Glattere hud, anyone?

”Naturen går sin gang, og det rummer sin egen skønhed. Vi er biologiske væsner, og det bliver tydeligt med alderens forfald. Det er smukt. Eller i hvert fald delvist smukt. ” HANNE-VIBEKE HOLST, forfatter (sagt i Berlingske).

Du får mig ikke til at sige noget grimt om rynker. Samtidig forstår jeg det godt, hvis du har lyst til at mildne skarpe kanter og linjer for at propmætte dem med holdbar fugt. Jeg havde selv voldsomt brug for at gøre noget, opveje skaderne om du vil, da jeg stoppede mit overdrevne solforbrug for år tilbage. Det var i øvrigt præcis den samme følelse, som da jeg under graviditeten med min søn tog 40 kilo på. Aldrig har jeg levet i en osteklokke så fed og fuld af flødeskumskager, kærlighed og en uendelig ligegyldighed over for noget så overfladisk som 40 kilos ekstra sul på kroppen.

Virkeligheden sneg sig tilbage, barselsboblen forsvandt (men heldigvis ikke kærligheden), og jeg fik brug for atter at være genkendelig. Blive mig selv på den måde, hvor man igen kan snøre sine sko, uden at maven er i vejen.

Det samme kan indlysende nemt gælde med rynker. Hvis man har været igennem en periode med søvnunderskud, slid eller som i mit eget tilfælde en mangeårig solrus, er det både fair og selvhelende at trække nu-gør-jeg-noget-ved-sagen-kortet.

Når det gælder huden generelt og rynker i særdeleshed, oplever jeg, at vi kan inddeles i tre lejre:

  • Dem, der higende interesserer sig for alt det, der er muligt at gøre.
  • Dem, der ikke kunne være mere ligeglade.
  • Dem, som pludselig får interessen med alderen.

Det sidste skete for to af mine ellers hudpleje-uinteresserede gode venner for nylig. De ville pludselig vide, om jeg troede, der kunne gøres noget ved deres hud? Ja, for pokker. Det er altid muligt at opgradere.

Skal vi blive konkrete?

HVIS JA, SÅ SNUP GRATIS KAPITLET GLATTERE HUD, ANYONE fra bogen Seriøst bedre hud. Det er dit ved første at hoppe med på Beautyspace-holdet her og derefter hente kapitlet her. Er du allerede på listen, så henter du bare kapitlet. Bogen er også på biblioteket, hvis det er nemmere. Jo i hvert fald billigere.

NOVEMBER MÅNEDS Book’n Beautybox udkommer torsdag den 29. oktober kl. 7.00. Alle fra listen her får automatisk en mail om indhold og detaljer.

PÅ FREDAG DEN 30. OKTOBER kommer der en optakt herinde til en milepæl i Beautyspace-historien. Sådan føles det for mig. Og en af slagsen, der fodrer baskende sommerfugle i maven. Jeg krydser alle fingre for, at det vil være noget for dig. Optakt fredag, afsløring søndag.

@beautyspace på INSTAGRAM

23/10/2020
Mit energi-niveau steg med muligvis 750%
Lykken ved at gøre, hvad andre er overbevist om, du ikke kan
27/10/2020
Glat pande og yoga coming up til kæbelinjen
Nu med hjemmearbejde til dig og mig

Kommentarer

  • Anette+Kristine+Poulsen

    1000 tak for herlige kommentarer og spørgsmål. Jeg er tilbage i morgen onsdag med respons. Tak for din tålmodighed. KH Anette

    27/10/2020
  • Helle

    TAK for bogen Seriøst bedre hud! Den har vendt op og ned på mit hudplejeliv og min hud ser levende ud igen. Jeg har lige et spørgsmål: Du skriver om forskellen på hyaluronsyre kontra mikroniseret hyaluronsyre. Hvor finder jeg hudplejeprodukter, som indeholder det sidste? MVHelle

    27/10/2020
  • Mariannegylding

    Hvor kan jeg genkende og pludselig huske den graviditetsboble du nævner. Jeg tog også et ton på af ren kærlighed <3
    Jeg føler som Britt skriver, også at jeg hænger. Ikke nævneværdige rynker, men for meget og for løst hud i ansigtet. Jeg har dog til dels fået bugt med kæben vha ultherapy. Kender du det @britt?
    Og så glæder jeg mig max til at høre om dit nye tiltag Anette:-)
    Rigtig god dag

    27/10/2020
  • Linda Nedergaard

    Uhh det lyder interessant – og ligefrem en milepæl. Vi venter i spænding på både teaser og den endelige afsløring.

