Glem pore-minimizere. Her er, hvad der virker på forstørrede porer

Har du tør hud eller aldrig dyrket solen, er du formentlig ikke så generet af synlige porer. Men alle os andre …

Og tænker du ak, er vi-i-petitesse-afdelingen, så nej. Faktisk ikke. For frisk hud med glød handler overordnet om to ting: at huden er fugtmættet, og at overfladen er jævn nok til at reflektere lyset. Synlige porer hører til lyseslukkerne sammen med blandt andet akne, aknear og pigmentpletter. Ikke fordi porer er et problem (de er en helt normal del af huden), men de er, like it or not, benspænd for glød.

Og ja, de kan syne større med alderen. Enten efter mange års UV-eksponering eller hvis ens talgproduktion har været høj. Genetik spiller også en rolle.

Du kan påvirke, hvordan de ser ud. Og det interessante er, at en nyere international dermatologisk konsensus faktisk placerer retinoider, altså A-vitamin, blandt de ingredienser, der gør en forskel.

Der er i alt fire indholdsstoffer, vi ved virker:

  1. A-vitamin – hudens strukturarbejder

A-vitamin påvirker blandt andet hudens cellefornyelse, talgtilstopning og de strukturelle forandringer, der følger med hudens aldring og kan samtidig stimulere kollagendannelsen og dermed forbedre hudens fasthed og struktur omkring poreåbningen. A-vitamin kan altså både hjælpe med det, der kommer ud af poren, og det væv, der omgiver den.

  1. Salicylsyre som poreproptrækker

Salicylsyre er den både antiinflammatoriske og fedtopløselige BHA, der virker som en gammeldags flaskerenser og har mulighed for at eksfoliere og hjælpe med at løsne ophobninger af talg og døde hudceller.

Det er derfor, jeg tænker på den som poreproptrækkeren. Og også derfor jeg har valg den til Septembers Beautyspace boks (Daily Microfoliant fra Dermalogica).

  1. Niacinamid – den beskedne altmuligmand

Niacinamid, altså B3-vitamin, kan sole sig i data, der viser forbedringer i blandt andet poreudseende. I et klassisk randomiseret studie med niacinamid sås en reduktion i pore- og ujævnhedsmarkører efter otte uger. I Ansigtscremen er netop A-vitamin og niacinamid kombineret.

  1. Azelainsyre – den oversete oprydder

Azelainsyre er en slags altmulig-ingrediens, der fortjener mere opmærksomhed fordi den både er antiinflammatorisk, påvirker forhorningen og har veldokumenteret effekt på blandt andet akne og pigmentforandringer. Noget, der gør den ekstra interessant, når forstørrede porer ses sammen med urenheder, rødme eller mærker efter akne.

Strengt taget er dokumentationen tungere på effekten på akne, inflammation og pigment end for selve porediameteren. Men hæng på her, for nogle gange bliver huden ikke bedre, fordi én ingrediens har gjort én ting. Den bliver pænere, fordi flere af de ting, der forstyrrer overfladen, bliver roligere på én gang. Azelainsyre er på den måde  særlig interessant til hud, hvor synlige porer følges med urenheder, rødme eller pigment.

DET MED SMÅT: At arbejde på sine porer giver ingen mening, hvis man stadig solbader. Så skygge eller UV-beskyttelse er et must, og nu går vi jo hudheldigvis den mørke tid i møde.

MERE ER SJÆLDENT BEDRE: Du kan sagtens have en enkel rutine med eksempelvis fugt, niacinamid og SPF om morgenen og A-vitamin om aftenen. Brug salicylsyre enten hver aften, spot-vis eller nogle gange om ugen alt afhængig af, hvad din hud trives med.

SEPTEMBERS BEAUTYSPACE BOKS er landet. Den indeholder glød (salicylsyre), ekstra fugtmætning og god barrierebeskyttelse, og du finder den her.

ARTIKLER COMING UP: Hvad er go og no go, hvis du er gravid/ammende & Olivia Joofs rutiner og bemærkelsesværdige rutschetur udi i behandlinger.

FOTO LEA JESSEN

27/08/2026
Hudlægens top 10: Det her ælder din hud mest
Ingen kan stoppe hudens ældning (heldigvis), men du kan påvirke forløbet på de her...
06/09/2026
Hun opdagede, at det var gået for vidt, da øjenbrynene sad fast i panden
Oliva Joof ville bare se mindre træt ud. Men så skete der noget, hun...

Kommentarer

  • Burak
    REPLY

    Hej Anette.
    Hvis man har tynd hud i ansigtet og normal ikke tåler for meget rens eller syrer , hvordan fikser man så forstørrede porer på kinder ?

    07/09/2026
  • Henriette
    REPLY

    Hej Anette, som altid tusind tak for dine gennemarbejdede råd og vejledninger. Jeg kan ikke undvære min rutine med Ansigtsrensen, Ansigtsgløden, Ansigtsbeskyttelsen og sidst men ikke mindst Ansigtscremen, som er den eneste A-vitamin creme, som min rosacea hud kan tåle. Bravo for dine produkter, altså! Vil du prøve at beskrive, hvordan jeg eventuelt kan indkorporere Azelain i dette gode mix? På forhånd tak for svar. God dag!

    03/09/2026
  • HG
    REPLY

    Hvad mener du om procentdelen som Azelain syre skal op på for at være klinisk virksomt for pigmentering? Jeg mener at jeg har kunne læse mig frem til at alt under 15% er lidt nyttesløst, men de fleste (danske) mærker ligger på omkring 5.
    Mange tak for at du deler din viden.
    Mvh EHG

    03/09/2026
  • Anne
    REPLY

    Hej, hvilken af produkterne i september beutyboksen indeholder salicylsyre, som det fremgår i artiklen at et eller flere produkter gør?

    03/09/2026
  • Louise
    REPLY

    Hej Anette

    Hvor får man Azelainsyren sat ind i rutinen ?

    03/09/2026

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en del af Beautyspace

Få evidensbaseret og ligefrem skønhedssnak: Hvad virker – og hvad gør ikke. Hver uge modtager du 2-3 aktuelle artikler med fokus på især hud. Derudover adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat, ligesom du selvfølgelig er blandt de første, der får detaljerne på den aktuelle Beautyspace boks.

Indtast din e-mail og klik "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.