Hudlæge: Ansigts-massage virker ikke

Måske har du det med ansigts-massage på samme måde, som jeg: Det er saliggørende. For mig i en grad, så det er noget af det bedste ved en ansigtsbehandling, når det sker i hænderne på en, der mestrer håndværket.

Derfor har jeg i et par år nu bevidst vendt det døve øre til, når hudlæge og professor Peter Bjerring har langet ud efter ansigtsmassage som i bedste fald virkningsløs. I værste fald decideret hudfiberstrækkende.

Sådan lyder det, når jeg kæmper med Bjerring under et af vores morgenmøder:

Mig: Du kan ikke se bort fra den ekstremt afslappende effekt – endda for hele kroppen. Jeg falder ned i et vatlag, en nærmest meditativ tilstand.

PB: Helt enig. Du går i en slags dvale, som jeg vil sammenligne med hypnose. Og det er sikkert dejligt. Men bagefter går du tilbage ud i dit måske stressede liv, og så er det ligegyldigt. Livsstil er altid bedre end reparation. Jeg er overbevist om, at det kan give slappere hud at strække den.

Mig: Jeg mener stadig ikke, at vi kan afskrive den mentalhygiejniske effekt. Uanset om den er lang- eller kortsigtet. For måske minder den os om, at det er sådan her, ro føles. Jeg kan faktisk genkalde følelsen af vatlaget, når jeg ligger i min seng om aftenen og læser.

PB: Der ER for meget feel good snak derude, Anette. Og det er der en hel industri, der lever godt af.

På vej grubler jeg. Irriteret over ikke at have ret. Skriver til hudlæge Leslie Baumann, som ikke gør sagen bedre. Hun er helt på Bjerrings hold (måske har de snakket sammen): Ingen dokumenteret virkning. Så skriver jeg til hudlæge og professor Christian Grønhøj: ”Nu skal jeg ikke underkende betydningen af feel good, men nej, jeg har ikke set noget, der beviser den store betydning for hudens biologi og fysiologi. Jeg tror dog ikke, at der kan være negative virkninger.”

Jeg giver ikke op. For skal vi tilsætte bare en smule sund fornuft, så er der ingen tvivl om, at ansigtsmassage øger blodcirkulationen. Og så er der jo værdien af afspænding. For når vi taler om, at én af årsagerne bag rynker er vores mimik, for eksempel den gentagne sammentrækning og kniben sammen af huden omkring øjnene, så må afspænding da batte noget. ”Absolut enig,” lyder det fra Peter Bjerring. Han peger på tre former for afspænding:  Den kemiske (Botox), den psykologiske (som når jeg ser mig i spejlet og befaler mig selv til at slappe af mellem brynene) og endelig fysisk afspænding, som når du selv eller en professionel behandler afspænder en muskel i dit ansigt – og får den til at slippe.

Endelig er der en ting mere, som hudlæger – selv skeptiske Peter Bjerring – anerkender: Nemlig træning af ansigtsmusklerne. ”Vi ved, at folk, der skærer tænder, får kraftigere kæbemuskler,” lyder det – uden at det selvfølgelig skal være nogen anbefalelsesværdig situation. Ansigtstræning kan heldigvis også foregå på anden vis. Se bl.a. studiet her i forhold til fyldigere kinder, og hvad The New York Times skrev. Måske husker du også den face fitness, som vi blev klogere på med hjælp fra Amazing Space for nogle måneder siden? Ellers er øvelserne på Instagram under højdepunkter på @beautyspace.

MØD HUDLÆGE DR. JESSICA WU: Lige nu sidder jeg og forbereder et interview og nogle live streams med den dermatolog, alle i Los Angeles pt. hiver i. Nemlig dr. Jessica Wu (og du kommer også til at møde hende). I min research faldt jeg pudsigt nok over en ansigts-akkupressur, som hun hver aften giver sig selv. Den tænker jeg, at vi skal have hende til at vise os.