Måske kan du gætte ÅRETS DUFT på formerne?

Kommentarer

  • Jeanette Karstensen

    Hej Anette

    Du skriver her i kommentarfeltet: “det er BHA, som forstørrer porer (salicylsyre gør det modsatte)” – og nu er jeg mega forvirret. Er salicylsyre og BHA ikke det samme?

    30/12/2018
  • Anne sofie

    Så har jeg måske bare misforstået noget, men troede at
    BHA (Beta Hydroxy Acid) var Salicylsyre?

    21/12/2018
  • Et enkelt svar på et konkree spørgsmål (og ellers igen 1000 tak til alle, der har deltaget i kommentarsporet her. Det glæder mig):

    @ Anne-Sofie, det er BHA/salicylsyre der kan bidrage til at stramme porer op. Hvis du søger på Beautyspace vil du få de ting op, som kan forstørre porer. Azelainsyre er også godt for porer. Stor hilsen Anette

    16/12/2018
  • Eva B

    Morten Kristensen Du misser jo fuldstændig pointen her. Det er ikke forskningen som sådan, der kritiseres. Det er proportionssansen. Den grove generalisering. Det, at man dømmer et stof ude, og ikke kigger på hvornår, hvordan og især hvor meget. Det er meget muligt, at der er påvist evidens ml. salicylsyre og hormonforstyrrelser, men der mangler jo i så fald en masse udredninger af de mere specifikke forhold. I hvilke koncentrationer er det hormonforstyrrende, hvor høj risiko taler vi om etc.
    Jeg har selv en familie som er fuldstændig hængt op på kemi-appen når de køber produkter. Tænk har i den forb. et massivt ansvar for at balancere deres risikovurderinger.
    NB. Tror også at du misforstår den m. ‘tonen’. Det var en generel bemærkning, ikke målrettet dig.

    13/12/2018
  • Linda

    Godt skrevet! Kunne ikke være mere enig. Der bør strammes op på de udlægninger TÆNK sprøjter ud….og desværre ofte på et ret tyndt grundlag.

    12/12/2018
  • Anne sofie

    Hej Anette 🙂 Hjælp!

    Jeg snakkede for nylig med en veninde, der ligesom mig, er begyndt at bruge salicylsyre i bekæmpelse af bumser og hudorme. Hun havde lagt mærke til at hendes hud var blevet mere ren, men samtidig at hendes porer, især på og omkring næsen, var blevet synligt større. Jeg oplever også at mine porer bliver større, men troede dog at det var i takt med at jeg blev ældre.
    Vi studsede så over om det kan passe at salicylsyre (ex. Power treat), som går ind og ”renser” porerne, i samme vending derfor må åbne porerne og gøre dem større?

    PS Kan du i samme vending anbefale et poreopstrammende produkt (hvis sådan findes), og hvis ikke, et produkt som virker generelt opstrammende og måske ville være brugbart efter salicylsyre?

    Knus Anne Sofie

    12/12/2018
  • Kære alle,

    Lad mig understrege igen, at mit eneste mål er, at du skal kunne vælge baseret på et nuanceret grundlag. Og det er ikke et nuanceret grundlag, når Tænk Kemi fluks tager DTUs rapport og vælger et hudpleje-fokus uden nogen form for risikovurdering. Uden at have mængdeproportionerne med. Lige nu står der en masse mennesker med en frygt foran hudplejehylderne med salicylsyre, og lad os derfor se, om vi kan komme proportionerne og nuancerne lidt nærmere. Du har i indlægget herover udmeldingerne fra:

    – Den private organisation Tænk Kemi (via link i teksten).

    – Professor og hudlæge Peter Bjerring.

    Jeg har netop talt med seniorforsker Sofie Christiansen fra Fødevareinstituttet DTU. Hun siger:

    “Vores rapport var salicylsyre et af de stoffer som blev vurderet til at være hormonforstyrrende. Den præcise videnskabelige grund for at medtage Salicylsyre er, at vores screening af data viste, at det kom ud som et højt prioriteret stof, dvs. der var data om hormonforstyrrende aktivitet og relevante effekter samt data, der peger på høj sandsynlighed for udsættelse af mennesker. I den identifikation er der ikke taget højde for kilden til denne eksponering, altså om det er via kost/medicin/hudpleje. Vores rapport er nemlig en fareidentificering, der ikke tager hensyn til omfanget af eksponering eller eksponeringsvejen. Dette vil man typisk gøre i forbindelse med en risikovurdering, men dette var ikke en del af dette projekt. Det er derfor ikke muligt på baggrund af vores rapport at konkludere, om de lovlige produkter indeholdende salicylsyre, der til eksempelvis står på apotekets håndkøbshylder, udgør nogen risiko. Det er op til myndighederne at vurdere, om der skal laves nye grænser for salicylsyre.”

