Nyt studie: Overraskende lindring, når psyken trykker huden

At alt fra stress til sorg kan genantænde hududfordringer som for eksempel rosacea, akne og eksem har du forklaringen på her, hvor hudlæge Johan Milling også er omkring en løsning – dog ikke i quick fix-afdelingen.

Det fungerer heldigvis også den anden vej rundt. Her er dr. Claudia Aguirre blandt de neuroforskere, der har specialiseret sig indenfor netop forholdet mellem hud og hjerne, herunder neurotransmittere, hormoner og såkaldt immunrespons. Hendes fem-strengede bouillonterning af sammenhæng og påvirkning består af:

  • Neurotransmitterne som udgør kommunikationen mellem hud og hjerne – hvor for eksempel serotonin, dopamin og endorfiner kan påvirke hudens velbefindende.
  • Stress har, som det er gennemgået her, en indvirkning på huden, fordi hjernens respons på netop stress udløser mere kortisol – et hormon, der virker som sprit på bålet, når det gælder inflammationstilstande.
  • Følelsesmæssigt velbefindende– der er en forbindelse til barrierefunktionen, fordi det modsatte, altså følelsesmæssig belastning, kan svække hudens forsvar og dermed barrieren.
  • Sind-krop-forbindelsen med mindfulness-meditation, yoga og dybe vejrtrækningsøvelser påvirker både hjernens og hudens sundhed, fordi mindre stress fremmer heling – også hudmæssigt.
  • Miljømæssig påvirkning som forurening (der faktisk kan lave meget ravage også selvom adressen ikke er Shanghai), for meget UV-stråling eller hvasse temperaturudsving.

Generelt er hun blandt dem, der bl.a. via TED talks taler højest om at prioritere både mental og fysisk velvære i hudpleje, ligesom hun i en kort dialog med hudlæge dr. Howard Murad er omkring hudens skjulte hjerne.

HØRER DU TIL DEM, DER IKKE TROR PÅ MASSAGE?

Muligvis husker du, hvordan hudlæge Peter Bjerring i et filmklip på @beautyspace joker med, at massage ikke hjælper. Han tænker udi opstramning og udglatning, men der er også (udover velbehaget for de fleste) noget andet i spil – konklusionen på et nyt studie lyder nemlig sådan her:

Følelsesmæssig berøring eller massage kan have positive virkninger på visse hudtilstande og de tilknyttede psykologiske og psykiatriske konsekvenser. Blandt de potentielle fordele ved massageterapi er:

  • Mindre stress: Berøring og massage har vist sig at reducere stressniveauer hos personer med dermatologiske lidelser, herunder atopisk dermatitis (AD), der ofte forværres af stress.
  • Forbedret søvnkvalitet: Massageterapi kan bidrage til at forbedre søvnforstyrrelser, hvilket er en udfordring for mange mennesker med hudlidelse.
  • Angstlindring: Det er ikke ualmindeligt at opleve angstsymptomer i forbindelse med udfordrende hudtilstande. Massageterapi kan være en beroligende og afslappende metode til at reducere symptomerne.
  • Forbedret immunfunktion og sårheling: Der er indikationer på, at massage kan styrke immunfunktionen og fremskynde sårheling.

Læs hele studiet her – det er ret spændende. Og husk, at flere dygtige hudterapeuter netop arbejder med at adressere nervesystemet. Blandt mine favoritter er Sahar og Shirley.

MERE SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

@beautyspace på Instagram

FOTO JESPER JOHANSEN

06/02/2024
Når ondt i psyken sætter sig i huden
Få hudlægens bedste råd
11/02/2024
4 apoteker-favoritter tæller et TikTok fænomen
Fire produkter, jeg tager med hjem fra apoteket

Kommentarer

  • M

    Anette, jeg har én af Ansigtscremen der skal bruges op hurtigere end jeg vist når det, fordi jeg har haft lagt den fra mig i en periode. Må jeg bruge den i en bodyoil og smøre kroppen ind i det? Jeg tænker også på bikinilinjen, hvor jeg bliver waxed, fx? På forhånd tak.

    10/02/2024
  • Sarah

    Bruger du faktor 50 året rundt her i DK, eller bruger du en lavere faktor her i vinterhalvåret ?

    09/02/2024

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.