Helt ærligt, Anne P

AnneWho

Hun er ikke bare min gode rejsemakker, hun er også makeup-artist, tidligere model af slagsen, der har prydet forsiden af Vogue, og så er hun skønhedsredaktør for ELLE. Og ikke mindst meget aktuel med den fineste blog, som jeg har ventet på – og du kan roligt glæde dig, hvis du ikke allerede har været forbi. Så Anne P – det lækre menneske – har i dag ordet. Helt ærligt:

Synes du, at makeup og hår skal passe til ens alder?

Jeg synes, helt ærligt, at hår og makeup skal passe til personen. Personen skal så til gengæld også være ærlig overfor sig selv, og acceptere situationen, som den er. Har du øjenlågene til den fine franske liner? Har du håret eller ansigtet til den frisure, du gerne vil have? Vi skal ligne den bedste version af os selv – uanset alder – men vi skal lige nøjagtig også være os selv. Det er det, vi er bedst til.

Har dine hudpleje-rutiner ændret sig fra du var 20 år og til nu?

Ja, er du vimmer. Mit behov er ligesom vokset med alderen…hvad skal det ikke blive til?! Jeg er til gengæld også blevet utrolig meget bedre til at mærke, hvad min hud har brug for, plus at jeg jo er meget mere oplyst nu.

Hvad vil du aldrig gøre i jagten på skønhed?

Jeg vil aldrig gå på kompromis med mit helbred. Jeg kan huske et fint citat til et pressemøde, som lød således: ”Women will sacrifice their health for beauty, but they won’t sacrifice their beauty for health.” Sådan er jeg faktisk ikke sikker på, at jeg har det. Jeg vil hellere være sund og rask og et kick-ass menneske, end at ofre mit helbred for eksempelvis en glattere hud.

I forhold til at pleje dig selv, hvad er du mest doven med?

Mit hår. Derfor ender mit hår de fleste dage i en Ritt Bjerregaard-knold.

Det vildeste rygte, du har hørt om dig selv?

Ha! Det var nok, da jeg boede i NYC og arbejdede som model i 1990’erne. Da hørte jeg et par rygter om, at jeg havde en affære med Ellen Von Unwerth, som er en legendarisk fotograf. Ellen tager meget sexede billede af kvinder, og vi arbejdede meget sammen. Nu var det ikke sandt, jeg er dog heller ikke til kvinder på den måde, men fordi Ellen og jeg synes det var sjovt, fik vi taget nogle billede af hende, der sad overskrævs på mig bag i en limousine, hvor vi så forskrækkede ud. Sådan paparazziagtigt. Det var sjovt.

Kvinder, du beundrer?

Jeg er draget af kvinder, der hviler i sig selv. Kvinder, der har truffet utraditionelle valg (f.eks. flyttet til en lille fransk bjergby for at dyrke vin), kvinder der tør stå ved deres intellekt og ikke mindst kvinder med god humor.

Er der noget nyt, du gør eller har lyst til (efter du er blevet voksen), som du tidligere har forsværget aldrig at kaste dig over?

Hmmm… det ved jeg ikke rigtig. Måske nærmere omvendt. Jeg var ret overbevist om, at jeg skulle giftes flere gange og gerne i Vegas. Det tror jeg sgu ikke rigtig mere, at jeg gider. Jeg vil hellere forblive gift med min dejlige mand, og nyde det liv vi har med vores børn.

Har du et livs-mantra?

Jeg er fan af et engelsk ordsprog som lyder: ”If you wanna make God laugh, tell him your plans”. Det har virkelig sparret mig for mange skuffelser, tror jeg.

MERE AF ANNE P får du lige her på powder.dk

MERE AF BEAUTYSPACE får du her og her

18/08/2016
For dig, der vil noget mere
21/08/2016
VIND!

Kommentarer

  • @ Maja – jeg synes faktisk, at der er virkelig mange som bliver pænere med alderen. Prøv at se på Liz Hurley eksempelvis.

    @ Anita Christensen – Den er udskudt nogle dage, men kommer. Det lover jeg.

    Stor hilsen Anette

    23/08/2016
  • Anita christensen

    Hej Anette .. Har læst om a-vitamin osv. Fra sidste uge . Virkelige brugbare info. Men mangler om rulleriet ??” Har læst om masker . Så hvor er rulleriet

    22/08/2016
  • Maja

    Er du vimmer hun er smuk Helt enig i at det er vigtigt finde sammenhæng mellem alder og stil syntes selv jeg ser bedre ud jo ældre jeg bliver Måske jeg bare har mere styr på hvad der virker

    20/08/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Christina K – SÅ dejligt og tak for dine ærlige ord. Håber andre læser med.

    @ Mormormedstiletter.dk – Og det ved jeg, at hun er glad for.

    @ Daniela – Og netop derfor har jeg inviteret hende på Beautyspace. Præcis som du blev i juli måned. Husk på, at ‘it takes one to know one’ – og her taler jeg om dig.

    @ Eva B – Jeg kan ikke rigtig sige så meget her. Er ikke så teknik-klog, som jeg gerne ville være. Desværre.

    Stor hilsen Anette

    20/08/2016
  • Eva B

    Fandt den smukke dame på Bloglovin…men hendes følg mig virker ikke til iPad, ihvertfald.

    20/08/2016
  • Eva B

    Yep der er noget galt med Powder.dk – når jeg trykker på “følg mig” fejlviser den på FB. Er hun ikke på Bloglovin ? Eller opkoblet til iPad ?

    20/08/2016
  • Daniela

    Anne ER bare så smuk.
    Ja, det er jo tydeligt udvendigt, men endnu mere indvendigt. Det er så skønt at hun selv skriver om værdier som humor og intellekt, for det er sådan jeg opfatter hendes styrker 🙂
    Samt en ikke-selvhøjtidelig selv-ironi (se bare foto af det smukke ansigt dyppet i bronzer), det er da den ægte vare 😀 xxx

    19/08/2016
  • Dejligt indlæg og nu følger jeg så også Anne – bliver spændende:-)!

    19/08/2016
  • Christina kragh

    hej anette så ligger der anmeldelse af elisabet arden på min instagram baronessen71 knus

    19/08/2016
  • Tanja Olesen

    Jeh har din blog tilføjet til hjemmeskærm her på min iPhone og det har jeg også gjort ved Anne p. Der fungerer det bare ikke. Prøver senere. Kh. Tanja

    19/08/2016
  • @ Tanja O – Meget mystisk. Jeg har lige prøvet og har ingen problemer. Har du mulighed for at tjekke fra en anden computer? Stor hilsen Anette

    19/08/2016
  • Tanja Olesen

    Det ser spændende ud med ny blog. Jeg kan dog ikke læse de indlæg derinde som jeg prøver at åbne. Men mon ikke det bare er lidt opstarts problemer. Bloggen ser ellers virkelig fin ud så vil da helt sikkert følge med der også i fremtiden 🙂 god weekend fra Tanja

    19/08/2016

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.