Østrogengel tiltænkt intimområdet smurt i ansigtet – really?

Der er kommet mange spørgsmål omkring det forsvarlige i at smøre østrogenprodukter tiltænkt intimområdet – i ansigtet. Og giver det mon mening i forhold til effekt? Er det overhovedet forsvarligt eller bare lige så skørt og irriterende som den med tandpasta på bumser?

Lad os gribe fat i et par eksperter. Først lidt baggrundsviden fra min ‘go to’ dermatologiske sygeplejerske Else Marie Lissau, som ud over at have hands on med huden – alt fra IPL til injektioner og peelinger – også har en altid opdateret, velresearchet viden. Her er de spørgsmål hun har besvaret om østrogen på huden:

Hvordan virker østrogen på huden?

I huden og andre steder i kroppen findes østrogenreceptorer. Det betyder, at når vi smører østrogen på huden, binder det sig til østrogenreceptorerne og kan regulere forskellige biologiske funktioner. Østrogen kan passere cellemembranerne og binde sig til generne og få dem til fortsat at udføre det job, de hidtil har gjort med at holde huden ved lige. Der er også en mulighed for, at østrogenet kan binde sig til cellemembranen og øge celleaktiviteten og dermed få cellen til at holde huden ved lige.

Så vi taler hudforbedring i forbindelse med menopausen?

Det kan du sige. Hudens aldring skyldes som bekendt både udefra kommende faktorer, kaldet extrinsic aging (sol, rygning og forurening) og indefra kommende faktorer, kaldet intrinsic aging (genetiske faktorer, herunder hormonniveauet, hvor østrogenerne har stor betydning). Flere studier viser, at kollagenindholdet og hudens tykkelse hænger sammen med østrogenmanglen og ikke med den biologiske alder. Så jo tidligere man går i overgangsalder, jo hurtigere sker der en accelereret hudaldring.

Den udefra kommende aldring (extrinsic aging) behandles hvordan?
Med alt det vi ved – tag din egen Hudplejepyramide og du er dækket ind.

Bakkes det op af studier, altså østrogenbehandling af huden?

Ja, her er et par af flere eksempler:

  • Et studie (Credi et al, 4) med 54 menopausale kvinder som hver aften påsmurte 0,625 mg østrogen creme i ansigtet i 6 måneder, fik øget hudens tykkelse med 7,8% ved sammenligning med gruppen af kvinder som anvendte placeboprodukt.
  • Et studie (Son ED et al, 5) hvor østrogencreme 0,01% blev smurt på ballerne hver aften i 2 uger, fandt man, at der var forøget dannelse af prokollagen type 1, at der var en reduktion i MMP-1 (et stof som nedbryder kollagen), hvilket viser, at østrogen er betydningsfuld i opretholdelse af hudens kvalitet.
  • Et studie (Schmidt et al, 6) fandt at påsmøring af østrogen 0,01% eller 0,3% i 6 måneder gav forøget fugt i huden.
  • Et studie (Punnonen et al. 8) viste efter 3 ugers brug af østrogen på huden hos 14 kvinder at der blev dannet flere elastiske fibre, og at de blev tykkere.

Men er østrogenholdige produkter altid sikre at bruge på huden?

Studier viser, at behandling med østrogen creme og gel på huden ikke øger det systemiske østrogenniveau i blodet markant, men det skal selvfølgelig afstemmes med egen læge eller sundhedsfaglig hormonekspert.

HVORFOR IKKE BARE UNDGÅ KOLLAGEN-FORFALDET? Den kommentar kommer også ofte på Beautyspace, og endte med en vejledning i den nye BEDRE HUD-bog, hvor hormondelen er fagligt afstemt med gynækolog Christine Felding. Sammen med den dokumenterede opskrift på, hvordan du bedst holder på det kollagen, du har – og hvordan det bedst gødes. For det er forholdsvis nemt. Der er særpris på 200 kr. her (og det skriver jeg, fordi den bibliotekstid stadig er en udfordring flere steder).

I løbet af weekenden kommer artiklen med hudlægernes svar på overskriftens spørgsmål.