    Endelig har jeg talt med toxiolog Ewa Daniél, som efterlyser endenu mere fokus på den egentlige ‘hovedpine’ i denne sag. Nemlig hovedpinetabletter (som Tænk Kemi rigtigt nok har skrevet en smule om). Ewa Daniél bekræfter, at der ikke er nogen beregninger på eksponering og dermed ingen risikovurdering (igen den med at lidt salt er livsnødvendigt, men for meget er dødeligt). Hun kan ikke se, at der ligger beregninger, når det gælder hud.

    Stor hilsen Anette

    12/12/2018
  • Jeg er da lidt ked af, at du ikke synes min tone er pæn Anette, blot fordi jeg havde en anden holdning end de andre her i kommentar sporet. Måske skulle jeg have undladt ordet pinlig, men ellers er jeg da meget faktuel?

    Jeg synes da ikke, at jeg har en dårligere tone end andre? Og jeg er ikke ansat hos TÆNK, har aldrig været det, og har intet med dem at gøre.

    Når et stof bliver kategoriseret som hormonforstyrende, så sker dette jo efter meget grundige og dybdegående undersøgelser. Det er ikke bare noget, som sker fra dag til dag. Og hvis du læser nærmere i den nye undersøgelse, som tager udgangspunkt i tidligere forskning, så har de måske fat i noget, når det gælder salicylsyre på huden.
    Og det var jo det TÆNK forholder sig til i deres app.

    Salicylsyre er mega effektivt mod bumser, akne og uren hud, men hvis et stof er hormonforsyrende, så kan vi jo ikke se igennem fingre med dette, ej heller fordi stoffet har gode egenskaber.

    Parabener er da et perfekt eksempel på gode konserveringsmidler, hvor et par stykker er noget gris, og hvor alle inkl de gode, er hadet. Og det er selvom, de er nogle af de bedste ingredienser, når det gælder konservering.

    Når det kommer til sikkerhed, allergi og forstyrelser i vores system, så må man ikke gå på kompromis, ej heller fordi der er nogle egenskaber, som er gode. For ingen kender konsekvenserne hverken på den korte eller lange bane, ved at udsætte sig selv eller andre for forstyrelser af kroppens systemer.

    Og jeg er da helt enig med dig i, at det er træls, at et så effektivt middel nu er konstateret hormonforstyrende, men det er nu livets gang 🙂

    11/12/2018
  • Undskyld mit indspark, men det er altså en smule pinligt, at I hænger TÆNK ud for en problemstilling, som tager udgangspunkt i en undersøgelse, som blandt andet er publiceret på Miljø- og Fødevarestyrelses hjemmeside.

    Danske forskere har via en grunddig forskning kommet frem til, at 9 nye stoffer bør kategoriseres som hormonforstyrende, herunder salicylsyre.

    Link:
    https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2018/okt/danmark-saetter-skub-i-udpegningen-af-nye-hormonforstyrrende-stoffer/

    Læs mere her:
    http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=383454c9-a00f-4463-8d0e-5f9551ab7dbb

    Og rapporten er her:
    http://cend.dk/files/DK_ED-list-final_2018.pdf

    TÆNK har ikke bare grebet deres informationer ud af det blå, det er faktisk fedt at se, at de er med helt fremme, når der sker noget nyt indenfor feltet.

    Der er ikke tale om, at de forsøger at skabe frygt, de gør i dette tilfælde et fremragende forsøg på, at informere og oplyse folk om nyeste forskning.

    Så en opfordring herfra er, at indlægget rettes til, for pt er det jer, som misinformerer forbrugerne, og det er ingen rigtig tjent med 🙂

    11/12/2018
  • Jeg er fan af Salicylsyre. Jeg bruger Skyn Icelands Nordic Skin Peel hver morgen efter en tur med favorit rensen, og de holder min hud så flot og frie for urenheder og kedelige grå hudceller. Så jeg vover pelsen, og dør med flot hud hvis det er prisen jeg betaler. Jeg vil hellere have al den plastik væk fra verdenshavene istedet. Det synes jeg er et virkelig stort problem for alle, ikke mindst dyrene der lever der. I dagtimerne arbejder jeg på et hospital hvor bl.a. Hjertemagnyl hjælper mange mennesker, så jeg synes det er dumt at skabe unødvendig frygt for salicylsyre!

    11/12/2018
  • @ Daniela, mange tak for din kommentar. Det handler jo om at få et nuanceret billede, og med til det billede hører Tænk Kemis indspark også.

    @ Gry Astrid, ja præcis, den med p-pillerne er det gode skoleeksempel.

