Har rynkefreden sænket sig – eller er det en løgn?

Her får du min artikel om sandheden bag rynkefreden. Den er bragt som en kommentar i danske ELLE, hvis du vil læse på print. Ellers får du den her:

Glem alt om filter og glatte facader. Nu er det skuespiller Claire Danes udtryksfulde og anti-Instagramagtige ansigt, der i Netflixserien The Beast In Me bliver heppet på fra alverdens medier. Der bliver sat lighedtegn mellem rynker, ægthed og sågar selvsikkerhed.

Samtidig vokser en kulturel bevægelse mod udskamning af rynker, hvor bl.a. aktivisten  Ashton Applewhite i sin anmelderroste bog ’This Chair Rocks’ vil afmontere forestillingen om rynker som et problem. Vi ser internationale skuespillere som for eksempel Kate Winslet, Jodie Foster og Emma Thompson insistere på at beholde dem – rynkerne, og herhjemme omfavner fotograf Petra Kleis alt fra rynker til alder i sin nye bog ‘Future’.

Så. Efter mange år med glatte pander lader der til at være en spirende statusmarkør i at hvile i sine rynker. I hver fald føles det dybt usmart at tale nedsættende om dem.

Selv er jeg da også begyndt at svinge pandehåret en anelse til siden for at flashe de lodrette linjer mellem brynene. Ikke for at være hellig – jeg vil bare gerne demonstrere fuld plade, når det gælder facial feedback til dem, jeg taler med. Ansigtet skal kunne svare igen. Men der er også en mere højrøvet side af sagen. Nemlig at de folder kan føles som symbolet på det modsatte af spejlblank. Næsten som om de hvisker til omverdenen, at jeg selvfølgelig abonnerer på Information. I hvert fald stiver de af på samme måde som en bredskuldret jakke på.

Sådan har jeg det de dage, hvor jeg føler mig på linje med Danes, Forster og Winslet. Som om også jeg er blevet mere fredfyldt og har accepteret de rynker, der igennem tiderne har nydt mange udskammende hug.

Spørgsmålet er bare, om det er sandt. Om det stikker ægte dybt, eller bare er endnu en trend, der vil blegne.

For samtidig med at vi taler om at omfavne alt fra rynker til aldring vokser markedet for kosmetiske behandlinger i Danmark, hvor klinikker skyder op. Også nye europæiske opgørelser viser, at minimal-invasive behandlinger som for eksempel botox stiger, så hvad mon der foregår?

Slip rynkehysteriet

Lad os træde et skridt tilbage til 2013, hvor min bog ‘Slip rynkehysteriet’ udkom. Heri sagde skuespiller Ellen Hillingsø:

”Sæt nu, vi går glip af noget ved at fjerne alle vores rynker: Tænk, hvis der er en besked gemt i dem, som vi ikke får læst. Eller en historie, der skal fortælles, og som vi risikerer ikke at få lyttet til.”

Jeg skal ærligt indrømme, at bogens titel ikke handlede om at få folk til at slappe mere af. Kun lidt. Mit ærinde dengang var, at rynkerne fik for meget opmærksomhed på en måde, der gjorde os detaljefokuserede og fartblinde i forhold til især injektionsbehandlinger.

Pointen var, og er stadig, at ved at slippe fikseringen på rynker og i stedet fokusere på helheden, altså hudkvaliteten som det vigtigste, bliver de fleste gladere for deres hud. Her gør det en forskel at arbejde på det, der hurtigt ender som hudens lyseslukkere, nemlig alt fra pigmentpletter til ar efter akne og rødme i forbindelse f.eks. med rosacea. Kort sagt alt det, der gør huden urolig og ujævn. Når man ensarter og fugtmætter huden, bliver den bedre til at reflektere lys – og man ser friskere ud. Og det er i virkeligheden helheden, vi ser hos hinanden. Ikke en enkeltstående rynke.

Der er ikke andet at gøre end at ringe til professor og hudlæge Peter Bjerring ved Aalborg Universitetshospital og formand for Videnscenter for hudkræft. Han fortæller, at rynker i hans optik ikke rigtig længere er et issue. At det er en betydelig mindre bekymring for mange, end det var tidligere.

Årsagen tilskriver han arsenalet af nutidens effektive behandlinger:

”Det er ikke længere besværligt at mindske hverken muskeludløste eller soludløste rynker med forskellige fraktionerede lasere og nye effektive peelinger i kombination med såkaldte vækstfaktorer, som vi i dag har mulighed for at transportere gennem hudbarrieren,” siger han.