@beautyspce på INSTAGRAM

02/01/2024
Fugt-fidusen alle taler om
Tocifret plaster sammen med fugtfidusen, du vil kende
06/01/2024
Hudlægernes dom om østrogen-gel i ansigtet
Hudlæger er pro, men med afgørende advarsel

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for kommentarer og gode ord. Jeg er tilbage med respons mandag morgen. Tak for din tålmodighed. KH Anette

    06/01/2024
  • Inge Jensen

    Hej
    Fik for snart 4 år siden konst.hormonfølsom brystkræft
    Blev opereret x2 herefter kemo samt strålebeh og tbl letrozol i 5 år
    Var samtidig i beh med Vagifem spurgte utallige gange om jeg ikke skulle stoppe med Vagifem (altid mandlige kræftlæger) men det skulle jeg ikke da de kun virker lokalt
    For ca 1/2 år siden skulle jeg til egen læge pga anden årsag
    Denne gang kom jeg ind til en kvindelig læge pga sygdom i lægehuset jeg har en mandlig læge
    Så spurgte jeg igen om Vagifem om det var godt sammen med tbl letrozol hvortil hun svarede at hvis jeg var dig ville jeg stoppe med Vagifem .Stoppede med Vagifem for ca 1/2 år siden men nåede at få Vagifem i 3 år hvilket jeg er ked af når jeg netop har påpeget dette

    05/01/2024
  • Anette

    Jeg så en video om det samme igår, hvor værten også kommer ind på nogle af de ting med østrogen og påsmøring, som det står i dette indlæg.

    At det kun var 7 procent forbedring ift kollagenet, det kom alligevel bag på mig!
    Så kan man gøre meget selv på de ydre faktorer tænker jeg. Fx sørge for at hudkappen holdes oppe og er beskyttet mod udefrakommende angribere og fugte den godt, huske at drikke vand, spise ordentligt med klorofyl og lign.

    Som jeg har forstået det, så er det ikke 100% fordi østrogen forsvinder, men mere at det kommer i spikes der er svære at styre og at det er progesteronet, der har en mere jævn kurve nedad, mens østrogen selvfølgelig decliner overall, men istedet er sværere at styre/kontrollere. Jeg ved ikke hvordan progesteron påvirker huden dog. Er det bumse-hormonet til gengæld? 😛

    Jeg er ekstremt hormonfølsom selv, og har virkelig haft gavn af de mere naturlige midler (er 40 så lige i gruppen før overgangen stadigvæk), men har hørt godt om fx rødkløver, som jeg vil huske på at prøve først.

    Jeg har også erfaret fra diverse artikler i forskningen, at østrogen udskilles/behandles i tarmsystemet, hvor overskuds/brugt østrogen fra leveren udskilles nedad i systemet til tarmen, og ens fordøjelse har dermed også indflydelse på, hvordan østrogen-balancen ser ud for den enkelte.

    Jeg gætter på, at os med træg mave kan få visse udfordringer med hormoner, hvis vores mave ikke er i helt i topform (ligesom tarmen jo er vejen til alt muligt andet humørmæssigt).

    05/01/2024
    • Anette

      Hov, tykkelse i huden, ikke kollagen!
      My bad.

      05/01/2024
  • Pernille S

    Kære Anette
    Interessant blogskriv, som kan sætte tanker igang!
    Er glad for du skriver at brug af hormoncreme- og gel skal afstemmes med egen læge eller sundhedsfaglig hormonekspert.
    Selv om du skriver at østrogenniveauet i blodet vil være minimalt, så er det måske tvivlsomt om ikke den “lille smule” kan være ekstra uhensigstmæssig “gødning” til en hormonfølsom brystkræft hos kvinder som får aromatasehæmmere? Der er diskussion blandt kræftlæger, hvorvidt lokaltvirkende østrogenholdige vagitorier som Vagifem, der anvendes af mange postmenopausale kvinder, måske ikke er så optimalt endda, da effekten ikke kun er lokal som hidtil antaget, men også bliver optaget i blodbanen. Mange kvinder oplever brystspænding, når de bruger Vagifem. Hvis man oveni dette så OGSÅ tilfører hormoncreme på huden, vil det da øge risikoen for et tilbagefald af østrogenfølsom brystkræft hos de kvinder som får antihormonpræparatet aromatasehæmmere?
    Spændende at følge videre evidens på området! Jeg henviser til Ugeskrift for Læger http://ugeskriftet.dk/videnskab/vaginal-ostrogenbehandling-ved-hormonfolsom-brystkraeft

    04/01/2024
    • Anette

      Som en der måtte få fjernet sin hormonspiral efter kun 6 mdr fordi progesteronet fik min psyke til at gå amok – på trods af påstanden fra hele lægestanden om, at det “kun virker lokalt” – så kan jeg ikke andet end forestille mig, at den del du nævner også kan risikere at være en faktor i hormonerne…

      Der skal virkelig ikke ret meget hormon til, før møget går amok. Det er ikke noget man skal spøge med ihvertfald!

      09/01/2024

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.