Hvad kan vi lære af Glossiers fald?
Jeg er på arbejdstur i Los Angeles (snart på vej hjem), men uden at have kigget forbi Glossier. Det plejer jeg ellers at gøre. Men Glossier føles og mærkes mere og mere som den kulisse, de måske (og desværre) er endt med at være. Altså mere show, mindre substans.
Vi var ikke ubetinget hurra-hurra og imødekommende i Børsen, da Glossier kom til Danmark i 2019. Bevares, vi var dragede af emballagerne – både min chef og mig, ligesom jeg for år tilbage stod i kø i New York for at komme med elevatoren op i deres bemærkelsesværdige showroom. Alt var så forfriskende anderledes, husker jeg.
Som du muligvis har læst, er Glossier i problemer. Weiss & Co. har afskediget vanvittig mange mennesker. Hvordan kan mærket, der opfandt online beauty og altid har været tæt på brugerne og læserne, tabe terræn i en sådan grad?
Muligvis handler det om de her 4 ting:
- Med væksten blev Glossier som alle andre. De blev ganske enkelt corporate. Begyndte for eksempel pressemeddelelser med kæmpestore embargo restriktioner. Som, hvis jeg skal være streng, er sådant et billigt pressetrick efter devisen du-må-IKKE-skrive-noget-før-den-og-den-dato-klokken-det-og-det, for så regner afsenderen med, at man nok gør det. Efterfølgende kom der typisk venlige rykker-mails med spørgsmål om, om man havde tænkt sig at skrive noget. Det er … jeg ved ikke, hvad ordet er. Måske bare træls.
- Fra at været et community brand har Glossier nu en celeber og betalt ambassadør. Igen: Som så mange andre.
- Internationale branchemedier har været hårde på det seneste til at dømme Glossiers udseende som gammeldags – det synes jeg er at gå for vidt. Og det vil desuden altid være en smags sag.
- Den tungestvejende grund er muligvis, at Glossier gik hårdt efter en speciel generation – the millennials, som jo også bliver ældre.
HAR DU GLOSSIER-FAVORITTER, SÅ HIT MED DEM: Jeg vil så gerne vide, om der er produkter fra Glossier, du har genkøbt?
@beautyspace på INSTAGRAM
Rebecca
Jeg har et problem med at mascara smitter af både over og under. Derfor bruger jeg kun tubing mascara. Jeg ved ikke om deres mascara egentlig er en tubing, men har fundet at deres er den bedste, udover power lash fra Clinique og en nu udgået fra Bobbi Brown. Den er faktisk rigtig god. Deres hudpleje siger mig ikke meget – den forekommer mig at være ret simpel? Har man kompliceret hud som jeg, kræver det måske lidt mere nørdede produkter (på dine anbefalinger ;)). Så altså, deres mascara..
Charlotte
Jeg er fan af deres boybrow, concealer og dot com. Elsker dem og er nogle af produkter jeg rent faktisk bruger op!
Heidi jensen
Deres brow flick er genial
Anette Kristine Poulsen
Kære alle, jeg er SÅ SÅ SÅ glad for tilbagemeldingerne. På delingen af de gode erfaringer og ikke mindst beviset på ,at der selvfølgelig også er en brugbar side. Jeg synes stadig det er mærkeligt at Glossier i deres Balm Dotcom fremhæver alle de plantebaserede ingredienser, men petrolatum står øverst som nummer 1 på indholdslisten.
Tanja
Elsker glossier og har lige bestilt en del produkter. Generation g læbestiften i zip genopstiller jeg bla og boy brow. Har hørt meget godt om future Dew serum/primer så den glæder jeg mig meget til og Jelly cleanser og krops produkterne
katja
Jeg elsker deres mascara. Stadig min favorit.
Camilla
Jeg er fan af deres Boy Brow, Brow Flick, Futuredew til at markere kindbenene, Stretch Concealer samt Lash Slick i kombination med Lavindes ‘Beyond Volume’ mascara. Alle ting fungerer og fremhæver naturligt mine træk. Æstetikken solgte mig ind i universet, men det er produkterne der har fået mig til genkøb. De suppleres med Tromborg, Chanel, Lavinde og The Ordinarys make-up- og hudprodukter.
Sidsel
Jeg tror jeg mere eller mindre har prøvet alt glossier, haha!
– har brugt deres parfume siden jeg var i LA i 2017, og det kommer jeg nok til så længe man kan købe den.
– elsker BoyBrow i sort eller brun. Jeg har ikke fundet nogle alternativer, der er lige så gode.
– mascaraen Lash Slick. Man skal lige ‘lære’ at bruge den, men så fungerer den – og den rykker sig ikke!
– cloud paint blush, nemme at bruge, nemme at eksperimentere med.
– lidstar øjenskygge. Sindssygt holdbare glimmerøjenskygger, lige som jeg kan lide dem. Har alle farver.
Hudplejen er jeg ikke så imponeret over, men den er nok til yngre og ‘nemmere’ hud end min – jeg er i starten af 30’erne og godt i gang med hvad der ligner 3. omgang behandlingskrævende akne. (Suk)
Har købt den nye after baume hudbarriere creme, men der har jeg ting fra fx avene, der er bedre.
Det jeg bl.a. godt kan lide ved glossier er, at man bruger tingene op – mascaraen løber fx tør efter 3-4 mdr, så får købt en ny. (Men det er en dobbeltsidet fordel, for den flydende eyeliner blev simpelthen for tør for hurtigt, haha.)
