Hvad gør du selv? spurgte ELLE

I en snak med journalist og skønhedsredaktør for ELLE, Maria Munch Thorgaard (som er den ypperligste Paris-ekspert udi franske apoteker – noget, vi vender tilbage til i en guide), vil hun i et ELLE-interview vide, om der er noget, som dokumenteret virker for alle. Det er der, og her kommer artiklen med Marias spørgsmål og mine svar:

Du skriver i bogen, at alder ikke er nogens hudtype. Hvordan og hvorfor er du kommet frem til det? Altså er det alderen, der trykker?

Ja, det kan du sikkert sige. Da jeg for nogle år siden videreudviklede Hudplejepyramiden (redskab til hudpleje, der dokumenteret virker, og hvornår det skal bruges) sammen med professor og hudlæge Peter Bjerring, gik det op for mig, at flere at de indholdsstoffer, vi endevendte, både gjorde gavn hos mine store teenagere og mig selv. Tag salicylsyre som eksempel. Det er en antiinflammatorisk syre, der stammer fra pilebark og som hjælper huden med at få glød ved at eksfoliere overfladen og samtidig er noget af det bedste til holde udbrud som bumser fra døren, fordi det er en fedtopløselig syre, der kan komme til nede i vores porer. Vores alder har intet at gøre med hudtype og vil aldrig få det. Helt på samme måde som hudplejeingredienser ikke kan lure hverken din eller min alder af. At afgørende indhold i et hudplejeprodukt virker på både en 18- og en 65-årig er solfaktor det mest indlysende bevis på. Er du for eksempel hudmæssigt til den fedtede side, og befinder dig midt i 40’erne, så vil du muligvis have mere til fælles med en 16-årig end en jævnaldrende med tør hud. Bevares, der er ting, vi kan rage til os på grund af slid og tid. Som flere pigmentpletter, livets folder og en tilbøjelighed til rødme. Og en kæbelinje, som får ny agenda.

I bogen lærer vi ikke at overbehandle med produkter, vi ikke har brug for. Men hvordan ved vi, hvad vores hud har brug for?

Groft sagt vil tre tjek-punkter hurtigt gøre dig klogere på din hud: 1. Tjek, om du er til den fedtede side, eksempelvis i T-zonen, som er næse, hage og pande. Hvis ja, vil du typisk vågne med blank hud, eller opleve at din hud bliver glinsende inden frokosttid. 2. Tjek, om huden føles tør, stram og et nummer for lille. Eller om den er gennemfugtet, så du mærker en anelse modstand, hvis du lader en finger glide hen over den om morgenen, inden du har smurt noget på. 3. Tjek, om du er sart i forhold til sollys, eller din hud kan tåle mere. De to første punkter handler om, hvorvidt du skal tilføje ekstra fedtstof i din hudpleje eller det modsatte: Hjælpe huden med at få normaliseret sin fedtproduktion. Det sidste punkt handler om graden af beskyttelse. Er du lys, fregnet og rødhåret, har du brug for højere SPF, end hvis du er mørkhåret og mørk.

Hvad bruger du selv?

Jeg har en udvidet version og en skåret-helt-ind-til-benet version. Den sidste er, hvad jeg vil være lige så ked af at mangle, som hvis der var tale om min tandbørste. I princippet bare tre ting: først en stak vaskeklude. Det er virkelig meget, en lunken opvredet vaskeklud kan fjerne fra huden uden at strippe den for egne fedtstoffer. Jeg bruger kun vaskeklud om morgenen og så et renseprodukt om aftenen. Derudover er solfaktorbeskyttelse afgørende for mig i dagtimerne, ligesom jeg aldrig går i seng uden A-vitamin. I den udvidede ikke-landet-på-en-øde-ø version har jeg et fugtserum på under min SPF. Helst fugt tilsat enten C-vitamin (for farveudjævning og glød) eller niacinamid (godt værn mod pigmentpletter). Om aftenen kan jeg godt lide at bruge en let peelende syre under min A-vitamincreme, gerne noget med salicylsyre, fordi den som fedtopløselig også går til porerne. Jeg er også storforbruger af mist, ikke bare plantevand, men noget der indeholder fugtmætning som hyaluronsyre eller glycerin. Bruger den som det første og under min creme, efter hudlæge Leslie Bauman lærte mig, at man på den måde skaber et lille minireservoir. Jeg er også tilhænger af strøm, såkaldt microcurrent waves, som giver huden en opstrammer, men så man stadig ligner sig selv.

Hvad virker for alle?

Det gør fugt (kig efter hyaluron, sodium PCA eller glycerin på en indholdsoversigt), det gør viften af solfiltre som bekendt også. Niacinamid, som er det dyre ord for B3-vitamin, er er også en ingrediens, der udover at kunne multitaske (virker beroligende, en lille smule poresammentrækkende, beskyttende som antioxidant og værn mod pigmentpletter) tolereres virkelig bredt. Jeg ville også gerne sige A-vitamin, som er min egen hero-ingrediens, men hvis du er gravid eller ammer, skal du springe A-vitamin over, så det går ikke til alle.

Du har et kapitel, der hedder “Det rene vanvid: Gør mindre – få mere”. Det lyder lovende. Kan du give et par eksempler?

Ja, gerne – det er noget af det, der ligger mig mest på sinde. For gad vide hvem og hvad, der har overbevist os om, at vi skal vaske vores ansigtshud to gange om dagen? At rense ansigt rangerer for mange på niveau med døgnets to gange tandbørstning, selv om der ikke findes dokumentation på, at det skulle være hudforbedrende at rense ansigtshud to gange om dagen. Vi vasker derudad, selv om der for de fleste vil være en gevinst i at holde lidt igen. Halverer man den daglige rengøring til bare at rense om aftenen, kan det føles som at få et ekstra fugtmættende serum foræret.

Del lige en insider-hemmelighed, der ikke var plads til i bogen …?

Jeg tror ikke på skønhedshemmeligheder. Men jeg tror på, vi hele tiden bliver klogere. Selv er jeg blevet klogere på, hvor meget strøm kan rykke ved stramhed af huden også selv om den videnskabelige dokumentation er sparsom. Jeg er også mere og mere bevidst om, at god hudpleje kræver en holdindsats. Ingenting kan stå alene.

VIL DU HAVE FLERE DETALJER, så er er de i den bog, som du finder på biblioteket eller billigst her.

@beautyspace på Instagram

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.