Kend dine procenter: Når for lidt er forkert og for meget helt ude i skoven

Mere fritid, flere kram, mere forkælelse … Mere bliver ofte sat i direkte forbindelse til bedre, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, når det gælder koncentrationerne i din favorithudpleje.

Svaret på, hvorfor 10 procent ikke er 10 gange bedre end 1 procent, er hverken enkelt eller kedeligt. Her er, hvad jeg sammen med min dygtige kemiker-kollega synes, du skal være opmærksom på. Og hvornår du roligt kan droppe jagten på mere.

1. A-vitamin: 0,3 %-reglen

A-vitamin er blandt de bedst undersøgte ingredienser til at forbedre huden, og der er ikke tale om en solo-ingrediens med en decideret familieklan bestående af spøjse navne på medlemmerne som alt fra bl.a. retinol til retinylpalmitat, retinal og receptpligtige retinoider. Fælles for dem alle er, at de (dog med forskellig hastighed) suser afsted på den vej, der fører til den biologisk aktive og receptpligtige form af A-vitamin.

I EU gælder en 0,3-procentgrænse for A-vitamin. En grænse, der ud fra et forsigtighedsprincip er sat for at sikre, at ingen får for meget A-vitamin.

2. BHA: Her giver procenten mening

BHA er i hudpleje typisk salicylsyre, der er fedtopløselig eksfoliering og altså relevant for alt fra tilstoppede porer til udbrud. I produkter til hjemmebrug er 0,5 til 2 procent ikke bare et nyttigt, men også et lovmæssigt pejlemærke, for der må maksimalt være to procent i produkter til ansigtshuden, som er det, de fleste brands benytter. Hvis du vil mindske irritationsrisikoen, så gå længere ned, som f.eks. Clinique og La Roche-Posay gør.

3. AHA: Fem procent er nok til at gøre en forskel

AHA, som bl.a. dækker over eksfolierende glykolsyre og mælkesyre, kan forfine hudens overflade og hjælpe på både solskader og ujævn struktur. Men her er det ikke ligegyldigt, om vi f.eks. taler glykolsyre eller den mildere kusine PHA, for der er forskel på, hvilken størrelse molekylerne har. Glykolsyre er et lillebitte molekyle, PHA et større, og jo mindre molekylestørrelse, jo større effekt og ditto risiko for irritation i huden.

Uden at være en universel opskrift er 5 til 10 procent et fornuftigt pejlemærke på at få den lovede virkning. Dog kan koncentrationen ikke stå alene, for produktets pH-værdi spiller også en rolle for, hvor potent produktet er.

4. Niacinamid: To til fem procent er fornuftigt

Niacinamid (B3-vitamin) er en skattet multitasker, der både kan dæmpe pigmentpletter, understøtte hudbarrieren og mindske rødme. Den tungestvejende dokumentation for, at niacinamid gør, hvad vi ønsker, det skal, ligger på koncentrationer mellem to og fem procent.

Højere koncentrationer kan være et tveægget sværd, for det kan øge effektiviteten, men også potentielt irritere huden.

5. C-vitamin: Her skal du kende navnet på formen

C-vitamin anses ofte som en slags golden standard inden for hudpleje, fordi det både kan give antioxidantbeskyttelse, hjælp til kollagendannelse og en mere ensartet hud.

Ren L-ascorbinsyre er den form af C-vitamin, der er undersøgt i flest studier, men det viser sig, at det er en form, der kan være ustabil. Koncentrationer på omkring 10–15 procent er almindelige i hudpleje, men det kan også irritere huden.

Der findes heldigvis andre udgaver af C-vitamin, såkaldte C-vitaminderivater, hvor stabiliteten ofte er mærkbart forbedret og procentsatserne væsentligt lavere i forhold til at få de nævnte virkninger, men uden samme risiko for irritation.

6. Peptider: Glem procentjagten

Peptider er korte kæder af aminosyrer, altså små byggesten, der, når de bliver sat sammen, indgår i proteiner. Der findes ikke ét samlet bud på en koncentration, hvor peptider begynder at virke, eller hvor de bliver bedre. Det afhænger af det specifikke peptid og den dokumentation, der findes for det. Så det kræver en hurtig søgning at tjekke, hvad det enkelte peptid kan.

7. Hyaluronsyre: Mere giver ikke mere fugt

Hyaluronsyre kan binde vand og dermed fugtmætte huden. Den findes i forskellige molekylestørrelser, og der skal ganske lidt til i en formulering for at få effekt.

Typisk vil hyaluronsyre spille sammen med andre fugtgivere som f.eks. glycerin og sodium PCA, fordi et godt designet fugtprodukt ofte handler om mere end én ingrediens. Og for at det ikke skal være løgn, så kan for høje koncentrationer af hyaluronsyre virke modsat og ligefrem ende med at udtørre huden.

8. Azelainsyre: Ti procent er værd at kende

Azelainsyre hjælper især på akne, ujævn pigmentering og rødme, og ingrediensen har også en plads i dermatologiske behandlinger, hvor koncentrationen betyder noget.

Ti procent er et velkendt og brugbart niveau i produkter, der ikke kræver recept. I medicinsk behandling taler vi typisk 15–20 procent, som indlysende ikke er det rigtige valg for alle.

9. Urea: Fem og ti procent har forskellige roller

Urea, bedre kendt som carbamid, er en naturlig del af hudens fugtbevarende system og kan hjælpe med at binde vand og blødgøre tør hud. Især hvis du døjer med tørre ben, ru overarme eller hud, der føles stram og skællende.

Omkring fem procent bruges ofte til fugtpleje, mens ti procent kan være relevant til mere udtalt tørhed og ru hud. Endnu højere koncentrationer bruges til meget fortykket hud, fordi carbamid her virker opløsende. Anekdotisk: Min korrekturlæser brugte på et tidspunkt 5% til kroppen og kom på et tidspunkt ved en fejl til at købe 10%. Huden ”gik amok”, som hun udtrykker det. Med sarthed, kløe og udbrud.

10. Glem ikke solfilteret: Her er procenterne helt irrelevante

Og hvis nogen skulle være i tvivl: Her er det ikke procenten af et UV-filter, du vil kende, men tallet på solfaktoren. Et tal, der selvfølgelig kun gælder, hvis du bruger den rigtige mængde af produktet.

VIL DU VIDE MERE? Så finder du seriøst bedre hud i ord og på tube lige her.

Illustration Charlotte Karor