Opskriften fra amerikansk kult-hudlæge

”Så I er lige landet fra Stockholm?” spørger hudlæge Zein Obagi. Vi, min rejseledsagerske Vivi Lollesgaard (ansvarlig for hudpleje & makeup i Kbh. Lufthavn) og jeg, møder ham en fredag morgen i en af hans fire klinikker i Los Angeles til et interview og en action-del, hvor vi skal se ham arbejde. Altså vurdere hud og komme med konkrete anbefalinger – det bliver på min rejseledsagerskes hud. Hende vender vi tilbage til.

Sygeplejersken i receptionen komplimenterer vores hud. ”Sooo healthy,” siger hun og lover, at dr. Obagi er på trapperne. Personalet er kendt for at omtale ham som ’next to God’. Han er kun i klinikken et par gange om måneden, så vi er heldige, fortæller hun. Det skal vise sig.

Vi ryster benægtende på hovedet med hensyn til at være fra Stockholm, men Danmark lader ikke til at ringe nogen klokke hos dr. Obagi. I stedet spørger han retorisk, om vi kender til det værste hudplejeprodukt på markedet. Og nej, det er ikke sololie med faktor to. Det er moisturizers, siger han – altså fugtmættende cremer. Han ligner ellers en, der har fået det rigtige ben ud af sengen.

Der er en forklaring på det med cremerne. ”Jo ringere vi med alderen bliver til at afstøde døde hudceller, jo mere samler de sig på huden og gør den støvet og glansløs. Forestil dig, at du oven på sådan et lag kommer creme, creme og mere creme på. Dag ud og dag ind. Til sidst dræber du hudens måde at fungere på, fordi den er begravet under cremelag efter cremelag,” konstaterer han.

I stedet insisterer han på en videnskabelig tilgang – ja, faktisk en lægelig, fordi han mener, alle lider af kronisk inflammation i huden (typisk akne, rosacea eller solskader). Og før vi bruger tusindvis af kroner på hudpleje, skal der en hudlæge ind over, mener dr. Obagi. Han sammenligner dét at gøre huden klar til en forbedring med et maratonløb: ”Du er nødt til at træne huden, hvis du ønsker en professionel behandling som laser eller peeling. Vi sender gerne folk hjem med en seks ugers protokol bestående af rens, eksfoliering og serumbehandling efter udfordring. Muligvis noget mere for at berolige og fugte efter behov. Og selvfølgelig altid SPF.”

Hans tilgang er efter eget udsagn aggressiv. Han mener, huden bliver en doven fætter. Men at den vil og kan fornyes, hvis fremgangsmåden er rigtig: ”Først diagnosen hos en af vores hudlæger, så bliver du sendt hjem med ovennævnte program, som skal følges nøje, for huden har ingen hjerne,” lyder det.

Og så til det med eksfoliering. ”Når vi ikke får eksfolieret godt nok, bliver huden ru og råber: hjælp mig med at blive fri for de døde hudceller! Og hvad gør vi? Vi pøser creme på og pakker alt det ru ind. Ung hud eksfolierer naturligt, men når den naturlige eksfoliering stopper – og det gør den med alder, solbadning og sygdom – så bliver vi virkelig dårlige til at holde på hudens fugt. Vores såkaldte glykosaminoglykaner svinder, og så har vi altså en tørhed, der kommer indefra. Måden at få dem tilbage på er bl.a. ved at prioritere især A-vitamin i hudpleje.”

Jeg indvender, at der vel også er folk, der overeksfolierer …

”Absolut. Alt overdrevet er jo skidt. Overeksfoliering er aldrig godt. Og ja, hos os anbefaler vi en aggressiv tilgang, men ikke på uforsvarlig vis. Vi har altid fokus på at genskabe barrieren, inden vi tager fat på den seriøse del af hudfornyelsen som laser og peeling,” siger dr. Obagi, inden han vender blikket mod min rejseledsagerskes hud. Og hvad der her sker, kan du se på Instagram under @beautyspace.

SÅ HVAD KAN VI LÆRE AF OBAGI?

  • At også hudlæger har forskellige tilgange.
  • At hudbarrieren – aggressivitet til trods – også hos Obagi er en prioritet.
  • At det med at pøse for meget creme på hud, der trænger til eksfoliering, kan være uhensigtsmæssigt. Noget, kosmetiker Carina Aagaard her til formiddag nikkede genkendende og samtykkende til, da jeg talte med hende om det.

FAN AF MASSAGE: Dr Obagis råd er, at et hudplejeprodukt aldrig-aldrig-aldrig skal duppes på, men masseres ind. Hud må gerne masseres. Og så åbnede og lukkede han munden højt og markant, og forklarede, at den lille øvelse, udført flere gange dagligt forstås, vil modvirke surmunden. Hvis man altså synes, den virker genkendelig.

