Hvorfor skriver Matas 50+ på flaskerne?
Forestil dig, at du kommer ind i en tøjbutik, hvor du alt efter alder kan gå til højre eller venstre. Med bøjlerækker for dig på 50+, 30+ eller 80+.
Alligevel lidt svært at forestille sig, ikke?
Forestil dig så, at du nu går i Sallings vinafdeling og her kan navigere på samme måde med hylder dedikeret og mærket til dig i tyverne … eller 60’erne.
Aj vel?
I Matas behøver du ikke forestille dig noget som helst. For de har simpelthen skrevet aldersgruppen direkte på flaskerne. Her er, hvad Beautyspace-læser Ida skrev i gårsdagens kommentarfelt:
”Jeg er vild med Matas stribers Firming Serum. Det er ret billigt, og så er der både glycerin, peptider, hyaluron og squalane i, og det virker super som en let lotion under spf til en på 27 selvom, der står 50+ på flasken.”
SAKSET fra den nye bog:
På et tidspunkt fik jeg tilsendt en ny hudplejeserie fra Matas døbt GLOW. Det fremgik af både pressemeddelelsen og selve produkterne, at målgruppen var de +65-årige, ”som ønsker fugt og masser af glød.” I spænding læste jeg videre, for hvad mon kvalificerede, at det var målrettet lige præcis dem over 65? Videre stod der: ”Serien udmærker sig ved at være parfumefri, Svanemærket, vegansk og produceret i Danmark.” Måske svaret gemmer sig i indholdsoversigten, tænkte jeg. Men i presseteksten til et af produkterne, Matas Glow Dagcreme, stod der: ”Rosa pigment giver smuk glød”. Desuden indeholder cremen ”matrixyl morphomics, et aktivt peptid, der stimulerer dannelsen af kollagen og reducerer linjer i panden, ved munden og omkring øjnene”. Og endelig: ”C-vitamin, der plejer og beskytter samt sheasmør, der blødgør”.
Du har sikkert fanget det. Nemlig at hverken rosa pigment, det nævnte peptid, som er en lille proteindel, C-vitamin eller sheasmør er noget, man ikke vil få gavn af, hvis man er 64 år. Eller 24. Det er ikke engang noget, personer over 65 mangler mere end så mange andre.
Og som sidebemærkning: Lige så spændende og lovende gruppen af peptider er, lige så lidt dokumentation er der for, at de evner at indstille en hudpleje-GPS specifikt til panden eller munden.
Set med pessimistiske briller er det et forsøg på at skabe nye behov ved at sige, at du som 65+ har brug for en særlig serie. Skifter vi til de positive glas, hjælper striberne fra Matas så ikke bare med at navigere i et uoverskueligt marked? Jeg tror det desværre ikke.
Men det er herligt at se, at Ida rebelsk trodser det umoderne, og for mig ubehagelige, i aldersklassificeringer.
FÅ DE BEDST DOKUMENTEREDE INDHOLDSSTOFFER, rækkefølgen, der virker sammen med veltestede produkter i bogen her, som du finder på biblioteket eller billigst her.
@beautyspace på INSTAGRAM
Linda
Jeg er 34 år og elsker Matas Firming dagcreme og serum. Jeg er fuldstændig ligeglad med aldersgruppen, men griner lidt af det hver gang. Jeg har flere gange fundet ud af, at jeg ved mere om indhold end Matas’ egne medarbejder, så jeg læser op hjemmefra og går målrettet hen imod hylden og finder selv mit produkt. En veninde af mig betroede mig,” ja, det er lidt pudsigt, men jeg bruger faktisk en serie, hvor der står +50” – “det gør jeg også” udbrød jeg! Og vi grinte af det! Jeg har også givet dagcremen til min mand.
Jeg har også prøvet Glow, men er gladest for Firming. Jeg ville også glæde mig over lidt mere Matas produkt analyse herinde – for umiddelbart virker det for mig som om er der er mange gode sager i feks deres Firming Serum og Dagcreme, men jeg har ikke det fulde overblik. Tak for god læsning!
Julie
Jeg var netop i Matas i går, da jeg blev nysgerrig på deres Firming Serum efter at have læst indlægget her.
Det lykkedes mig kun lige, efter en lang samtale med materialisten, at overbevise hende om, at jeg med min 29-årige hud kunne få lov at prøve serummet. For flasken siger jo 50+. Jeg blev sågar kraftigt frarådet, at kaste mig ud i det, og i stedet anbefalet deres serie til “uren hud” – endnu et temmelig problematisk udtryk… Desuden er min akne-hud for første gang i flere år pæn og i ro, så det var ikke ligefrem et kærkomment kompliment 😅😂 av!
Jeg prøvede at sætte hende ind i min interesse for et produkt med peptider og hyaluronsyre, frem for et aldersmålrettet og ultraspecifikt “sat-i-bås” produkt, som kun var tilladt at købe såfremt det var tiltænkt som gave til min mor eller mormor.
Det er jo en ærgerlig oplevelse, når dem, som vi søger råd og vejledning hos, er af den opfattelse at de gode ingredienser udelukkende er til generationerne før os, som er under 50.
Tak for at kunne søge professionelle råd og vejledning herinde, det er faktisk en befrielse 🙏🏼
Anette Kristine Poulsen
@ Julie, 1000 tak fordi du deler den oplevelse. Og aarrghhhh i forhold til “uren hud”. En metode er måske at efterlyse studier, der dokumenterer et aldersmæssigt perspektiv.
