fbpx

Hvad din hud får 30% mindre af lige nu

Selvom du, ligesom jeg, helt sikkert havde foretrukket normalsituationen, så er der en ting, som i øjeblikket ikke bare påvirker miljøet, men også huden. Og det er indlysende nok mængden af forurening.

Og vi ved, at netop forureningspartikler selv i Danmark kan være små nok til at trænge ned i porerne, ned i huden og forårsage alt fra pigmentpletter til insisterende ru linjer. Hvorfor? Fordi de udløser aggressive iltmolekyler (også kaldt for de fri radikaler), som kun er ude på at skabe uskøn ravage. Hvilken form for ravage svinger fra person til person.

På telefon uddyber hudlæge Peter Bjerring:

”I øjeblikket er vi alle udsat for i gennemsnit 30% mindre forurening, og det er klart bedre for huden med lidt fremfor meget skidt. Men det er stadig en udfordring at bakse med, fordi vi på samme tid taler om at rense især ansigtshuden lidt mindre (det vil sige bare om aftenen) for at styrke hudens mikrobium – altså den naturlige bakterieflora, der er bedst til at holde aggressive bakterier væk og dermed sikre en både pænere og sundere hud. Mange aner ikke, at det er forureningen, der er Sorteper.”

Så hvad anbefaler du? Nu og især når vi går tilbage til en normal hverdag?

“Det er ekstremt enkelt. Ved bare at fylde huden ud med fugt, typisk et fugtserum med hyaluron eller glycerin – det kan også være den silikone, du (Anette) ikke kan lide – så hindrer man vejen for forureningspartikler. Tilføjer du samtidig antioxidanter, eksempelvis C- og E-vitamin, så er dit beskyttelsesværn tæt på perfekt,” lyder det fra Bjerring.

Noget tyder på, at der også er en forbindelse mellem akne og niveauet af forurening.

VIL DU NØRDE VIDERE, SÅ ER DER SERVERET HER:

Det er især en fyr ved navn, ja hold fast, Krutmann, der har gjort det tydeligt, at forurenings-belastningen ikke bare er sniksnak i forhold til huden. Jean Krutmann er DNA- og dermatologiklog professor, og her, her og her finder du et par af hans artikler.

PS: En nem og billig måde at sikre sig ekstra antioxidanter på er ved at bruge afkølet grøn te (som på billedet). Bare på en vatrondel og som absolut første hudplejestep.

@beautyspace på INSTAGRAM

30/03/2020
3 ting fra mig, der kan give dig seriøst bedre hud
Den ene er gratis. Den anden koster 41 kroner
02/04/2020
Gør som de bedste. Her er deres opskrift
Bliv hjemmebehandlet af en pro

Kommentarer

  • Charlotte S

    Hjææælp Anette!
    Jeg døjer sådan med sorte hudorme på hage og næse. Resterende del af min hud er ret pæn og jævn. Har, synes jeg, forsøgt alt BHA, AHA, niacinamid, origins aktive kul rens og maske. Dybderens med kosmetolog og hjemme.
    Der sker det samme hver gang – de kommer igen max en uge senere og min næse begynder at skalle når der bliver trykket i de små sorte hudorme.
    Jeg bor i storbyen, og har aldrig tænk forurening som en spiller i denne her sammenhæng. Tror du at det kan hænge sammen med det? Og har du nogle råd til hvad jeg skal gøre?
    Er 31 år og har god renserutine både morgen og aften, men er efterhånden ved at blive desperat og har brugt 1000 vis af kroner på produkter 🙁

    03/04/2020
  • Anne

    Hej 🙂 jeg har længe fulgt med og jeg synes du er fantastisk. Og jeg håber du vil svare/hjælpe mig med et spørgsmål. Mine hudpleje rutiner efter jeg er blevet mor for 3 mdr siden er næsten ikke eksisterende, og min hud trænger derfor til en kærlig hånd, og jeg har brug for lidt rådgivning. Jeg har sart hud, med rødme og jeg har skeleksem. Har du et godt råd til en serum? Og evt til en ansigtsmaske? Kh Anne

    02/04/2020
  • Jette B

    Jeg har netop genoptaget brug af grøn the. Skal det på før Hero fra Karmameju??

    01/04/2020
  • Lotte Munk

    Hej Anette
    Jeg kan dog mærke at min hud sidder mere foran en pc. Jeg er lærer og arbejder hjemme med fjernundervisning. Så i stedet for måske 2-3 timer foran en pc, bliver det til det dobbelte plus mere. Min hud bliver hurtigere tør.

    01/04/2020
  • Gerd Hjorth-Moritzsen

    Hej Anette.
    Jeg bruger hver morgen efter bad, HERO fra Karmameju. Jeg mener du engang anbefalede den. Den skulle også beskytte huden mod forurening udefra. Er meget glad for den. Den er drøj og også meget billig.
    Venlig hilsen Gerd Hjorth-Moritzsen

    01/04/2020