fbpx

Hvad der trigger mig

Ingen skal nøjes med anti-age

Forleden blev jeg spurgt om, hvad pokker vi skal sige, når vi ikke må sige anti-age.

Du må sige, hvad du vil. Også uden at jeg bliver sur.

At jeg vender ryggen til begrebet er fordi, det ikke er konkret. Ganske enkelt ikke brugbart. For min nabo betyder anti-age noget med at huske at begynde dagen på skyr. For min veninde betyder anti-age solbeskyttelse. For dig er der måske tale om noget helt andet? Prøv at spørge fem-seks personer, hvad det betyder for dem. Mit bud er, at du vil få vidt forskellige svar.

For mig giver det kun mening at være konkret, når det gælder hudpleje. Som i alt fra at ville glatstryge rynker, arbejde på mere glød eller lysne pigmentpletter.

Og nej. Jeg synes heller ikke, at det er okay at sætte anti foran alder.

Alder er ikke en hudtype, ikke engang en entydig hudstilstand. Det er en privilegeret situation – det modsatte taget i betragtning.

Jeg kender mange, for hvem det er decideret nedslående at se anti-age plastret hen over den creme, som typisk er noget af det første, de støder på om morgenen. Med en kynisk påmindelse om, at alder er noget, der skal bekæmpes. Det er som om, nogen på forhånd har bestemt, at yngre er bedst. Jeg skal selvfølgelig heller ikke kunne afvise, at det forholder sig sådan for nogen. Men i udgangspunktet tror jeg på, at alt er, som det skal være for os. Sjældent vil man vil bytte med nogen. For som Hella Joof siger, så er det jo i så fald hele pakken, man bytter med.

Men tilbage til beslutningen om, at yngre er bedst. Hvad nu, hvis nogen slipper afsted med at tage lignende overordnede beslutninger? Som at det er bedst at være blond. Bedst at være fra Fyn. Eller måske bedst at være veganer?

Før nogen når, at tænke jamen er anti-age ikke bare at få lidt af det hele, så findes der ikke ét produkt, der både kan reparere, rengøre og beskytte. Hudplejens alt-mulig-mand er endnu ikke opfundet.

Jeg har flere veninder, der bare siger hit med noget anti-age. Helst jo mere jo bedre. Som regel et udtryk for, at de gerne vil gøre noget mere. Lidt ligesom man beslutter sig for at træne, spise bedre eller måske melde sig ind i en mentalt stimulerende bogklub.

Og lad os endelig slå fast: Hudpleje kan vanvittig meget. Og ikke mindst: Mange forskellige ting. Men hvis det er en decideret ønskebrønd af ungdomseliksir, man er ude efter, så er det ikke her, at hjælpen ligger.

Og det irriterer mig grænseløst, når nogen prøver at sælge drømmen om den ønskebrønd. Som forleden i min indbakke, hvor der lå en mail og blinkede: Er du klar til at blive 10 år yngre på 10 dage?

…hvad tror du selv, når du taler til mig som om, jeg er mindre klog. Fik jeg lyst til at svare.

@beautyspace på INSTAGRAM

13/09/2019
Bare gør, som han siger #2
Hudlægens do to & not to do-liste
17/09/2019
Hit med giv-og-tag-metoden
Hvis du er plaget af pigmentpletter

Kommentarer

  • Camilla

    Kære Anette 1000 TAK for din hjælp oh rådet

    29/09/2019
  • Christina Kragh

    Hej og ja jeg har læst det …jeg er selv ret vild med konsistensen og duften af de 2 nye produktet
    Jeg var bare nysgerrig efter at høre om du kunne se nogen synlig effekt el forskel nu du har brugt produkterne noget længere end mig

    19/09/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    Igen 1000 tak for alle ord.

    @ Sanne, jamen det lyder da…spam-smart.

    @ Pernille S, TAK !

    @ Jeanette, jeg smelter. TAK. Tror Beautyspace har verdens bedste læsere.