Birgitte B
Jeg har købt Ecooking serum fra serien 50 + til min veninde. Hun har brugt den i nogle år og hver gang jeg køber den til hende, tænker jeg om de måske skulle revurdere navnet. Min veninde er kun 46 år, men hendes hud har så godt at de ingredienser der er i Ecooking serien 50+.
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B, big smile. Vi skal væk fra de båse, når de er vildledende.
Janne Kastrup
Jeg ved godt du linker til køb af andre mærker hos Matas. Det var nu mere deres egne Matas producerede produkter jeg mente, som jeg ikke ser en anbefaling af. Så min undren gik på, at når de f.eks putter Hyaluron i en creme, er det så fordi de putter for lidt i i forhold til andre producenter – eller afstemning af de forskellige indredienser ikke passer?
Anette Kristine Poulsen
@ Janne, jeg vil se nærmere på deres produkter. Det lover jeg.
Inege
Hvad har Matas egentlig af forklaring på det her? Det kunne være spændende at vide.
Anette Kristine Poulsen
@Inge, ja, det ville det.
Dorthe
Jeg flytte til Grønland for at arbejde. De har kun Matas. Savner også en anbefaling af gode produkter fra Matas
Nogen der vil anbefale noget godt ❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Dorthe, jeg vil muligvis kigge på det.
Sanne
Jeg har ikke tænkt så meget over det, men cremerne er faktisk rigtig go’e, så det er ærgerligt hvis de med deres alders-promovering udelukker potentielle kunder.
Rigtig go’ dag, smukke. ♥
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring.
Pernille S
Elsker når du sagligt er ude med rive og lup!
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille, og jeg elsker at du læser med. Tak for det.
Susanne
Har faktisk aldrig gået efter alder på produktet men hvad min hud havde brug for 😇
Men… går efter vitaminer med alder på, gad så vide om det er forkert 🤷🏼♀️
Anette Kristine Poulsen
@ Susanne, og det er jo netop perfekt. For A-vitamin gør noget, B3-vitamin (niacinamid) noget andet. Osv.
Iben
Hej
Jeg synes Matas er meget gammeldags i deres måde at kategorisere på, og også i det hele taget halter de noget bagefter ift. hvad der sker. Jeg har brugt deres Special Face Gel som en del af min fugtundertrøje i mange år. Bl.a. fordi den indeholder niacinamid og glycerin. Det er et serum fra deres serie til (ung) uren hud. Og Jeg er 53 og har normal lidt tør hud. Mig bekendt er der ikke noget i det serum som vi andre ikke også kan få gavn af. Så det er jo bare endnu et eksempel på unødvendig målretning.
Og ja..jeg har også tit undret mig over at du ellers aldrig nævner Matas.
Mvh. Iben
Anette Kristine Poulsen
Iben, mange tak for dit indspark. Du har helt ret i, at det er et aldeles udmærket serum, dét, du nævner. Jeg henviser ofte til Matas, når jeg anbefaler specifikke produkter. Køber også ofte produkter der til fotografering og tests.
Anette Kristine Poulsen
@ Iben, 1000 tak fordi du deler din erfaring herinde. Det betyder meget.
Anette Saatterup
Kære Anette
Jeg synes, det er møg irriterende at blive sat i bås på den måde. Det virker usagligt.
Er ligesom de ande i kommentarsporet nysgerrig på, om det er derfor, du ikke anbefaler Matas/og eller Plasir som billige alternativer?
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, big smile … jeg linker ofte til Matas i forbindelse med produkthenvisninger. Har intet at udsætte på dem. Har været heldig at holde flere foredrag hos dem.
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, det er i hvert fald aldrig rigtig noget, der virker. Heller ikke da magasinerne prøvede at lave aldersinddelinger.
Jette B
Jeg er også nysgerrig på manglende anbefaling af Matas.
Ellers et godt skriv.
Anette Kristine Poulsen
@ Jette B, jeg henviser ofte til produkter i Matas, men jeg vil se lidt nærmere på deres egne produkter. Det har nok haltet lidt (uden en grund).
Sarah
Uh burde jeg udskifte mine serummer fra The Ordinary (hyaluron og Niacinamide) med denne serum fra Matas? 🙂
Kh en 30 årig.
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, muligvis ja.
Christina
Som Janne er jeg faktisk også interesseret i hvorfor du ikke anbefaler Matas produkter?
Jeg køber fx natcremen i deres 50+ serie selvom jeg er 36 – da matcher mine to krav ift hudpleje: ingen parfume og et prispunkt hvor jeg ikke bliver nærrig med produktet.
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, jeg håber, jeg har svaret. Ellers finder du i hvert fald svar i tråden her.
Janne Kastrup
Hej Anette
Jeg er helt enig i dine betragtninger. Bryder mig generelt ikke om at blive sat i bås. Bare af den grund køber jeg måske ikke….
Jeg mener ikke at have set, at du en eneste gang har anbefalet et af Matas’ produkter. Er det fordi de først kommer med de rigtige indredienser efter alle andre? Og er det fordi de måske bruger de rigtige indredienter, men putter for lidt i, i forhold til andre producenter. For jeg ser jo at du anbefaler andre billige mærker som The Ordinary.
Fra en nysgerrig læser, som elsker at følge dig – mange varme hilsener
Janne