
Hvem er bange for den store stygge skønhed?
“Hvem er bange for den store stygge skønhed?” er overskriften, når Informations Bodil Skovgaard Nielsen dykker ned i badeværelsesskuffen og hjernen bag menneskets besathed af at tage sig godt ud. Hun lægger ud med en gåde:
“Hvad er det, som du kan have masser af, men ikke spare op? Skønhed. Den ydre, ikke den indre: Uhåndgribelig og alligevel lige dér, i dit ansigt, i dit hår, i din krop. Svær at få, hvis man ikke har den, let at miste, som tiden går.”
Jeg er heldig at bidrage sammen med fornemme stemmer som forfatter Suzanne Brøgger og sociolog Mads Meier Jæger. Hvis du har lyst at læse med er der et gavelink til artiklen her.
Hvad der virkelig var sjovt, var muligheden for at kommentere på forfatterens både imponerende, hæsblæsende rutine og Botox-tanker. I jagten på åh-så-skræddersyede løsninger kan vi nogle gange glemme, at vi alle trods alt har hud – ikke pels eller fjer – og det betyder, at der er rutiner, ingredienser og rækkefølger, som gør al hud godt. Derefter kan der være individuelle udfordringer man vil arbejde med. Noget, man vil have mere af. Eller mindre.
@beautyspace på Instagram
Julia Venus
Virkelig virkelig god og horisontudvidende artikel. Gode pointer både du og de andre kommer med. Ville ønsker den havde fået flere kommentater. Måske du en dag har lyst til at fremhæve nogle af de interviewedes perspektiver og udtalelser?☺️
Anette Kristine Poulsen
@ Julia, 1000 tak fordi du læser med. Det glæder mig.
Anna Charlotte Møsting Krag
Hej Anette
Tak for linket til en vanvittig tankevækkende artikel😊
Hilsen/Anna
Anette Kristine Poulsen
@ Anna, glad for du læser med. Bodil skriver jo helt vidunderligt.