fbpx

Hudlæge blacklister olie

_MG_5014_1

Olie er ikke bare olie. På Beautyspace har vi endevendt de gyldne dråber, måden at bruge dem på og ikke mindst den udvikling, der så småt flytter både hudlæger og producenter i forhold til de mineralske/petrokemiske af slagsen.

Alligevel var forvirringen stor blandt dem, der læste med i hudlæge Yael Adlers bog ’Under huden’. På side 162 og 163 kalder hun brug af olie for decideret selvskade og sammenligner flydende olier – alle olier – med et aggressivt rengøringsmiddel: At olie direkte på huden går i forbindelse med vores egne fedtstoffer og vasker dem af efter devisen om, at fedt opløser fedt.

Hvad hun kun bruger en enkelt linje på, er at forklare, at et tyndt lag olie på fugtig hud – eksempelvis i forbindelse med et bad – giver en både fin og fornuftig fugtforsegling. Og ja, det er måden at bruge olie på: Altid at lade den lande på let fugtmistet hud eller lige efter et bad.

Jeg synes, hudlæge Janne Touborg til gengæld forklarer det fint:

”Min erfaring fra egen og andres hud er, at den bedst kan ånde i planteolier. Brug dem i slutningen af et bad: Sluk et øjeblik for vandet, fordel olie på kroppen og tag derefter et hurtigt skyl. Når du efterfølgende dupper dig tør med håndklædet, er huden ekstra blød – og det er samtidig muligt at tage en silkebluse på uden at ødelægge den.”

Tilbage til Adler, så ved vi også fra eksempelvis kradsbørstig makeup, at det kan være nødvendigt med et oliebaseret renseprodukt. Typisk ét, der indeholder både fugt og fedt.

Så.

Ét er konsekvent at bruge olie på fugtig hud (som du sikkert allerede vidste), når og hvis man bruger rene oliedråber. Adler nævner også det smarte i at blande fedt og fugt. Altså blande såkaldte hydrofile (glad for vand) ingredienser med olie, bl.a. deraf den hyppige anbefaling om at blande en dråbe olie i ens dagcreme eller serum (afhængig af hudtype). Har man i forvejen fedtet hud, er man mere eller mindre selvsmørende og skal overvejende se efter fugtbindende ingredienser.

BRUG DIN SUNDE FORNUFT: Din hud er dit vigtigste barometer. Stol på den. Det kan med samme mærkes, om man stripper huden for fugt eller for egne fedtstoffer. Den vil føles ubehagelig stram.

HVIS du har gode eller dårlige erfaringer med brug af olie, så del gerne.

@beautyspace på Instagram

FOTO Anne Højlund Nicolajsen

13/08/2018
Beautybox væk på 56 minutter. Her er et plaster
Når fugtmættende hyaluronsyre, smidiggørende E-vitamin og beroligende aloe vera gør det ekstra godt.
15/08/2018
Hvad der overhaler økologi i din hudpleje
Og giver producenterne overarbejde og måske også hovedpine

Kommentarer

  • Line

    Venter også i spænding på svar vedr. ansigtsolie – bruger ligeledes den fra Rudolph Care

    07/09/2018
  • Ann-Katrine

    Jeg anvender (efter dit råd, Anette) få dråber ansigtsolie iblandet min dagcreme fra Embyolisse, og altid kun på mist- og serumfugtet hud – og det virker 🙂

    03/09/2018
  • Liselotte

    Kære Anette.

    I en kommentar har du skrevet, at du ville vende tilbage med svar på spørgsmålene den 16. august. Det kan jo være du har meget travlt :-), men jeg ville så gerne se, hvad du svarer til kommentaren med ansigtsolie på huden (bruger den fra Rudolph Care).

    Mange hilsner
    Liselotte

    26/08/2018
  • Jette Sørensen

    Hej Anette
    Jeg vil høre om du kender/ har erfaringer/ en mening om Pure and Care’s kollagen serum.
    Den kan købes i Normal til billige penge men så bliver jeg i tvivl om produktet er sikkert nok, om det virker eller om det ødelægger huden mere end den gavner.
    Tak for svar
    Hilsen Jette
    Tak for en super blog og masser af inspiration i go’ morgen tv.
    Du er så troværdig i dine vurdering af produkter så jeg tør godt læne mig op af dine vurderinger i noget som jeg ellers synes er den jungle.

    21/08/2018
  • Sara O

    Glemte at skrive at jeg selv har brugt vegetabilske olier blandt andet hybenkerneolie i flere år og synes det virker godt for min hud:-)

    16/08/2018
  • Sara O

    Der bliver skrevet og sagt mange udokumentere og usaglige ting – Adlers må skrive sig på listen. Jeg har læst meget omkring plante olier, også videnskabelige undersøgelser, der viser hvordan hver olie har hver deres forskellige egenskaber grundet den enkelte olies unikke indhold af forskellige fedtsyre, vitaminer mm. Kan anbefale nogle af de studier der er nævnt på https://castorolie.dk/.
    Fx om hybenkerneolie, som folk nævner her, står der at den indeholder mange antioxidanter samt stort indhold af c-vitamin og fedtsyren linolsyre. Det lyder i min optik mere fornuftigt at bruge det ift kemibaserede olier. Bare min tanke:-)

    16/08/2018
  • Majbritt

    Noget helt andet –
    Jeg savner et godt råd til afblegning af tænder!?
    Har prøvet alt muligt skrammel – help me 🙂

    16/08/2018
  • 1000 tak for gode ord.