    @ Jette B, jeg er med på, hvad du mener. Jeg ønsker mig mere talmateriale, men lige præcis når vi taler cocktaileffekt, så ER det svært.

    @ Helene, det har du ret i, men det er ikke af den årsag. Det er fordi de mener, at det kan være hudirriterende. Det er jeg dybt uenig med dem i, og jeg synes måske ikke det er verdens mest hensigtsmæssige markedsføring. Når det er sagt, så er lotionen her virkelig god, og jeg er vild med måden de går til mælkesyrebakterier på.

    Jeg vender tilbage senere i dag.

    Stor hilsen Anette

    11/12/2018
  • Kære Claus Jørgensen,

    Tak for dit indspark. Det er værdsat. Helt simpelt savner jeg som forbruger at få mængdeproportionerne på plads, når jeg får oplyst en potentiel risiko.

    De bedste hilsner Anette

    11/12/2018
  • Pia M

    Jeg synes måske ikke at det er særlig relevant at sammenligne hudcreme med frugt og grønt eller hjertemagnyl. De 3 ting har jo nogle sundhedsmæssige fordele, som kan opveje, at de så indeholder salicylsyre. Så der tænker jeg måske også, at proportionssansen kunne bruges…

    11/12/2018
  • Nina Wedderkopp

    Som Matas ekspedient bliver man TRÆT! Godt nogen siger fra:-)

    11/12/2018
  • Kære Anette Kristine

    I Peter Bjerrings udlægning af vores vurdering af produkter med salicylsyre kan man henledes til at tro, at vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi selv finder på klassificeringerne af kemikalier. Det gør vi ikke. I stedet læner vi os op af forskningen på området, og af EU’s klassificeringer af kemikalier.

    Salicylic Acid (salicylsyre) er af EU i oktober 2018 blevet klassificeret som mistænkt for at kunne skade det ufødte barn. Og i Miljøstyrelsens rapport offentliggjort i november 2018, er stoffet af Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet vurderet som hormonforstyrrende.

    Se link til EUR Lex udgivelse af den nye klassificering af salicylsyre https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2018.251.01.0001.01.ENG&toc=OJ:L:2018:251:FULL

    Se link til DTU’s nyhed om den nye forskning: http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=383454c9-a00f-4463-8d0e-5f9551ab7dbb

    Danske forskere ser stigning i blandt andet for tidlig pubertet, dårlig sædkvalitet og børn, der fødes med misdannede kønsorganer. Forskerne mener, at en del af forklaringen er, at vi udsættes for hormonforstyrrende stoffer, og er bekymrede for, at vi ikke regulerer kemikalierne godt nok. Den traditionelle tilgang er et-stof-af-gangen eller et-produkt-af-gangen. Den giver ikke tilstrækkelig beskyttelse, fordi vi udsættes for mange forskellige hormonforstyrrende stoffer med samme negative effekter fra mange forskellige kilder, som samlet set kan udgøre et problem. Det kaldes også cocktaileffekten. Det kan man læse mere om her: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2018/september/cocktaileffekt-af-hormonforstyrrende-stoffer-en-plus-en-giver-tre.aspx

    Når reglerne ikke tager højde for cocktaileffekten, dvs. ”mange bække små…”, så er det vigtigt at informere forbrugerne om, hvad de selv kan gøre for at undgå uønskede stoffer. Det gør vi blandt andet ved at give information om hvorvidt kosmetiske produkter indeholder stoffer, der er eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Selvom mængderne i et produkt kan være lave, er de stadig et bidrag til den samlede udsættelse.

    Forbrugerne har krav på adgang til denne viden, så de kan tage et oplyst valg i forhold til problematiske stoffer. Så kan man træffe valget, om funktionen er vigtigst, eller vil man hellere vælge et alternativt produkt uden stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Af denne grund er vi på vores hjemmeside grundige med at skrive, at produkterne ikke i sig selv udgør en sundhedsrisiko, men de kan bidrage til den samlede cocktaileffekt. Så er man for eksempel glad for et produkt med salicylsyre, kan man vælge at fortsætte med at bruge det, og i stedet kan man forsøge at minimere sin udsættelse for hormonforstyrrende stoffer fra andre kilder, hvis man gerne vil begrænse sin udsættelse.