Men mange af de ting, som de var virkelig store på – milky jelly cleanser, boy brow, balm dot com osv – er måske også bare blevet udkonkurreret af andre lige så gode og lige så smarte alternativer, som er nemmere at få fat i?
Synes det er en kedelig ‘grund’ at emballagen skulle være blevet gammeldags, men ja, det er en smagssag. Måske det bare er fordi glossier ikk er så unik og hip mere, og har tusindvis af copycats med gode alternativer?
Sussie guldager
Deres glimmer creme øjenskygge – elsker den
Lene Svane Bødtger
Jeg får sjovt nok lyst til at prøve det efter dit skriv Anette
Lone
Elsker deres Generation G matte lipstick duo Jam & Crush – naturligt look og det sætter sig ikke på glasset.
Marianne
Deres Cream Blush Cloud Paint i farven Beam er den bedste, jeg har prøvet. Den er utrolig nem at blende ind i huden, så den har jeg købt et par gange. Har også kun godt at sige om deres webshop og kundeservice 🙂
Christina kragh
Jeg har faktisk aldrig genkøbt noget der fra det sidste jeg købte var drn der nye fede crem med det grønne låg fordi den var så pæn haha … men der er ikke dårlig lidt som nivea den gamle køber den dog ikke igen.
Karina
Deres Brown flick er essentiel i min makeup pung. Giver de flotteste markerede men alligevel helt naturlige bryn!
Deres Boy brow er god, men ikke så meget bedre end andre brynmascaras – efter min mening!
Anette L
Jeg blev inspireret af min svigerdatter og for nogle år siden trak jeg både mand og svigerforældre gennem New York for at opleve Glossiers fancy sted. Købte selvfølgelig nogle souvenirs primært til læber og vipper – men har aldrig genkøbt.
Pernille S
Tror da bestemt jeg må have sovet – ikke blot i timen, men i hele skoletiden! Kender ikke mærket, men jeg er jo også aldersmæssigt + 100 (lol)
Nanna
Jeg er rigtig glad for deres Stretch Concealer. Den er let og cremet i konsistensen. Den har jeg genkøbt mange gange (kan dog ikke anbefales til dem, der ønsker solid dækning – den er mere i den naturlige ende af skalaen).
Jeg er 43 år og føler universet med merchandise og klistermærker nok henvender sig til nogen, der er yngre end mig, men det kan jeg sagtens se bort fra, og blot gå efter produktet :o)
Christine
Bruger trofast deres brow-gel ☺️
Line
Hej Anette
Har ik prøvet mærket, men vover alligevel at skrive da jeg har et spørgsmål som har trængt sig på længe.
Din egen creme, hvordan opbevares den bedst? I køleskab? ( der opbevarer jeg andre a-vitamin produkter, men de er jo ikke blandet op med så meget andet godt, som din creme er)
Bedste hilsener
Line
Anette Kristine Poulsen
@ Line, du kan altid stille spørgsmål uden for emnet. Ansigtscremen må ikke opbevares for varmt, men stuetemperatur er fint.
Stine Christensen
Jeg kan faktisk ret godt lide Glossier og har adskillige af deres produkter.
Mine favorit er Super Bounce. Jeg så en forskel på huden efter to ugers brug og genkøber den i vintermånederne.
Balm dotcom i standardudgaven. Fantastisk til mine læber og nogle gange kinder.
Cloud paint. Den er nem at have med at gøre
Skywash – perfekt til hurtig makeup
Som sidebemærkning er jeg 49 år og har sart hud. Der er en del makeup og creme, jeg ikke kan tåle
Anette Kristine Poulsen
@ Stine, mange tak fordi du byder ind med dine gode erfaringer fra Glossier.
Charlotte
Hej Annette
Jeg er vild med Glossier og genkøber tre ting.
Cleanser Concentrate
Solution
Body Hero
Hilsen Charlotte
Mariannegylding
Jeg kendte det ikke før du omtalte det. Og så var mine døtre og jeg så heldige at falde over deres pop-up shop i London. Fuldstændig fantastisk lyserødt og gennemført. Vi købte selvfølgelig noget, bare for at få de fine lyserøde poser med extra “goodies” i❤️ 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, og det er det, Glossier kan. Jeg husker også effekten i penthouse pop-up´en i NYC.
Anni List
Hej Anette.
Jeg har faktisk genkøbt deres brynmascara Boybrow et par gange. Findes der egentlig en lignende eller lige så god på markedet i DK?
For at få gratis fragt er jeg blevet fristet til at købe ekstra ting med. Derved har jeg prøvet nogle flere produkter af og er blevet glad for Ultralip i farven Villa, som er en god nude farve til mig. Toilettasken er rummelig og sød i den lyserøde farve med rød skrift. Men håndcremen, flydende bronzer og blush, retinolcreme, parfumen og andre farver læbestifter bliver ikke genkøbt.
Lyserøde hilsner
Anni
Anette Kristine Poulsen
@ Anni, tak fordi du deler dine erfaringer. Som svar på dit spm. synes jeg, Kenny Anker laver en fabelagtig brynmascara.
Ditte H
Jeg har faktisk slet ikke prøvet nogen af deres produkter … og jeg er ellers ret utilregnelig og utro, hvad mærker angår …
Anette Kristine Poulsen
@ Ditte H, big smile.