Det her vil ændre dit syn på øjencreme

For mig svarer det at bruge decideret øjencreme til lysten til dessert. Netop dessert kan jo være vidunderlig, vanedannende, skøn at skue og ikke mindst: Den kan føles som verdens mest naturlige afslutning. For nogle muligvis hver dag.

Men en bidende nødvendighed? Nej.

Stop dem, der prøver at overbevise dig om det modsatte. De står i vejen for alle dem, der i forvejen synes, at hudpleje kan være en tidskrævende disciplin at komme igennem bare med det elementære: rens, fugt og beskyttelse.

Fakta er, at huden omkring øjnene skam ER tyndere, og derfor kan blive en anelse hurtigere fugtfattig netop der. At have brug for ekstra fugtforsegling løser du i ni ud af ti tilfælde hurtigt ved at bruge et ekstra lag af serum eller ansigtscreme. Bare et ganske tyndt lag. Og selvfølgelig altid under dække af solfaktor.

Skal vi dykke endnu længere ned i fakta, så får du professor og hudlæge Christian Grønhøjs ord. Han finder det ikke nødvendigt med en særskilt creme til øjenomgivelserne:

”Huden har groft sagt to betydende lag. Det yderste lag hedder epidermis, som er det millimetertynde lag, der øverst danner en hudbarriere – her er vi afhængige af, at huden holdes fugt- og fedtmæt. Under epidermis er læderhuden, hvor øjenomgivelserne har tynd læderhud. Epidermis varierer ikke særlig meget de fleste steder på kroppen, f.eks. er den omkring øjnene ikke meget tyndere end den på maven (og smurt på her, ville de små krukker med øjencreme hurtigt få ben at gå på). Der er dog steder, hvor den er meget tyk – eksempelvis er den i vores fodsåler og i håndflader 100 gange tykkere end for eksempel på maven. ”

Med andre ord: Bruger du øjencreme med begrundelsen om, at det er en nødvendighed, så burde maveskindet jf. Grønhøj blive tildelt det samme. Dog (og vigtigt), så er maven jo ikke udsat for den mængde UV-lys som øjenomgivelserne er.  I øvrigt er det tankevækkende, at det vi har allermest brug for omkring øjnene, er SPF, som sjældent optræder i en øjencreme (min bedste øjencreme er på den konto for børn).

UNDTAGELSEN: For mig er undtagelsen, hvis du f.eks. har meget fedtet hud og bruger hudpleje til netop at kontrollere den situation. Her kan det være godt med noget ekstra og mere nærende omkring øjnene. Gælder også, hvis dine øjenomgivelser er ekstremt tørre, men om det ekstra nærende partout behøver at hedde øjencreme og komme i en dukkehuskrukke? Det er jeg ikke så sikker på. Der findes jo ingen matematisk ligning for, hvad en øjencreme skal bestå af.

JEG ER MED PÅ, at øjencreme kan føles godt. Ikke mindst, fordi den kan være med til at give os bedre vaner, som eksempelvis trykpunktsmassage og drænnage omkring øjnene. Det kan også bare være (som jeg kender fra mig selv) et herligt velvære-treat, eller du kan have det som makeupartist Sine Ginsborg, der godt kan lide at have noget mere fedtet (som Weledas Skin Food) omkring øjnene. Andre kan lide det modsatte. Selv er jeg virkelig glad for eye patches, fordi de giver en kosmetisk fylde –  helt midlertidigt jo.

HVAD SIGER HUDLÆGE LESLIE BAUMANN: ”Nej, ingen særlig creme er nødvendig. Men du kan jo sagtens finde en creme – inkl. en øjencreme, der virker bedre under f.eks. makeup”. HVAD SIGER PAULA’S CHOICE: Læs her.

SUMMASUMARUM er, at hele din ansigtshud har brug for fugtmætning (ex hyaluron, glycerin) og beskyttelse (antioxidanter og SPF), og forsegling af fugten med gode planteolier afhængig af om du er til den fedtede eller tørre side. Decideret forbedring, reparation om du vil (alt fra rynkeudglatning til pletfjernereffekt), får du fra cellekommunikerende ingredienser (midten af Hudplejepyramiden) med A-vitamin, peelende syrer, peptider og niacinmid. Når det gælder huden omkring øjnene, så kan det være en god idé at gå langsommere frem, ligesom det kan være en god idé at fortynde f.eks. dit A-vitaminprodukt.

@beautyspace på INSTAGRAM

Redigeret af journalist Anneline Højrup