6 nye hudplejeingredienser, jeg er en smule besat af
Du ved allerede, at hyaluronsyre er en fugtmætter. Måske kender du også niacinamid, som den multitaskende antioxidant, der kan alt fra at beskytte til at bringe ro på huden. Og jeg tør godt satse på, at du også kender til A-vitamins evner.
Men ét er de gode solide kendinge. Noget andet er, hvad der er på cremekokkenes fremtidsradar, og hvad bliver der talt om på dermatolog-gangene – det skal vi se på, også selvom nyt ikke partout er bedre.
Her er 6 ingredienser, der pt. er i vælten, og som også optager mig, fordi jeg støder på dem i alt fra internationale studier til hudlægers TikTok. Få forklaringen herunder – rangerende fra muligt til muligvis skørt – sammen med hudlæge Christina Haaks løbende kommentarer.
- Ectoin – for dig, der vil please hudbarrieren
Ectoin er en aminosyre med beskyttende antioxidant-egenskaber, som fortjener vores fulde opmærksomhed. Ingrediensen kan nemlig både øge hudens fugtniveau og hjælpe med at reparere en skadet hudbarriere – noget, der er videnskabeligt understøttet i flere studier. Som effektiv barrierebeskytter og fugtbevarer er Ectoin især oplagt til tør, sart og udsat hud.
Hudlæge Christina Haak: “Det er spændende. Jeg skal have læst mere om ectoin. Ikke mindst for at se, om vi taler om noget der f.eks. er bedre end barrierestyrkende ceramider.”
Studie: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8850511/
- Exosomer – se dem som hudplejens nye GLS-bude
Exosomer er en form for små leveringsdroner til huden. De kan aflevere proteiner og genetisk materiale til cellerne for at få dem til at gå i enten reparations-, helings- eller fornyelses-mode. I USA bruges de ofte i kombination med microneedling hos dermatologer.
Exosomer er ikke godkendt af FDA (Food & Drug Administration i USA), ligesom der ikke er meget data i forhold til virkning. Flere og flere er dog med på vognen, bl.a. The Inkey List, som gør det muligt at prøve uden at flænse bankkontoen.
Hudlæge Christina Haak: “Vi har oftest at gøre med en leveringsmekanisme af signalstoffer, f.eks. vækstfaktorer. Men i princippet kan det være æbler, pærer eller bananer. For at kunne afkode, hvad det er, man får transporteret, skal man kunne afkode indholdslisten, hvis der er tale om et håndkøbsprodukt. Det er et meget spændende felt.”
Anettes replik: Udover budbringere kan exosomer også være aktive komponenter, der i sig selv kan have en stimulerende virkning. Du kan prøve exosomer hos både Tromborg og The Inkey List.
Studie: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10785444/
- Adaptogener – Stress-afhjælpning på flaske
Adaptogener findes typisk i urter og svampe, og vi ser dem mere og mere koblet sammen med en evne til at reducere stress og opretholde balance. De har været en del af traditionel kinesisk medicin og ayurveda i mange år. Dr. Andrew Weil har længe (bl.a. i samarbejde med Origins) være fortaler for adaptogener – bl.a. ashwagandha, reishi og rhodiola. Deres tiltagende claim to fame er, at de vil modvirke stress i huden – både fra forurening, UV-stråling og vores egne hektiske liv. Deres funktion er at styrke barrieren og reducere inflammation.
Hudlæge Christina Haak: “Adaptogener er absolut på min to-do liste, for jeg hører om dem hele tiden, og der dukker flere og flere studier op. Meget spændende.”
Studie: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9912821/
Studie: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10911267/
- PDRN – Laksens DNA, lidt omskrevet
Velkommen til fiske-kølerens kontroversielle ingrediens PDRN, som er fragmenter af laksens sædceller (du læste rigtigt). Ingrediensen, hvordan pokker man så end får den udvundet, er blevet hypet via Sydkorea til at regenerere hud. PDRN ( Polydeoxyribonukleotid) er en kæde af såkaldte deoxyribonukleotider, der angiveligt kan stimulere de kollagenproducerende celler og forbedre barrierefunktionen. Det lyder skørt, og der er da også en vegansk pendant (Panax ginseng-rod) med påståede tilsvarende egenskaber.
Hudlæge Chritina Haak: “Det her er også spændende. Også selvom PDRN molekylemæssigt er for store til at kunne trænge gennem huden. Vi taler om noget, der er interessant i injektionsbehandlinger som såkaldte biostimulatorer, der sætter gang i hudens egen kollagenproduktion. Og ja, det er udtræk af DNA og RNA fra laks – det er selve udvindingsmetoden. Jeg har set interessante data fra et seriøst schweizisk firma, men desværre ser vi også en masse skrammel fra Asien, der påberåber sig brug af PDRN. Konklusionen er, at det er lovende, men der er mange produkter på markedet af svingende kvalitet.”
Studie: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5405115/
Studie: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2096691122000723
- NAD+ – Longevity smurt på huden, muligvis
Det vælter frem med hudpleje, der påberåber sig longevity-egenskaber. NAD+ er i den forbindelse en hyppigt optrædende ingrediens, der står for nikotinamid-adenin-dinukleotid (så gik lix-niveauet et nøk op): En naturlig komponent i kroppen, som vi producerer mindre af med alderen, og uden NAD+ bliver DNA-reparation, energiproduktion og hudens sundhed markant forringet.
