Pop up: Lad os to ses i København lige efter påske

For første gang slår Beautyspace og Seriøst Bedre Hud fysisk dørerne til en forhåbentlig oplevelsesrig, tre-dages pop-up i det indre København.
For al hud fortjener, som du ved, A-vitamin.
Jeg har arbejdet på det her projekt nogle måneder efterhånden, og sommerfuglene i maven basker så småt. Jeg vil selvfølgelig stå klar til at sige hej og svare på spørgsmål, ligesom alle produkterne vil være der. Enten til at prøvesmøre, investere i eller begge dele. Du er selvfølgelig også velkommen til bare at se dig omkring uden indblanding.
Hudlæge 1-til-1 plus gave
Der vil være en hudlæge til stede, hvor du 1-til-1 har mulighed for at stille et eller to korte spørgsmål om netop din hud og A-vitamin. Så uanset om du føler dig udfordret af pigmentpletter, rødme, livets folder eller bare gerne vil fugtfornøje din hud, så er det her stedet, du vil være. Ingen tidsbestilling, bare kom – det er selvfølgelig umuligt at forudse, om der vil være lidt ventetid.
Der vil også være en gave. Min revisor har dog hævet pegefingeren og sagt, at der ikke er et ubegrænset antal, men jeg synes nu, der er pænt mange. Her kommer åbningstiderne:
- Torsdag d. 9. april kl. 14.00–18.30
- Fredag d. 10. april kl. 14.00–18.30
- Lørdag d. 11. april kl. 10.00–14.00
ADRESSE: Ny Adelgade 6, København K. Vær opmærksom på, at hudlægen ikke er der om lørdagen.
EARLY ACCESS PÅ APRILS BEAUTYSPACE BOKS finder du her.

Linda
Jeg vil også gerne bede om adressen i nyhedsbrevet. Er heller ikke på Instagram.
Karin Johanne
Vil rigtig gerne deltage, men er ikke på Instagram. Kan du også afsløre adressen her og / eller via mail?
Mette
Vil du ikke lægge adressen op herinde også🙏? (jeg er ikke på Instagram) vh Mette
Sanne L
Håber meget du får lyst til at poppe-up i Aarhus på et tidspunkt. Eller får flere apoteker med på Beautyspace-vognen. Noget af det, der afholder mig fra at købe mere af dig er, at dine produkter ikke findes nogle af de steder, jeg kommer lidt oftere end hudlægeklinikker, at jeg ikke kan komme til at prøve konsistensen af eller se forskellen på egen hud ift. farvet vs. ufarvet solcreme.
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne L, det gør jeg helt sikkert. Får lyst til at poppe up i Aarhus. Når Kbh. er overstået evaluerer vi (for det har taget tre måneder at planlægge de tre dage ;o). Jeg har noteret mig, hvad du siger mht. produkterne – det er samtidig helt ved vilje, at vi ikke er flere steder. Jeg har takket pænt nej til Matas og Magasin. Men i Aarhus midtby er der rig mulighed for at prøve produkterne i Skolegade 19 hos Plastikkirurgisk Klinik.
Sanne L
Uh ja, events tager tid – og skønt Kbh får glæde af dig og produkterne 🙂 De er søde i Skolegade, men det er desværre ikke helt det samme at stå der som fx på et apotek. Jeg føler mig lidt i vejen der ved siden af sekretæren. Men forstår også godt dine overvejelser ift tilgængelighed.
Kirstine
Sikke sejt, du er så inspirerende ! Som det oftest er, ærgrer jeg mig gul og blå over at være bosiddende i det mørke Jylland og ikke hvor det meste sker i Kbh.
God fornøjelse, det bliver utvivlsomt en succes!
Anette Kristine Poulsen
@ Kirstine, du er sød! Jylland next time.
Maj
Jeg kommer også 11.april, glæder mig allerede
Anette Kristine Poulsen
@ Maj, fantastisk. Tag dine venner med!
Amaja
Øv jeg er ikke på Instagram jeg kunne ellers godt have brug for at møde hudspecialisten med de vorter jeg har overalt
Anette Kristine Poulsen
@ Amaja, hudlægen tilbyder ikke at kigge på nogen overalt denne dag.
Karoline Munk Olesen
Regn med mig😊
Anette Kristine Poulsen
@ Karoline, fantastisk! Det vil jeg glæder mig til. Tag dine venner med.
Helle Jensen
Øv øv skal på job de dage 😭😭😭😭😭
Anette Kristine Poulsen
@ Helle, så send en ven, kæreste, datter, mand eller faster…
Pernille S
🙌🏼🙌🏼🙌🏼🌷
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, sig du kommer ;o)