Glem skønhed. Her er grunden til, at du vil dyrke hudpleje som motion

Vi ved det godt. At det er et privilegium at blive ældre – og stadig være her.

Alligevel er vi lynhurtige til at forbinde aldring med en visuel nedtur af rynker, solpletter og en kæbelinje i frit fald. Det splitter os i dem, der bekæmper aldring, og dem, der forsøger at acceptere den.

Men man kan faktisk se på hudpleje på en helt anden måde. Det handler ikke om, hvordan huden ser ud. Men hvad den kan.

Hudaldring er faktisk ikke bare kosmetik – det er biologi. Velplejet hud er meget mere end bare pæn hud. Ikke at vi står tilbage totalt overraskede.

Alligevel er det tilfredsstillende, når bl.a. et nyt studie udfolder, hvordan en god hudplejestrategi rækker langt (og væsentligere) ud over det æstetiske alene:

Med dens avancerede barriere, er huden både udstyret med hormonel og immunologisk intelligens. Når den ældes, handler det ikke kun om overflade, men om en indre kemisk nedbrydning: inflammation, celleforfald og svækkede signalveje, der gradvist sænker kroppens evne til at reparere sig selv.

Med tiden bliver huden tyndere, tørrere og dårligere til at beskytte os. Kollagenet nedbrydes, cellefornyelsen går i stå, og kroppens egne rengøringssystemer – såkaldt autofagi – bliver sløvere. DNA-reparationen bremses ganske enkelt, og derfor er det selvsagt ikke kun hudens æstetik, men dens funktion, der er truet. En intakt hudbarriere er en vigtig del af kroppens primære immunforsvar.

Jeg ved ikke med din hud, men jeg får lyst til at forsvare min.

Enden på det hele kan ingen af os som bekendt undgå, men at ignorere huden som noget, der passer sig selv vil svare til at droppe motion, tandbørstning og ordentlig mad. Hudpleje er ikke pynt – det er sikring af kroppens yderste forsvarsværk. Noget, der ikke er en uoverkommelige opgave

Du kender allerede de værste udefra kommende aggressorer: for meget UV-stråling, forurening, rygning og sukkerholdig kost. Indefra sker der også noget:

  • Såkaldt inflammaging – en kronisk lav grad af en betændelsestilstand – accelererer hudens forfald.
  • Telomerforkortelse stopper celledeling og fremskynder aldring.
  • Hudens mikrobiom forandres og bliver mere sårbart.

Der er altså al mulig grund til at forsvare, please og pleje vores første forsvarslinje – huden.

Værktøjskassen, der ifølge studiet virker til det netop det:

Først (og vigtigst) de tre største don’ts, der til gengæld er 100% gratis: Drop solbadning, rygning og lad være med at leve af sukker.

Så en række smørbare do’s – udover den indlysende UV-beskyttelse:

  • Brug kollagenboostende A-vitamin og antioxidanter som C-vitamin, der dels beskytter, dels kan stimulere kollagenproduktionen.
  • Brug niacinamid (B3-vitamin), som er beskyttende og inflammationsdæmpende. Overvej også milde syrer som f.eks. azelainsyre eller PHA-syre til at motionere huden – altså holde omsætningen af overfladeceller i gang.

Endelig vil behandlinger som IPL og forskellige former for laser sætte gang i hudens egen regenerering.

FAST FORWARD

Fremtidens løsninger vil ikke bare i højere grad tage højde for genetik, livsstil og hudtype, forudser studiet, men også bruge alt fra såkaldte exosomer til epigenetik – og det vender vi tilbage til.

VIL DU LÆSE MERE, er studiet tilgængeligt her – du kan også bare suse til en interessant del af konklusionen, hvor vi må leve med at de skriver anti-age:

”I sidste ende skal succesfulde anti-aging strategier være omfattende, evidensbaserede og patientcentrerede. Ud over det æstetiske bør målet være at genoprette hudfunktion, forebygge aldersrelateret sårbarhed og forbedre livskvaliteten i en aldrende befolkning. Efterhånden som vores forståelse uddybes, er dermatologer unikt positionerede til at lede denne udvikling – og bygge bro mellem videnskab og individualiseret behandling for at imødekomme kravene i en moderne aldringstid.”

FÅ HANDS ON HJÆLP til seriøst bedre hud i ord og på tube her.

14/08/2025
Sig mig, har du været frosset ned?, blev Beautyspace-læser spurgt
Uden at love dig det samme, kan jeg garantere en investering til halv pris....
19/08/2025
Sådan får du mere ud af kollagen-boostende A-vitamin
Brug A-vit som en pro og få svar på kloge spørgsmål fra Beautyspace-læsere

Beklager, der kan ikke kommenteres mere på dette indlæg

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.