fbpx

Hvad Sahar brugte lockdown til

Jeg ser mig selv som nogenlunde rationel, ikke-spirituel. Typen, der bliver forfjamsket, når folk eksempelvis udviser tiltro til krystallers magt. Fordi det for mig er uhåndgribeligt og føles lidt skørt.

Men jeg burde holde mund.

Dels fordi jeg selv har flere helt ulogiske trangs-handlinger. Ting, jeg skal gøre i en bestemt rækkefølge. Søvn, der forud altid kræver takke- og be-bønner. Og dels fordi Sahar, som en slags sjæledoktor (hvilket jeg desværre ikke var den første til at kalde hende) har bevist for mig, at der er et ekstra lag.  En historie, vi godt kan tage, hvis nogen altså orker.

Hun er noget af det mest ægte, jeg kender til. Typen, der lever sine værdier. Så hvad gjorde hun under nedlukningen, da hun ikke kunne se kunder, ikke lave ansigts- og kropsbehandlinger? Ikke åbne det 3. øje hos folk – som hun kan. Hun producerede verdens mindste sjæle-serie bestående af tre ting, der fremfor en forretningsidé mere virker som en forlængelse af hendes filosofi. Af det, hun handler på:

En såkaldt eye pillow, hvor hun siger ”Jeg har altid selv haft en øjenmaske, men problemet er, at de ofte indeholder ris og derfor hurtigt bliver tørre og kedelige. Derfor har jeg i min egen brugt gule hørfrø, som indeholder 30-40% olie, sammen med beroligende lavendel og kamille. ” (299 kr.)

Det berømte fodbad er et indledende ritual, som Sahar begynder enhver behandling med: ”Jeg elsker at blande forskellige salte, som jeg bruger til korte fodbade”. Hun ved nok, at al kærlig behandling af fødderne stiger folk til hovedet. Her er det epsom- og Himalaya salt blandet med lavendel og rose (250 kr.).

Det sidste hun har lavet, er et begynder-kit med krystaller. Jeg tror (siger jeg til mig selv), ikke på krystaller (ud over velbehaget ved en rulle). Men jeg tror på Sahar. Med hjerte og hjerte. Under min sidste behandling indgik krystaller, og det er mildest talt et spøjst syn, som jeg muligvis deler på Instagram.

BEAUTYSPACE ANBEFALER: Du finder listen her. Om Sahar står der: Slå man op i gæstebogen hos hudspecialist Sahar Mohajer står der: ”Sahar has been my skin doctor for many years – but she is my soul doctor as well.” Og Mohajer har også mit hjerte, for det er ikke så få ting, hun har kunne spotte hos mig i årenes løb. Uden at det bliver akavet (eller for personligt-privat) mærkeligt, så er der tale om en med en 6. sans i behandlingsøjemed. Det eneste du skal beslutte dig for, er længden på behandlingen (der betales efter tid), og om du ønsker kropsmassage (prøv den forløsende mavemassage) eller ansigtsbehandling, hvor der sættes ind med healende hænder, gode massagegreb, glødgivende enzympeeling og en fugtmættende opkvikker til øjenomgivelserne, bl.a. med hjælpe fra wakeup-iskugler lavet på Avedas lakridste.

COMING UP: Kortfilm, hvor du kommer med ind på briksen, når det gælder et bud på et alternativ til en Botox-glattet pande… plus en budgetguide. Det bliver på Instagram (@beautyspace).

Del endelig, hvis du er stødt på idéer og initiativer født under nedlukingen.

FOTO Jens Peter Engedal

25/06/2020
Botox er bøvlet. Kom med en anden vej
Børsen-artiklen i sin helhed
29/06/2020
Kan en prof nålerulle-behandling erstatte Botox?
Følg med i en seriøs glat pande-test  

Kommentarer

  • Mette

    Hej Annette

    Jeg håber på, at du vil give dit besyv med ift. min hudpleje rutine – jeg synes, at jeg har sat mig godt ind i tingene via din blog og bog, men fordi jeg er smed og derfor i højere grad udsættes for luftforurening via svejserøg, er jeg bekymret for, hvorvidt jeg gør tiltrækkeligt eller mangler et element. Jeg vil jo gerne passe på min 27 årige hud 🙂

    Morgen: vaskeklud, Mádaras balancing toner eller Mizon collagen powerlifting ex, Karmameju Kiss Age Defence Face Mist, Ole Henriksen Vitamin C Serum, Karmameju Sun Face Cream spf 30
    Når jeg har fri eller ved, at jeg ikke skal opholde mig i solen, så vasker jeg det af og bruger blot facemist og a-dermas exomega creme

    Aften: Rudolph Care renseskum med klud, Mádaras balancing toner, Karmameju Kiss Age Defence Face Mist, Mádaras Infinity drops, BF A-vit.

    Kan jeg gøre noget for at passe bedre på min hud eller bør jeg justere noget? Jeg har tænkt på EGF-serummet. Håber på at høre fra dig 🙂
    Rigtig god sommer!

    26/06/2020