    26/10/2020
  • Pernille+S

    Jeg kan genkende mig selv i den sidste lejr 😉
    Bedre sent end aldrig. Og godt for det!
    Ikke at rynker decideret generer mig. Snarere er det pigmentpletterne som giver bekymring, og da også har udviklet sig, så gevækster i ansigtet flere gange har været under kniven. Jeg er blevet stor fan af spf, solhat/skygge, og A-vtamincreme.
    Det er aldrig for sent at forsøge at lappe på fortidens synder, men det kræver vedligehold og udholdenhed. Så klog er jeg blevet!

    26/10/2020
  • Britt

    Rynker…altid dette fokus på rynker. Dem har jeg næsten ingen af. Men poset og slap Hud -det har jeg.
    Jeg synes personligt at rynker er ok, giver karakter. Til gengæld er kæbeposer og hængende øjenlåg da i den grad med til at give et træt indtryk. Og det findes der vist hverken en kur, en creme eller et kosttilskud imod.

    Jeg er ikke-ryger, ikke- alkoholdrikker og ikke-solbader. Men hold op hvor det ikke hjælper mod det posede utryk. Sine gener kan man ikke løbe fra..

    26/10/2020
  • Mathilde

    Hej Anette
    Kan du anbefale en a-vitamin, som er ligeså god som BP’s booster? Jeg har det desværre virkelig svært med duften af den.
    Kh

    26/10/2020
  • amaja

    hvad har du fundet på glæder mig ,men jeg kommer aldrig til at være en af dem der ikke er imod rynker efterhånden som jeg får dem mere og mere

    26/10/2020
  • Jette B

    Kære Anette Spændende med en milepæl. Jeg glæder mig til at høre om den ♥️

    26/10/2020
  • Sanne

    FYRRE kilo, Anette! Gisp, det er meget! Spændende med milepælen. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    26/10/2020
  • Lene Jespersen

    Jeg er KLAR Anette ❤️

    26/10/2020
  • Louise

    Hej Anette. Ved slet ikke om du læser/besvarer henvendelser, men nu prøver jeg☺️ Jeg er kæmpe fan og elsker din “no bullshit” tilgang til mærker og myter

    Jeg skriver fordi jeg har brug for er råd til BHA. Jeg har primært fin, lidt sart hud med tendens til rødme, og har længe brugt Pudderdåsernes T-Zone peeling. Jeg bruger dog også flere andre serum (Pestle & Mortar hyaloron og Niacinamid fra Pudderdåserne) – derfor synes jeg det er for mange creme konsistenser at smøre på.

    Mit spørgsmål er om du kan anbefale Paulas Choice BHA fx, som skal bruges som en toner?

    Mvh Louise

    26/10/2020
  • Louise

    Kære Anette.
    Du er som tidligere nævnt min to go to enten via din blog, din bog eller her.
    Jeg døjer meget med pigmentpletter som jeg formoder er en blanding af ældre solskader og hormonelt efter to graviditeter. Jeg er 37 år og har de seneste 4 år benyttet SPF 50 og solskygge for ikke at gøre det værre. MEN skaden er sket. Jeg gør meget af det du har anbefalet af hjemmebehandling, fordi der er så mange meninger om effekt af købte behandlinger. Ud fra din blog tænker jeg måske IPL beh var noget jeg skulle prøve men har fornyeligt hørt meget godt om Cosmelan behandling. Det er dyrt, men hvis det er en holdbar og effektiv og forsvarlig løsning, så er jeg villig til at betale. Når jeg siger forsvarlig så mener jeg ift mig selv, ikke skrappe skadelige sager.
    Har du nogle tanker om Cosmelan behandling for og imod ? Ha’ en dejlig dag. Kh. Louise

    26/10/2020
  • Louise

    Hej Anette. Ved slet ikke om du læser/besvarer henvendelser, men nu prøver jeg☺️ Jeg er kæmpe fan og elsker din “no bullshit” tilgang til mærker og myter

    Jeg skriver fordi jeg har brug for er råd til BHA. Jeg har primært fin, lidt sart hud med tendens til rødme og store porrer, og har længe brugt Pudderdåsernes T-Zone peeling. Jeg bruger dog også flere andre serum (Pestle & Mortar hyaloron og Niacinamid fra Pudderdåserne) – derfor synes jeg det er for mange creme konsistenser at smøre på.

    Mit spørgsmål er om du kan anbefale Paulas Choice BHA fx, som skal bruges som en toner?

    Mvh Louise

    26/10/2020

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.