Også derhjemme på badeværelset er det blevet nemmere for folk, fordi flere, lige fra hudlæger til andre behandlere og ikke mindst forbrugerne selv er mere opmærksomme på, hvad der reelt virker:

”I dag ved vi, hvad der er dokumenteret effektivt for folk at smøre med, og dermed bliver udfordringen med f.eks. rynker jo løst. Det gælder alt fra forskellige typer af peptider til bestemte antioxidanter og solbeskyttelse, som ikke blot indeholder UVB og kortbølget UVA blokker, men også beskyttelse helt op mod den blå del af lysspektret.”

Men vent.

Det gør os ikke rigtig klogere på, hvordan en mulig rynke-fred hænger sammen med det eksplosive antal af kosmetiske klinikker (vi taler over en fordobling på få år). Svaret på det spørgsmål har Christian Holm Madsen. Han er kosmetisk sygeplejerske på den kosmetiske klinik Muru i København, og hans arbejdsdag er ikke længere præget af rynker, men af noget andet:

”Nu er det ikke sådan, at folk helt er stoppet med at komme for at få rettet en eller anden fold i ansigtet. Men flere og flere går i stedet efter glød og noget mere levende. Og netop i den sammenhæng nytter det ikke at fjerne alle rynker. Vi er nødt til at have nogen fartstriber,” siger han.

At antallet af klinikker stiger behøver altså ikke betyde, at folk tropper op for at få det glatte lag. Christian Holm Madsen fortæller, at folk higer efter udstråling.

”Og den kan man jo ikke sådan lægge en ordre på, for det handler typisk om en blanding af indre gnist, glæde og livsappetit – noget der heller ikke rimer på at være fuldstændig Botox-stivnet. Vi er nødt til at kunne mærke og se noget puls hos hinanden,” lyder det.

Så hvad er det præcist, man kan få hjælp med hos dig?

”Gnist og livsappetit må man selv have med, men jeg kan hjælpe med at lave glødgivende ansigtspeelinger og behandlinger, der skubber positivt til hudens byggesten, kollagen, så man ser mere frisk ud. Og ikke mindst sende folk hjem med nogle gode hudplejerutiner,” siger han.

Det handler om glød, igen-igen

Apropos hudplejerutine, så har retorikken på hudplejeemballager da også ændret sig markant, hvis vi kigger på hylderne i Matas. Ordet anti-rynke er trådt i baggrunden, og klassiske hudplejemærker som Lancôme, Shiseido og Elizabeth Arden har luret nyere mærker af som for eksempel Rhode, Rowse og Drunk Elephant. Nu handler det mere om at kommunikere energi, beskyttelse, fugt og glød. Især glød har fået en slags ophøjet værdi.

Også selvom det slet ikke er et nyt begreb, for også fra nu afdøde Estee Lauder lød det:

”Om dagen handler det ikke om alder. Det handler om glød.”

Det lyder jo meget godt, men alligevel er der noget, som ikke rigtig stemmer.  For mens vi taler om pro-aging, lader rynkerne marinere i fugt og omtaler dem kærligt som beviser på alt fra livserfaring til karakter, så viser de førnævnte tal ikke at behandlling med f.eks. botox skulle være mindsket. Tværtimod.

Hvad nu hvis sandheden er, at vi bare gerne vil give indtryk af, at vi accepterer rynker. Lidt lige som dengang alle hævdede at købe økologisk, men tallene viste noget andet.

Bevares, der findes også andre analyser: Ifølge konsulent- og analysebureauet McKinsey taler i en rapport fra maj 2025 om et fokusskifte: 2010’erne var anti-rynken og anti-agens tid, mens 2020’erne tonser derudad med såkaldt healty aging, longevity og biohacking.

Ifølge rapporten går op med 60 procent af forbrugerne mere op i langsigtet sundhed fremfor kosmetisk rynkefjernelse.

Jeg ved ikke med dig, men det ræsonnerer bedre hos mig, fordi jeg ærligt talt er meget mere bange for ikke at blive gammel end for at blive det – og rynkerne er trods alt et bevis på stadig at være her. Også selvom ordet longevity, altså lang levetid, kun giver ekstra dybe  panderynker. For her skal man både skynde sig at gøre en masse, afstå fra det meste og optimere nonstop for at kunne gøre sig forhåbninger om at indkassere de ekstra år i sidste ende.

Så er der rynkefred? Både ja og nej.

Ja, fordi vi så småt begynder at acceptere, at ansigter må ældes. Idealet om det helt glatte, næsten voksagtige ansigt er under pres, fordi autenticitet er en værdi. Vi vil død og pine se menneskelige ud i en tid omgivet af umenneskelig kunstig intelligens. Menneskelighed er blevet et af vores stærkeste kort.

Men også nej, fordi vi aldrig har haft flere muligheder for at kontrollere vores udseende.  Og vi bruger dem.

Så kampen er ikke længere mod rynkerne – men muligvis det spøjse i at flashe dem som et bevidst valg. Med eller uden pandehår.

@beautyspace på INSTAGRAM

MERE AF SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube her.

FOTO LEA JESSEN