Hudpleje med NAD+ forsøger nu at genopfylde det tabte niveau – og et studie har da også vist forbedring, når det gælder barrierefunktion, celleenergi og pigmentforstyrrelser.
Hudlæge Christina Haak: “Der er meget fokus på NAD+, især som kosttilskud. Jeg tør endnu ikke selv tage NAD+, fordi man ikke kan afvise, at man potentielt kan fodre cancerceller, som i forvejen er meget aktive. I forhold til hudpleje, så mangler vi mere evidens for, hvad NAD+ vil kunne bidrage med i hudpleje udover de hypede longevity associationer.”
Studie: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39513906/
- Malassezin – en påstået mulig konkurrent til C-vitamin
Klarere hudtone, mere glød og mindre hyperpigmentering. Hvis det hattrick lyder bekendt, er det fordi, du genkender C-vitamins normale rolle. Der er endda dem, der påstår, at malassezin er bedre end C-vitamin, men det er især producenten Mother Science, der er storforbruger af stoffet. Malassezin stammer fra Malassezia furfur – en type gær, som naturligt findes på overfladen af menneskelig hud.
Hudlæge Christina Haak: “Malassezia er jo en gærsvamp, som vi bestemt ikke skal have for meget af, så det virker en smule mystisk. Får vi for meget af den, så ender det i skæleksem. Den er godt nok en del af vores normale hudbarriere, men det virker ikke logisk at tilføre mere af den, så jeg efterlyser flere studier.”
Studie: https://www.jaad.org/article/S0190-9622(21)02640-2/fulltext
MERE SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.
FOTO LEA JESSEN
Maj
Hej Anette
Nå ja, foruden køb af The Inkey List’s Exosome Hydro-Glow måtte jeg jo også lige prøve deres Ectoin Hydro-Barrier. Lidt hudplejenørd er man vel. Nogle gange får man altså virkelig brug for et ekstra ansigt til at afprøve nye produkter/anbefalinger 🤪
– Om serumet kan jeg sige at den er virkelig lækker at arbejde med. Fløjlsblød og så smelter den på et splitsekund ind i huden.
Min eneste anke er dog at der er en svag “duft” af klor. Den er dog ikke så slem som da jeg fik den for uger siden. Jeg har af den grund heller ikke brugt den netop p.gr.a. klorlugten. Jeg kan læse mig frem til at også andre påpeger det samme.
Er det noget du eller læserne herinde har hørt om og/eller selv har erfaring med? For indtil videre tør jeg ikke rigtigt bruge den.
Jeg kender ikke TIL men da jeg læste at du har respekt for firmaet turde jeg godt købe et par produkter.
Hav en skøn onsdag og på forhånd tak for alles input 🥰
Kh
Maj
Marie-Louise
Hej Anette,
Tak for din gode research.
Jeg har et par spørgsmål. Jeg bruger dine tre produkter. Om dagen en serum under og om natten en federe creme til sidst.
Hvor vil det give mening med andre serum?
Fx nogle af de nævnte i denne artikel.
Forringer det fx effekten af produkterne, hvis jeg bruger serum mellem Ansigtsgløden og Ansigtscremen?
Jeg håber at mine spørgsmål giver mening.
Mvh Marie-Louise
Anette Kristine Poulsen
@ Marie-Louise, det lader til at du allerede har fundet din vej og er glad for din nuværende rutine? Mere vil (som bekendt) ikke altid resultere i bedre. I forhold til, hvad din hud specifikt har brug for, kan du blive klogere i bogen Bedre hud med årene (er på biblioteket og ellers billigst på Saxo).
Det forringer ikke effekten i forhold til dit sidste spørgsmål, men sørg for at hvert lag bliver absorberet.
Anna
Hej Anette
Tak for super info, selvom jeg kender til de første fem af dem, samt længe har fokuseret på ecotin i min daglige hudpleje.
Dog synes jeg, der mangler to ingredienser, jeg håber, du vil dykke mere ned i, nemlig Beta-glucan og den eftersigende mere effektive hyaluronsyre RHA, som mærket Teoxane har proppet på cremetuber.
På forhånd tak
/Anna
Anette Kristine Poulsen
@ Anna, tak for dit indspark. Det er ikke en udtømmende liste (pladsmangel, du ved), men dem jeg finder i vælten pt. Alt taget i betragtning.
Beta-glucan er en polysakkarid (slags sukkerkæde), der naturligt forekommer i cellevæggene hos fx havre, byg, svampe og gær. I hudpleje bruges den som beroligende, fugtgivende og reparerende, og studierne bag er forholdsvis små.
I forhold til hyaluronsyre RHA, så er jeg enig med dig i, at den er spændende, fordi den danner en elastisk film på huden, der angiveligt holder på fugten længere end almindelig HA. Men ak, gæt hvem der står bag studierne… det gør Teoxane.
Tanya
Tak for din kloge sortering i alt nyt fra hudfronten! Det er spændende at høre om nye ingredienser, men også godt at blive mindet om at en del er hype – og at selv virksomme stoffer ofte bliver fulgt af en masse skrammelprodukter der bruger ingrediensnavnene som (delvist) falsk markedsføring.
Anette Kristine Poulsen
@ Tanya, 1000 tak fordi du læser med. Der er jo mange nørdede hudplejelæsere herinde, dig inkl.