    Jeg vender tilbage torsdag den 16. august.

    Stor hilsen Anette

    15/08/2018
  • Kamille

    Spændende! Jeg er selv i gang med bogen, og studsede også over at adler i en YT video råddede til (som jeg forstod det ) at undgå hudplejeprodukter mest muligt. Ellers synes jeg det er interessant læsning – fantastisk hvor smart kroppen er skruet sammen:)

    15/08/2018
  • Kristina

    Jeg har med god effekt brugt hybenkerneolie i mange år og så renser jeg hver aften mit ansigt med et oliebaseret renseprodukt – en balm. Ved ikke hvordan jeg ellers skulle rense min make-up af uden at bruge for skrappe midler…

    15/08/2018
  • Pernille S

    Har i årtusinder (haha) blandet mandelolie i den stribede fugtlotion fra Matas. Fungerer perfekt efter havbad om vinteren. Og den nærmer sig – desværre! Her i sommer er jeg rigtig glad for Rudolp Cares olie sollotion.

    15/08/2018
  • Matilde

    Hej Anette,

    Er det rigtigt forstået at så længe min hud ikke føles strippet bagefter, så kan jeg fortsætte med at bruge renseolier uden at skade huden på længere sigt?

    14/08/2018
  • Lene Iversen

    SARD laver fantastiske olier. Jeg har altid eksperimenteret med alle mulige hudplejeprodukter, som har gjort det udemærket, men SARDs mandelolie og deres hyalyron booster slår dem alle. Min hud er glad, fugtet og fri for urenheder.

    14/08/2018
  • Andreas

    Jeg ville ikke være foruden squalane, der i min optik er olierigets ukronede konge (dog ikke ensbetydende med, at andre olier er dårligere). Et par dråber i ansigtet ovenpå natcremen har gjort underværker for min tørkeramte hud, så den står altid klar på badeværelseshylden, når der skal fyres op for fedtet 🙂

    14/08/2018
  • Anne

    Hmm…jeg har flere gange forsøgt mig med olie til mine tørre ben, men har aldrig kunnet se andet end en flygtig fugtning af huden. Og ja, jeg bruger olien lige efter badet Dejligt at læse, at der måske er mening med galskaben.

    14/08/2018
  • Birte H

    Jeg har læst (hovedparten) af bogen og noterede de nævnte sider, som ‘vrøvl’. Jeg har jo ikke den faglige baggrund, men min egen hud har fortalt mig noget andet, så det er dét, jeg forholder mig til. Men dejligt, at du bragte emnet op, Anette, så læsere ikke bliver forvirrede på et højere niveau 😉

    14/08/2018
  • Mette Christensen

    Jeg blander min egen ansigtsolie af forskellige økologiske olier, og huden har aldrig haft det bedre. Bruger den (og kun den) morgen og aften på tør hud og lader den sidde. Der er ikke nogen kløe eller tørre pletter og heller ingen bumser eller hudorme. Jeg er meget glad for blandingen, og sparer FORMUER på cremer, sera etc. 🙂

    14/08/2018
  • Beate

    Jeg har i flere år brugt hybenkerneolie i ansigtet. Jeg slår ikke ud af den – det gør jeg ellers af de fleste olier. Jeg påføre den på fugtig hud, og når den er suget ind, bruger jeg Matas’ oliefrie fugtlotion. Det er den perfekte kombination for min tørre hud, der nemt slår ud med urenheder.

    14/08/2018
  • Min krop kan nærmest ikke undvære olie, især om vinteren. Har forsøgt med en bodyshampoo tilsat olier, men det rækker kun til enkeltstående gange. Min hud bliver tør og kløende. Og benene kan faktisk blive så stramme at huden ser helt blank ud.
    Altid på våd hud. Skal prøve tricket med at skylle hurtigt efter.

    14/08/2018
  • Christina kragh

    Jeg kan ikke undvære mine olier elsker olie bla min face oil fra Rudolph care den bruger jeg ovenpå min serum jeg bruger den ovenpå makeup og også i hårspidserne

    14/08/2018
  • Leafysmoothie

    Her kommer alt på fugtet hud og olie har aldrig været et problem. Især fantastisk til kroppen og om vinteren (og ikke i t-zonen). Clarins var tidligt ude med sine fine kropsolier som man bruger lige som du beskriver i artiklen, efter bad og så et hurtigt gerne koldt skyl efter. Så der blev jeg hooked på olie for maaaange år siden.

    14/08/2018
  • Lene

    Åh Annette! Nu bliver jeg meget i tvivl, jeg elsker min ansigtsolie fra Rudolph Care, og bruger den dagligt. Føles aldrig tør og stram, men er det på længere sigt dårligt for huden??

    14/08/2018
  • Marianne R

    Jeg bruger olie(serum) lige efter at have sprøjtet med mist – er det det der menes med at olie skal på fugtig hud?

    14/08/2018