Amanda Palbo: “Det er altså mig, der er lægen.”

Hun er læge, hun er ung, og hun vil gerne se godt ud. At præcis den kombination på nogle kan virke provokerende, afholder ikke Amanda Palbo fra at gøre op med sundhedsforvirring og halve sandheder forklædt som evidens på de sociale medier.

At scrolle en tur igennem Amanda Palbos Instagramopslag er mildt sagt sjovt. For eksempel falder man over flere film, hvor har splittet sig selv ud i en patient-Amanda og en læge-Amanda, der debatterer sunde morgenrutiner:

”Jeg er begyndt på sådant et morgenshot af olivenolie og citron-shots på tom mave for at booste fordøjelsen, give mæthed og dermed vægttab,” siger patient-Amanda.

Hvorefter vinklen ændres og læge-Amanda svarer: ”Det lyder som en softwareopdatering til kroppen, men sjovt nok så er leveren jo dit rensningsanlæg. Den sidder ikke hver morgen og venter på salatdressing.”

Ikke at der er noget galt med morgenshots, at forstå, men kroppen er altså langt mere optimeret, end de fleste halvbagte sundhedsapostle vil have dig til at tro.

Hvor Amanda Palmo tidligere brugte Instagram som en slags arbejdsdagbog over, hvem hun havde tilset, og hvad udfordringerne var, har hun i dag lagt stilen om og laver standup-lignende dialoger med sig selv for at få reel sundhedsfaglig ud på en platform, hvor mere eller mindre underbyggede råd ofte bliver delt.

Jeg vil gerne vide mere om, hvad Amanda Palbos brændstof er, og hvorfor vi har brug for stemmer som hendes. Med den dagsorden mødes vi for et par uger siden.

Hvad gør Instagram for dig?

Jeg kan godt lide at være fortælleren. Især hvis nogen lytter. I starten var min Instagram privat, men så ændrede det sig, da jeg begyndte at dele fra mit lægeliv og lidt senere lagde et opslag op med medicinske myter, som var den første “sjove” reel, og den har nok grundlagt stilen på min kanal. Her blev der bl.a. taget kvælertag på juice-detox, og så var jeg ligesom i gang. Det var meget motiverende, fordi jeg godt vidste, at jeg tog en chance. Det kunne ende pinligt at prøve at være sjov, hvis ingen syntes, man var det

Er du da altid hende den sjove?

Det er jo svært at sige om sig selv. Men jeg er i hvert fald en, der godt kan lide at lave sjov. Faktisk skal jeg nogle gange koncentrere mig for ikke at gøre det. Mine veninder kan godt finde på at sige, at nu er det altså seriøst …

I starten på min Instagram forsøgte jeg ikke bevidst at være hende den sjove. Men så fik jeg at vide af andre, at de syntes, det var decideret humoristisk. Og det fik mig til at skrue op.

Så Instagram-clicks og likes giver dig et kick?

Helt klart. Jeg er på det tog, men er samtidig meget opmærksom på, når det bliver for meget. Jeg kan mærke, at min tærskel for kedsomhed ændrer sig i de perioder, hvor jeg har scrollet for meget. At jeg kan komme til at tænke i scrolling. Og jeg tager nogle gange min telefon frem, uden at jeg egentlig har et formål med det.

Så jeg prøver at være bevidst omkring det med regler og sådan. Når jeg har hentet fra børnehave, så lægger jeg telefonen væk. For man kommer hurtigt ind i den dårlige spiral. Jeg prøver også at lægge telefonen væk en time, før jeg skal sove. Det lykkes ikke altid. Men jeg er god til at få mine kicks her i livet, primært fra andre steder end sociale medier.

Tjener du penge på din Instagram?

Altså ikke rigtigt, nej. I hvert fald ikke endnu.

Hvad betyder det?

Jeg er blevet inviteret til nogle ting på grund af min Instagram, hvor jeg også har fået løn for det, f.eks. noget med Kræftens Bekæmpelse. Jeg vil egentlig gerne lave samarbejder, men det skal passe til min profil, og på den konto siger jeg nej til en del.

Hvad for eksempel?

Forskellige pulver-indtag, gadgets eller luftrensere. Det går jo ikke. Altså jeg tror godt, folk kan finde ud af at lufte ud selv uden en påmindelse fra en brummende gadget med en død fugl, som viser, at nu er det tid. Sundhed må ikke blive besværligt eller noget, der kræver en masser dimser.