    @ Christina Kragh, ja, man skal lige vænne sig til det nye. Har du læst mine ord om de to nye RC produkter?

    Jeg vender tilbage med flere svar. KH Anette

    Hermed svar på spørgsmål:

    18/09/2019
  • Anne

    åh jeg gad så godt se dig åbne den omtalte mail. Du er så god til at lave wake-up-calls på e-mail, og hvor den dog dræbende den du modtog der. Lige for dig<3.

    17/09/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for kommentarer og gode ord. Jeg er tilbage onsdag på bloggen.

    17/09/2019
  • Camilla Lindsten

    Kære Anette
    Jeg ved godt at dette indslag ikke omhandler hårpleje, men jeg håber at du alligevel vil hjælpe mig Jeg er SÅ plaget af hårtab og tørt ødelagt hår efter periode med stresskollaps. Må jeg spørge om du kan anbefale Hair Lust vitaminkapslerne?
    Mange håbefulde hilsner
    Camilla

    17/09/2019
  • Birgitte B

    Så skal du ikke kigge på Pudderdåsernes nye Alt i en Hyaluronsyre – den bliver lanceret som Anti-Age PÅ selve emballagen!
    Og i øvrigt meget pænt nyt layout på bloggen.
    Kh. Birgitte

    17/09/2019
  • Kristina

    Tillykke med det nye website! Så flot 😀

    16/09/2019
  • @leafysmoothie

    Når du viste din rejse hudpleje på IG for nylig, så tænkte jeg over at der ikke var a vitamin med i den.
    Holder du så en pause på fx en uge uden at det mindsker den tolerance du bygget op? Jeg pakker ofte for mange ting fordi jeg ikke vil bryde rutinerne nemlig, fx a-vitamin og syre tolerance mv ( kan også være en form for raffineret selvbedrag). Kh Helene 

    16/09/2019
  • HeleneR

    @Christina Kragh det vil jeg også rigtig gerne vide 🙂 har tigget mig til prøver i Matas og konsistens og duft er skøn, men der er jo ikke nær nok til at erfare om det er pengene værd at skifte fra min nuværende (billigere!) Pai rutine

    16/09/2019
  • Leni Johansen

    Kære Anette
    Tak for dit indlæg og tak for de sidste to linjer, som peger på et problem man desværre stadig møder både på nettet og i fysiske forretninger.
    Også tak for den seneste skønne box. Jeg er meget begejstret for Skyns Icelandic Youth serum. Dog vil jeg lige spørge om råd: Når jeg ovenpå Skyn bruger dagcreme og makeup fnulrer det. Jeg bruger normalt enten Codage no 1, Caudalie Resveratrol eller Dermalogica biolumin c serum efterfulgt af Codage Creme de jour – uden fnuller 😉
    Har du et bud på hvad det skyldes?
    Vh. Leni

    16/09/2019
  • Christina Kragh

    Jeg kan slet ikke finde ud af den nye opsætning her inde selvom det ser pænt ud haha… Så jeg tillader mig lige at spørge igen ? Kunne du se nogen synlig forskel efter brug af de 2 nye produkter fra Rudolph care anden glød osv?

    16/09/2019
  • Jeanette

    Det er en fornøjelse at læse. Du står på “din egen banehalvdel” og giver så fint og sobert udtryk for din mening, uden at “skyde på andre”, og forankret (fornemmer jeg) i viden, overvejelser og faglighed. Vi er så enige – men dette er for mig, som læser, blot er frynsegode. Af de gode. For det at læse med på din blog er en fornøjelse og et gode min hud nyder godt af . Dine råd dulmer min akne, måske den kan forsvinde, jeg håber. Tak for alle dine råd. God dag.
    De bedste hilsner Jeanette

    16/09/2019
  • Pernille S

    HØRT!!!

    PS. Elsker (også) de sidste to linjer :->

    16/09/2019
  • Sanne

    10 år yngre på 10 dage! Lyder fandme ellers smart! 😉 Godt der findes en spammail-funktion, så man slipper for at modtage mere af den slags. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    16/09/2019