    Hormonforstyrrende stoffer i hovedpinepiller, som Peter Bjerring også omtaler i indlægget, er en kendt problematik. Anbefalingen er da også, at man skal tage fat i sin læge, inden man tager hovedpinepiller, hvis man er gravid. Vi skrev om det i vores magasin i august 2018. Læs mere om dette i denne artikel: https://kemi.taenk.dk/gode-raad/hovedpinepiller-taenk-foer-du-tager-den-naeste

    Mvh Claus, projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi

    10/12/2018
  • Eva B

    Haha ha! Jeg triller rundt af grin! Advare mod frugter og grøntsager til gravide, ha ha! Ja, man kunne godt ønske sig tilbage – eller frem – til en knap så risikofokuseret tid. Altså manner, et perspektiv. I en verden med kolibakterier på håndtaget af indkøbsvognen, giftige flourstoffer i vores plastik, hidsige fødevaresprøjtemidler og alt for meget nitrat i drikkevandet så kaster de sig begejstrede over salicylsyres udvortes ‘giftighed’.

    10/12/2018
  • Karina

    Hvor er det bare et super godt indlæg – tak Anette <3

    10/12/2018
  • Karina

    Jamen jeg bliver SÅÅÅÅÅ træt…
    Som forbruger bliver man jo både skræmt og vildledt, hvis du spørger mig.
    Og de gode sælgere i beautybranchen med gode intentioner og dejlig viden, de godt vil øse ud af, kommer til kort hvis forbrugeren stoler blindt på TÆNK (hvilket man jo tror man kan).

    Det er sådan en skam, for salisyl syre er både effektivt og et super sikkert ingrediens – som det jo har været i maaaaange år.
    Trist….

    10/12/2018
  • Pernille S

    Endnu engang har du og hudlæge Peter Bjerrings gjort jeres forarbejde.
    Gudskelov!

    10/12/2018
  • Ingelise Nygaard Rasmussen

    Man kunne konfrontere Tænk Kemi og høre, hvorfor gruppen sortlister diverse ingredienser – altså en anden side af sagen
    Det vil jeg gerne læse om i Børsen, Anette

    10/12/2018
  • Maria L

    Ej altså, jeg synes Tænk begynder at blive amerikaniseret, ser dårligdomme overalt. Og ligesom man smågriner lidt ad amerikanske politikere med løftede pegefingre og som hele tiden taler om “fjenden”, sådan begynder jeg også at opfatte Tænks udsagn. Det er jo historien om drengen og ulven, hvor Tænk råber op om ulven der ikke er der, og når der så kommer et stof som man virkelig bør være bange for, ender man med et “ja, ja, Tænk, det er jo ikke første gang”.

    10/12/2018
  • Andreas

    HURRA for endnu et fantastisk indspark i en debat (hvis man overhovedet kan klassificere deres udmeldning som det), der – i min optik – i overvejende grad har givet forbrugere en ensidig og frygtbaseret version af historien.

    Jeg håber, at nogen fra Tænk Kemi læser med. For vi ved jo godt, at de har gode hensigter – men de ellers velmente intentioner ryger bare i vasken, når de overskygges af en gentagende og firkantet blacklistning af hudplejeingredienser.

    Hvis det reelle ønske er, at forbrugere skal informeres om indholdsstoffer, så synes jeg, at det skal ske på et oplyst grundlag – og som det jo nærmest følger af ordlyden, så bør det være underforstået, at den anden side af historien (eller bare noget af den) også inddrages. Ellers kan man vel ikke tillade sig at hævde, at man giver “en chance for at kunne træffe et oplyst valg”?

    I øvrigt et interessant emne, nu hvor den opdaterede EU-vejledning om kosmetikanprisninger snart træder i kraft. Det femte kriterie om rimelighed bør vel næsten sørge for, at vi slipper for at skulle se på udtryk som “fri for salicylsyre”.

    10/12/2018
  • Helene

    Spændende indlæg! Jeg har også fulgt med i, at LACTOClear markedsfører sig på, at deres produkter IKKE indeholder salicylsyre!

    10/12/2018
  • Jette B

    Yes, for et godt indlæg.. Tak for det! Når jeg tjekker et produkt på Tænk kemi, sidder jeg tit med en oplevelse af, at alt er skadeligt og farligt. Det giver jo ingen mening. Tænker de har en noget aggressiv holdning, en sort hvid holdning. Så jeg ønsker også at få proportionerne med ind i deres bedømmelser.

    10/12/2018
  • Gry Astrid Larsen

    Fedt indlæg! Og god sammenligning. Noget at tænke over. Men igen, folk er også “bange” for parabener, og alligevel spiser de p-piller mm.?‍♀️

    10/12/2018
  • JO TAK!
    For jeg mærker også denne smittende “frygt” fra bekymrede forbrugere, når der advares sådan fra fx TÆNK.
    Folk bliver jo forståeligt nok forvirrede, og det er så synd, hvis de pga frygt ikke under sig selv de gode, aktive virkestoffer, som skaber gode resultater.

    Jeg er taknemlig over, at du giver til modsvar på de forskellige emner, som gør os alle klogere <3

    10/12/2018