Dr. Obagi står bag Zo Skin Health, som du finder meget mere om her.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor der ligger klip fra Obagi-besøget under faste opslag og under højdepunkt-stories døbt LA 2022.

17/05/2022
Om A-vitamin går an om sommeren?
Ja, men du skal vide én ting
22/05/2022
Grunden til, at jeg hamstrer vampyr-hormonet
LA take away #1

Kommentarer

  • Ditte Jørgensen
    REPLY

    Halløj igen..
    Tak for svar… Anette.
    Men mit spørgsmål var nu mere, hvilken specifik solcreme fra Zo Skin Health, som folk i tråden vat så glad for?
    Især når man har tendens til skinnende/blank hud.
    Mvh
    Ditte

    24/05/2022
  • Ditte Jørgensen
    REPLY

    Halløj.

    Jeg er meget interesseret i at vide, hvilken specifik solcreme( som ikke får huden til at blive blank) som I har været glade for at bruge.
    Kan se at der er flere forskellige at vælge imellem… bla. Enn hvor det er et miks af solcreme og primer??
    God cremedag fra
    Ditte

    21/05/2022
  • Cecilie
    REPLY

    Jeg har prøvet forskellige af hans produkter, og de er fine nok. Min hud kan dog ikke tåle alt det skrubberi som hans hud-filosofi går ud på, men hans exfoliating polish ca. 1 gang om ugen eller hver anden uge, til min hud, giver gode resultater. Jeg bliver dog ved med at købe hans Daily Powerdefense-serum, som jeg synes er super god, men ja, også ret dyr. Den må du gerne kigge nærmere på, hvis du har mulighed for det.

    20/05/2022
  • Hilde
    REPLY

    Jeg brukte ZO Skin Health i flere år, og produktene er virkelig gode. Men de er også svindyre, så jeg har sluttet. Har lest bøkene til Annette og følger trofast med her, så har lært masse.
    Sier meg enig med hun over – solkremen er fantastisk. Jeg prøver og prøver, men finner ingen som er like gode. Jeg får veldig blank hud, og ZO sin solkrem er den eneste jeg ikke blir helt skinnende av.

    20/05/2022
  • Cornelia
    REPLY

    Jeg bruger oil control pads ( 2- 3 ) gange om ugen og solcreme fra ham .
    Alt andet fra ham har jeg ikke prøvet , da jeg bruger din a-vitamin creme og Bioeffct Egf essence eller paula’s choice 10% niacinamide.
    Solcremen er den bedste , ever .
    Så den bliver ikke udskiftet, trods prisen .

    20/05/2022
    • Sanne H. E.
      REPLY

      Jeg er SÅ enig, og synes din tilgang er super seriøs

      20/05/2022
  • Maria
    REPLY

    Den der øvelse, du nævner, kan vi få lov at se den??
    Sur mund, nej tak

    20/05/2022
      • Camilla
        REPLY

        Er der bevis for at øvelser som denne virker mod sur-mund-looket?
        Mvh. Camilla, fan af din A-vitamin-creme 🙂

        30/05/2022
  • Signe
    REPLY

    Måske et dumt spørgsmål, men hvis han mener moisturizers er det værste hudpleje produkt på markedet, hvorfor har han så selv lavet moisturizers i sin produktlinje? 🙂

    20/05/2022
  • Mette S.
    REPLY

    Ved du om hans produkter virkelig er alle de penge værd? Har kig på hans “Skin Normalizing System” og en solcreme, men det løber op i ca. 3000kr. Vildt at hudpleje kan koste det.
    Vh Mette

    19/05/2022
    • Majbritt
      REPLY

      Hej Mette – det er også den serie kosmetologen anbefalede mig. Jeg er virkelig også fristet men ja en hamper pris! Jeg er også lidt i tvivl om str/ ml i pakken- er det meget mindre end hvis du køber produkterne enkeltvis…

      20/05/2022
      • Mette S.
        REPLY

        Hej Majbritt
        Præcis de samme overvejelser jeg har. Produkterne i sampakken er noget mindre. Et produkt er fullsize. Tror jeg har snuset mig frem til pakken varer i max 3 mdr.. Tænke tænke…men det lyder til på tråden jeg i hvertfald bør prøve solcremen.
        Vh Mette

        20/05/2022
  • Majbritt
    REPLY

    Hvor pudsigt kosmetologen lige smækkede dette brand op på bordet as we speak. Tror det skal have et nærmere eftersyn – når jeg har brugt alle mine andre produkter op …

    19/05/2022
  • Signe
    REPLY

    Måske et lidt dumt spørgsmål, men hvis han mener at moisturizers er det værste hudplejeprodukt på markedet, hvorfor har han så selv moisturizers i sin hudplejeserie? 🙂

    19/05/2022

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *