Se på fødderne, om du vil gå videre med vedkommende …

Muligvis har jeg fortalt historien før. Den med fotografen, der datede løs, men kun gik til vejs ende (hvad det så end betød) med dem, der havde velplejede fødder.

Den stak lidt i mig, den sætning. Og irriterende nok faktisk. For jeg vil ikke være en, der lader mig påvirke af noget så skørt. Fik jo lyst til at sige, at han burde læse flere bøger eller gå op i noget, der betød noget. Alligevel stak den. For jeg er ikke god nok til hverken at komme til fodbehandling eller til selv at tage mig godt nok af fødderne. Som jo bærer mig hver eneste dag.

Og flotbløde tæer og fødder ER rart. Både at have og at se på. Så jeg er i gang med at få en rutine på plads. Ikke mindst fordi jeg teoretisk ved, hvad det kræver, og det er virkelig ikke særlig meget (hovedsageligt bare karbamid). Her er, hvad der skal til, for at det kan gå lidt hurtigere med opgraderingen:

  • Fødder har ikke videre gavn af at sidde og søbe i et langt fodbad. Men det er umanerligt rart, og derfor tæller det for mig. Det er også rart at give fødderne en omgang kaffescrub med brugt, afkøles kaffegrums.
  • Frem for at file (som bare giver mere hård hud), så bruger jeg (på tør hud) forsigtigt den lille minihøvl fra Microplane, som de har i Matas.
  • Danske Début Copehagen har smart nok lavet et fodserum, som overvejende består af de to indholdsstoffer, vi dokumenteret ved giver blødere hud: nemlig karbamid og de fugtmættere vi kender fra normal hudpleje (hyaluron og glycerin). Serummet er tre sekunder om at blive absorberet, og det betyder noget, når det er på fødderne. Jeg har investeret i det, dels for at teste det – dog bekosteligt – og dels fordi jeg ikke kan overskue det svineri, mælkesyrebaserede Babyfoot laver. Glas og pipette vil nogle måske stejle over, men ikke mig. Bagefter er jeg vild med at smøre fødderne ind i Karmamejus Calm Balm.
  • Et budgetkærligt alternativ til natten er Apotekets gode hælkur (smør den på som fodcreme og tag bomuldssokker på bagefter, hvis du skal i seng). Har du   salicylsyren fra Paula’s Choice (BHA 2%) eller tilsvarende på hylden, så dup lidt på under cremen.

SÅ HVOR LÆNGE: Det tager en uge og kræver daglig indsmøring.

VI HAR DET MED AT GLEMME:

  • At gå i bare tæer.
  • At bruge negleolie, der med sine mindre oliemolekyler, også gør tåneglene mere smidige.
  • At lave den der lille træningsøvelse med tæerne, hvor man skiller dem ad. Bl.a. for at trække modsat den omstændighed, at de som regel er klemt tæt sammen i fodtøj.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO ANNE KRING 

20/04/2022
Sig mig, har du glemt opstramningens punkt 7?
Råbte ekspert på området
25/04/2022
Sådan tackler du SPF, især med fedtet og kombineret hud
Hjælp! Solcreme ødelægger det hele

Kommentarer

  • Christina kragh

    Den serum er virkelig god aldrig har jeg haft så pæne fødder .
    Jeg lod mig friste og købte også deres body lotion da der stod den var kløe stillende og det må jeg bare sige den er det er ikke sidste gang jeg køber den .Har du prøvet deres body lotion ?

    29/04/2022
  • Christina

    Skønt indlæg. Tak for altid gode ‘samtaler’ – fødder er så glemt i en travl hverdag og resultatet er virkelig synligt når solen stråler strejfer og fusserne luftes.
    Jeg fik anbefalet Début Copenhagen serum som du også bruger, og jeg er simpelthen så glad. Jeg bruger det hver morgen efter badet og jeg kan med mindre sved på panden hoppe ud af stiletterne uden at frygte sprukne storetæer nu. Den serum har og gør underværker for mig. Stor anbefaling herfra.
    Jeg ville stadig købe den, om den kostede mere, fordi for mig er det en lille pris for en bette rutine der giver et enormt selvværdsboost når jeg med tryghed kan tage sko af foran kæreste, venner og kollegaer uden at frygte hvad folk tænker om tørre storetæer. For creme og nat boost masker har aldrig hjulpet mig.

    Kh Christina

    29/04/2022
  • Anette Tingsvad

    Jeg har stående job og har derfor gået til fodterapeut hver 4-8 uge lige siden jeg var ung.
    Efter jeg er begyndt at bruge Début Copenhagens fodserum, har min fodterapeut bemærket, at jeg danner meget mindre hård hud på mine hæle og forfod.
    Jeg synes den er nem at bruge og den står fast på mit natbord.
    Dejligt man ikke får mega fedtet fødder, men bløde og smidige fødder.
    Prisen på produktet er ikke så vigtigt for mig, hvis produkter bare virker og er drøjt og det gør/er Débuts fodserum i den grad.
    ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

    27/04/2022
  • Christina kragh

    Jeg købte den microplane i matas wou hvorfor kendte jeg ikke til den nu er jeg spændt på den serum jeg har allerede modtaget den i dag

    26/04/2022
  • Kristina

    Må os der ammer bruge din fantastiske A-vitamincreme? Man anbefaler det jo ikke til gravide, men jeg har svært ved at finde information om det også gælder ammende. Kunne være skønt med en gravid og amme produktguide. Tak for landets bedste info om hud.

    26/04/2022
  • Line Rosenlund Jensen

    Jeg har tilladt mig selv at prøve det nyere, debut copenhagens fodserum i en længere periode nu. Den står pt på sengebordet. Jeg smøre den på fødder og hænder ved sengetid. Elsker den. Den absorberes lynhurtigt og giver mine fødder og hænder hvad jeg føler er ekstremt velvære og boost. Selv mine børn elsker at blive smurt ind. Pris og kvalitet hører sammen her, føler jeg.
    Jeg ved godt at f.eks. hård hud kan kræve særlig specialiseret hjælp, men denne udfordring har jeg ikke.
    Den kan på det kraftigste anbefales.

    25/04/2022
  • Maria Schlosser

    Jeg har fod serum hjemme fra début Copenhagen, og ja det koster da, men den holder sindsyg længe, så kommer op på samme pris hvis jeg skal købe en creme til mine fødder i forhold til hvor længe det holder. Så jeg kan godt sige at jeg vil have denne forevigt hjemme, kan ikke undvære den.

    25/04/2022
  • Christina

    Jeg hat arvet min fars tørre hud og dermed også meget tørre fødder. Ud over et besøg hos foddamen i ny og næ så er det altafgørende at jeg smører mine fødder ind hver morgen OG aften. For mig gør det en kæmpe forskel fra hvis jeg kun gør det 1 x dagligt.
    Jeg har prøvet mange fodcremer efterhånden og en af mine favoritter er Rema’s egen til “Sprukken & tør hud”
    Den er bare lækker, trænger hurtigt ind og så er den tilmed ufattelig billig.

    25/04/2022
  • amaja

    jeg får bare lyst til at sætte mine fødder i vand med det samme

    24/04/2022
  • Gerd Hjorth-Moritzsen

    Jeg går til fodbehandling hver 4. uge. Morgen og aften bruger jeg Pudderdåsernes” Alt til fødderne”. Den holder mine fødder bløde og fine.

    24/04/2022
  • Siff+Tordenro

    Jeg er så uheldig at have arvet Hyperkeratose, som giver ekstrem hård hud under fødderne.
    Det jeg gør er at jeg bruger Natcreme til fødderne fra Ecooking om natten og det gør at det hårde hud ikke er så hård og mine fødder synes bløder, men jeg slipper ikke for at skære det hårdehud af ca. en gang om måneden med en skalpel.
    Jeg er meget misundelig på andre over at de har smukke bløde fødder, men det er nu mit lod i livet.
    Hvis der er nogen der kender til Hyperkeratose og har en super godt råd, ville jeg meget gerne have det.

    24/04/2022
  • Pernille Sparsø

    I sommermånederne er et månedligt besøg hos “Fod-Lone” en dejlig luksus og god investering. En fodbehandler ER bare bedre til at tage hånd om hård hud og negle end jeg selv er. På hjemmebasis er rutinerne lidt blandede, men som udgangspunkt et fodbad med lunkent vand, tilsat alm.kogesalt. Scrub med Acai Body Scrub fra Rudolph Care – bruger denne på hele kroppen 2xugent.og fødderne er selvfølgelig inkluderet. Neglebånd skubbes med en træ-rosenpind. Carbamidcreme 10% til natten. Om morgenen efter brusebad bruger jeg Podo Expert Anti-Hornhaut fra Allpresan, som er en hurtigt absorberende fodskum købt hos min fodbehandler. Den er super, og indeholder iøvrigt Squalane! Olie til neglene – både fingre og tæer er fra CND Solar Oil. Jeg går mange skridt dagligt, så min pigbold til at massere fødderne er uundværlig.
    Dejligt så mange gode ideer til fodpleje man kan finde her på bloggen. Flere af dem har jeg afprøvet gennem tiden. Dog er der et tip jeg aldrig vender tilbage til, og det er Babyfoot. Mine fødder skallede i måneder! Forfærdelig produkt. Men så er der heldigvis mange andre alternativer, som dagens indlæg så fint vidner om! Kh Pernille

    24/04/2022
  • AD

    Må jeg anbefale at prøve Remove + Smooth Callus Peel fra Mii? https://glamgate.dk/collections/pedicure/products/remove-smooth-callus-peel-100ml

    24/04/2022
  • Ea

    Jeg bruger håndcremen fra Balance Me på fødderne hver aften – det er det mest effektive, jeg endnu har prøvet til bagpoterne! Jeg filer neglene på tæerne i stedet for at klippe og nulrer godt med håndklædet omkring neglebånd efter badet – det får futterne til at se velplejede ud

    24/04/2022
  • Jette B

    Jeg får fodbehandling hver 2. måned. Dagligt bruger jeg Gehwol Fusskraft lotion,som jeg køber hos behandleren. CND negleolie eller Daily Keratin. Efter behov scrup fra Rudolph Care eller Balance Me BHA syre.

    23/04/2022
  • Helle

    Hurtigt absorberede serum til fødderne lyder skønt, men prisen….Jeg er meget glad for Pudderdåsernes og ikke mindst Ecookings fodcreme, som begge virker meget blødgørende – hvis man ellers husker at bruge dem….
    Vil du, kloge Anette, bevæge dig lidt længere op ad – til de krokodilleskindstørre skinneben? Jeg tørbørster, skrubber og fugter – og sidste år tilføjede jeg, efter at have læst herinde, Rens lotion, men jeg synes ikke det trænger gennem reptil-laget

    23/04/2022
    • Laila Andersen

      Fantastisk beskrivelse, Helle, som jeg kan kende fra mig selv. Dog er min indsats ikke på højde med din! Mine underben kunne godt have siddet på en fesenbleg alligator

      24/04/2022
      • Helle

        Jeg forsøger og opdaterer!

        25/04/2022
  • Trine

    Jeg er også fan af fodbadet (som en lækkert knus af et varmt karbad, men til poterne!) og har en lækker scrub fraaaaa… noget jeg simpelthen ikke kan huske på siddende bag. Men den er købt på apoteket.

    Serummet tror jeg at jeg springer over men er glad for dit tip om BHA’en.. Det skal jeg simpelthen prøve!

    23/04/2022
  • Christina kragh

    Tager det en uge før fod serum giver resultater?
    Jeg har fluks investeret i den jeg hader crem på fødderne og af den grund plus min hudsygdom ja så har jeg så vanvittigt meget hår hud nærmest centimeter på siden af fødderne pga jeg klør og friktionen giver varme som så giver voldsom hår hud . Så nu er jeg spændt på at prøve den

    23/04/2022
  • Ditte

    Tak for reminder Jeg skal i gang igen med Pudderdåserne Alt i en fodcreme der bl.a indeholder karbamid.

    23/04/2022
  • Lovisen

    Uha, ville nok have svært ved at bruge så mange penge på en fodserum
    Er selv kæmpe fan af Origins fodcreme, den er super til mine knastøre fødder. Men skal da vist også prøve den fra apoteket.

    23/04/2022