Du har påpeget, at mange influencers i dag leger læger. Og derfor må flere læger lege influencers. Hvad mener du helt præcist?

Jeg mener, at behovet er der big time. Der sker så meget den anden vej. Der er så mange influencers — eller bare folk, der ikke er fagpersoner — som udtaler sig om sundhed, som om de var det. Og det synes jeg er et stort problem. Lad os tage den pt. virale trend om at indtage olivenolie og citron-shots. Der er jo ikke noget farligt i de to råvarer, men det er problematisk, når nogen hævder at have fundet genvejen til at blive mere sund ved at indtage det.

Så hvad er problemet helt specifikt?

Problemet er jo, at nogen bevæger sig ind på et område, der er ret vigtigt. Sundhed er skidevigtigt. Og når man så kommer med meget let faglig forståelse og udtaler sig, mens man samtidig er underholdende, catchy, karismatisk og god til at formidle, så er det en stærk kombination. Med et enormt påvirkningspotentiale.

Men hvis man ikke helt ved, hvad man taler om, så kommer man hurtigt til at vildlede. Især hvis man bruger ord som evidens og forskning, der får folk til at tænke: Gud, så skal jeg den her vej.

Så det provokerer dig?

Jeg går ikke rundt og bliver følelsesmæssigt provokeret, for så ville jeg få alt for mange dårlige dage. Jeg tænker mere: Here we go again. Og nu skal vi lige rette ind.

Jeg kan også godt lide at kommentere på andres profiler. F.eks. var der en hormonterapeut ude at anbefale indtag af sundt fedt med henvisning til at vores hormoner er lavet af fedt. Og nej, det er alle vores hormoner ikke! Så der hopper jeg ind og blander mig i kommentarsporet.

Der er selvfølgelig også masser af ikke-fagpersoner, der deler gode tips og tanker. Problemet opstår, når det bliver serveret som endegyldige sandheder. Det er ikke sådan, forskning fungerer. Det er problematisk, når anekdoter bliver gjort til vejvisere.

Det virker, som om du har en bullshit detector i forhold til sundhed. Hvad trigger den?

Jeg har ikke en særlig detector, men jeg prøver via min faglighed at være kritisk. Det første advarselstegn for mig er, hvis sundhed bliver gjort til noget, der kræver dyre tiltag, lange rutiner og mange kosttilskud.

Jeg tror sagtens, at man kan gøre alle de her ting – have en masse remedier og rutiner uden at de er usunde. De er nok bare i bedste fald overflødige.

Man bliver jo hurtigt forpustet og kan få opfattelsen af, at man skal være ret ressourcestærk for at kunne opretholde alle de rutiner, der bliver kommunikeret ud. Og det er rigtig ærgerligt. Sundhed skal ikke være komplekst.

Betyder det, at vi i virkeligheden er designet til at fungere rimelig selvkørende?

Vi har jo en fysiologi, der trives bedre med nogle vaner end med andre. Her tænker jeg på helt almindelige ting som at spise grøntsager, spise fuldkorn og bevæge sin krop. Vi kan sagtens overleve, selvom det ikke altid er optimalt. Men kroppen har det bedre med de her sundhedstiltag. Og det prøver jeg også at kommunikere. Så det er ikke, fordi jeg siger: Du behøver ikke gøre noget som helst. Det er bare de helt almindelige ting, der er sundhed.

Du har fortalt mig, at du går op i din hud. Den må gerne være pæn – det giver selvtillid. Vil du uddybe?

Jeg synes, der er to sider af det. Den ene er, at ja, jeg kan godt lide at se godt ud. Jeg er ikke ekstremt optaget af udseende, men jeg er optaget af det. Det får mig til at føle, at jeg er klar, forberedt og præsentabel.

Jeg oplever også i mit fag, at man ofte skal kompensere for sin kvindelighed for at fremstå som en professionel autoritetsfigur. Vi er meget disciplinerede til at se det maskuline som det magtfulde, det kraftfulde og det beslutsomme. Det tror jeg overhovedet ikke på.

Selvfølgelig skal jeg overholde kliniske retningslinjer og have håret oppe, når jeg skal, og alt det der. Men hvis folk bliver sure over, at jeg ser ud på en bestemt måde, har langt lyst hår, ofte bruger mascara, og samtidig er læge, så er det deres problem.

Jeg har prøvet mange gange at sidde som læge med en mandlig medicinstuderende ved siden af mig overfor en patient som automatisk retter sig mod ham som autoriteten i rummet. Det er altså mig, der er lægen, må jeg så sige og ofte også gentage. Og det er jeg træt af.

