Pigment-koks. Den gode eller den dårlige nyhed først?

 

Den muligvis gode nyhed er, at der er et relativt nyt molekyle, som giver pigmentforandringer kamp til stregen. Og det er billigt. Den dårlige nyhed er, at solarieforbruget stiger blandt den mest sårbare gruppe: Unge.

Jeg blev spurgt i mandags, om pletterne og plamagerne er farlige. Svaret er, at en solskade ud fra et sundhedsaspekt jo er det første tegn på en øget risiko for sygdom i huden. Kosmetisk ender pigmentforandringer som en slags lyseslukkere, fordi de stjæler hudens evne til at reflektere lys. Og så bliver man mindre frisk at se på.

Som du måske har læst om allerede, så stiger solariebruget blandt unge i øjeblikket (man skulle tro den mulighed var død og begravet, for det svarer nærmest til at sende røg rundt til et middagsselskab). Det gakkede er, at vi herhjemme ikke har en minimumsaldersgrænse for solariebrug, og det er skørt, når vi ved, at det netop er strålingsintensiteten de første 20 leveår, der er afgørende for ens samlede risikobillede.

Udfordringen er, at det kan svare til at tale pensionsopsparing med en 20-årig.

Selv var jeg igennem to årtier en klassisk solnarkoman, der bookede dobbelt-tider i solariet. Det hjalp i den forbindelse ikke at bo mange år på Amager, hvor antallet af solarier eksploderede i 90’erne. Og gid jeg havde vidst, at taxameteret talte hvert et stykke med brændt bart og ville sende en grum regning. Men først langt senere – til gengæld med renters rente med alt fra rødmosset hud, forstørrede porer, plettern og tørre solkreppede rynker. Det er så meget billigere, nemmere og mindre smertefuldt at beskytte sig end at reparere. For mig har det taget tid og kostet mange penge at få min hud tilbage.

Hudlægernes forskellige greb varierer i forhold til, om det er melasma eller pigmentpletter. Især førstnævnte kræver forsigtighed (i forhold til lasere) og tålmodighed.

Her kommer de lovede fire områder, vi også var omkring i mandags. I forhold til, hvad du selv kan gøre:

• Har man overtrukket solkontoen, så gælder det om at være konsekvent solbeskyttet, alternativt gå i kloster. I forhold til at få gylden glød, så er der sket gode ting på selvbrunerscenen. Senest har Rudolph Care (som også har virkelig gode glød-drops) lavet en mousse uden den karakteristiske lugt af gammelt sommerhus, men med en  grøn blad-friskhed. Så meget bedre end solariet, hvor man jo stinker bagefter … som jeg husker det.

• Hold altid og uanset hudtype øje med niacinamid (B3-vitamin), som udover at beskytte også kan farveudjævne en smule, og uden at irritere huden. Her i Amazing Spaces velfungerende fugt & ro serum med prioriteret B3-vitamin.
• Vi ved dokumenteret, at omega3 påvirker hudens smidighed positivt. Desuden tyder et studie fra Manchester universitet på, at omega3 giver en lille ekstra cellebeskyttelse i forhold til UV-stråler. Fås via fede fisk eller som tilskud, her fra altid seriøse Vitavita. Vil du hellere have omega3 på flaske, så er Bornholms version glimrende.

• Udover de typiske ingredienser, der er i værktøjskassen i forhold til pigmentforandringer (peelende syrer, A-vitamin osv.), så er der også det interessante molekyle Thiamidol, som – lang historie kort – kan reducere pigmentpletter uden de bivirkninger, der typisk er ved hudlægernes blegecremer. Problemet er bare, at det er Niveas bagland, der har patentet på det, så vi har som forbrugere ikke mange valgmuligheder. Inden du løber ud og køber ind, skal du vide, at jeg kører en 3 måneders test, hvor vi på Beautyspace-læser Malene Hansen (billedet) afprøver stoffet, så vent eventuelt og se. Der er flere studier på Thiamidol, her er ét af dem.

@beautyspace på INSTAGRAM