Hvad gør du i sådan en situation?

Jeg siger det igen og igen: Det er mig, der er lægen. Det er mig, der er lægen. Det handler jo om, at vi stadig har så svært ved at forbinde det feminine med stærk faglighed. Og egentlig også med tusind andre ting. For lang tid siden lavede jeg også en reel, hvor jeg afslørede min løn som ung læge. Den er omkring 32.000 som nyuddannet læge. Så kom der kommentarer som: Så har du også penge nok til at få lavet dine bryster. Og gud ved, hvad man ellers skal stå på mål for.

Sletter du ikke den slags?

Nej, jeg tænker bare: Fint, du booster min algoritme ved at kommentere på mine videoer. Nogle gange pinner jeg faktisk en kommentar, fordi jeg tænker: Det her skal folk se.

Hvad er dit brændstof præcist, fx i forhold til at kommunikere om solbeskyttelse, som du har lavet indslag om?

Der kom ret kontrære holdninger omkring solen, og hvad solen gør ved vores hud. Både når vi taler om aldring, men også om noget, der kan have langt større konsekvenser, som hudkræft. Der tænkte jeg faktisk: Nu stopper festen.

Altså jeg troede, der var tale om en joke, da det pludselig forlød at solen ikke kunne forårsage modermærkekræft. For det er jo faktuelt forkert.

Og når så i tillæg at også fagpersoner kan være ude at bakke op om den slags, så skal man virkelig være vågen. For det nytter ikke at hive f.eks. to studier frem, hvis der er 100 studier, som viser det modsatte. Uanset hvem du er, så lyt til den samlede forskning. For du kan finde fagpersoner, der vil sige hvad som helst. Og det tror jeg, folk kan blive meget forvirrede af.

Er humoren et godt redskab for dig til mere forståelse?

Det tror jeg, ja. Men det handler også om at fange folk på den platform, de er på. Hvis jeg var i et andet format og havde meget mere taletid, så ville jeg heller ikke gøre det så let og så humorpræget. Men folk sidder og scroller, og du har ikke lang tid til at fange dem. Så jeg synes, det er en god måde at åbne folk op på. I stedet for en løftet pegefinger bliver det en dans mellem at underholde og informere, og det er for mig sindssygt spændende.

Hvordan bruger du evidens, når du så vælger hudpleje?

For at være helt ærlig, så er det nok et felt, hvor jeg ikke er så sikker.

Jeg kan godt være typen, der går ned i Matas og spørger: Hvad synes du er godt? Og så forklarer jeg lidt om min hud. Jeg tror mest, jeg bruger det på den måde, at jeg ikke hopper med på alverdens trends.

Jeg prøver at gøre det simpelt. Og jeg har fundet ud af, at for min hud er det vigtigste god søvn, at være velhydreret og bruge nogle venlige produkter — og gerne bare et par steps.

Hvad er venlige produkter for dig?

Det er nogle, der ikke er for skrappe. Uden duft for eksempel. De er også venlige, haha, hvis de ikke lover for meget. Jeg står af på de der før-og-efter-på-fem-minutter-billeder.

Din mening om skønhedsbehandlinger?

Jeg synes, det er hundrede procent betryggende, at det er sundhedsfagligt personale, der udfører fx fillers og botox. Ingen vil jo miste synet, som man rent faktisk kan med fillers.

Men jeg kan godt nogle gange tænke, at der er noget sjovt og lidt mystisk i, at vi er så bange for at se ældre ud. Jeg synes, det var skidehårdt at være 22. Det er en del af livet, og jeg vil ikke gøre det igen, så hvorfor skulle jeg ligne det?

Jeg forstår godt, at man gerne vil se godt ud og lige gøre noget her og der. Jeg går jo også næsten altid med makeup. Men jeg kender mange i starten af 30’erne, som får en lille linje her eller der og straks tænker, at den skal væk. Og det forstår jeg ikke. Det er også påfaldende, hvor normalt det er blevet at få sprøjtet noget ind, der lammer nerverne. For at se yngre ud. Det ER sgu da vildt.

FÅ AMANDA PALBOS BEDSTE HUD-HACK. Du får det i den korte Insta-film under @beautyspace, hvor hun deler indholdet i sin toilettaske på mit stuegulv.

MERE SERIØST BEDRE HUD? Det finder du i ord og på tube lige her.