
Jeg afmelder alle, der skynder på mig
I dag handler det om to vidt forskellige ting uden nogen form for sammenhæng. Det håber jeg, du vil bære over med:
- SÅ LANGT, SÅ SKIDT
Kender du det med at få en mail fra noget eller nogen, man har skrevet sig op til. Fordi de ofte eller lejlighedsvis siger noget interessant. Eller viser noget, man interesserer sig for. Måske ligefrem sælger noget, man går op i. Så langt så godt. Dér hvor det gode stopper for mig, er når nogen opfordrer til at jeg skal skynde mig. Ingen skal haste med mig, når det gælder mine valg, mine penge. Har jeg besluttet. Og klikker afmeld. Du kender varianterne:
Skynd dig at hoppe herover og få en af de få pladser
Skynd dig at få procenterne, der gælder mens et ur GODDAMMIT tæller ned
Skynd dig, for så og så mange ser på samme billet, hotelværelse, kursusplads, what ever
Det er ikke universitetskrævende psykologi at indse, at var der så vanvittig vild rift om pladserne, produkterne, ydelserne eller hvad der nu er tale om, så var der ingen grund for afsender til at råbe op om dem.
Man er altså sat på en andens agenda.
Øhhh, tænker du måske. Om jeg mon har glemt, at der er noget der hedder salg som levebrød. Faktisk ikke. Jeg tror bare, at de fleste af os helst ikke vil sælges til. Men vi vil pokkers gerne hjælpes … og ja, den hjælp kan føre til en vare/serviceudveksling, hvor vi gør en god handel, melder os på et fedt kursus eller booker en tiltrængt behandling.
Men gerne uden, at nogen med en tvivlsom og alligevel jo piv-gennemskuelig agenda siger ‘skynd dig’.
Og så til noget helt andet:
- HALVVEJS SNYD, NÅR DAGCREME ER MED SOLFAKTOR?
Absolut ikke. SPF er SPF. Om den optræder i din foundation, din creme eller din setting-mist, så kan solfaktor ikke gradbøjes. SPF 15 vil aldrig være en vagere variant i eksempelvis en foundation end en decideret solbeskyttelsescreme. Men der er noget andet altafgørende på spil. For at du får den på emballagen nævnte faktor, så kræver det en mandelstor portion til ansigtet – og det vil ingen jo forhåbentlig byde sig selv med eksempelvis foundation. Det kan også være umådelig svært at måle, om man via en mist får den tilstrækkelige mængde. Men der er også et andet væsentligt punkt, som er pladsmangel. Solfaktor er en ingrediens, der bogstaveligt fylder meget i et produkt, og som derfor kan være en af årsagerne, når der er prioriteret anderledes og man selv må tilføje faktor efter behov og sæson.
En vågen Beautyspace-læser havde et godt argument, da jeg alligevel for nylig kaldte det et muligt minus for nogen, at der hverken er SPF i dagcreme eller foundation i den nye toplækre serie her. Hun skrev: ”Det er vel faktisk sjældent, at man tager en mandelstor portion på af en ansigtscreme, så man vil alligevel få for lidt faktor.”
Så jeg vil mægtig gerne vide, hvad du foretrækker. Dagcreme med eller uden SPF?
@beautyspace på INSTAGRAM, hvor vi i dag tager snakken om vipperne falder af, når man stopper med at bruge vippeserum. Og om en fæl podcast-skuffelse …
FOTO Jens Peter Engedal og håndmodellen er min datter.
Anette Kristine Poulsen
TAK for alle kommentarer. Dette kommentarspor er genial input til en dagcreme-guide, som jeg arbejder på.
Et par konkrete svar:
@M, salicylsyren du nævner er oplagt om aftenen under Ansigtscremen. Forskellene på syrer finder du mere om i bogen Seriøst bedre hud (er på biblioteket).
@ Karoline, det må komme senere på året, tættere på sommeren.
@ Marie Rasmussen, mist med SPF havde jeg på bloggen i 2021, vi må begge ty til søgefeltet nu ;o)
KH Anette
Christel
På anbefaling fra dig Shiseido Waso 30 spf ofte med Ansigtscremen under
Anette Kristine Poulsen
Åh altså det her kommentarfelt. 1000 1000 tak. Jeg skal nok vende tilbage med svar på konkrete spørgsmål. Lige nu læser jeg alle kommentarer en ekstra gang til kaffen. KH Anette
M
Anette, jeg har en rigtig god rutine, der lyder – morgen: RC cleansing milk på vaskeklud, RC mist, RC firming perfector serum, RC SPF (som dagcreme og SPF), aften: RC cleansing milk, RC mist, RC firming perfector serum, RC acai facial oil. Et par gange om ugen kører jeg RC acai scrub mask og “slugger” også med RC body balm som natmaske eller bare en alm. maske – Hydroplunge fra Bioelements. Jeg er slutligt også begyndt på din A-vitamin et par gange om ugen. Alt i alt synes jeg, at jeg har en fin rutine. Bevidst har jeg valgt øjencreme fra. Jeg har en total problemfri hud, eller, det havde jeg: jeg er begyndt at lide af hudorme og forstørrede porrer i pande og på næsen. Jeg er ret sikker på, at dette er hormonelt, da je ghar været igennem en lang periode med svær stress og ærligt talt har haft det rigtig svært og aldrig før plejede at kæmpe med huden. Men hvad gør jeg? Salicylsyre sikkert, men hvornår i min rutine, og kan du anbefale et produkt? Jeg må erkende jeg faktisk ikke helt er med på forskellen med aha, bha, salicylsyre og alt det, det har ligesom aldrig været problematisk før nu, men jeg synes at huske noget om forstørrede porrer og noget med syre.. Jeg håber sådan, du kan anbefale mig noget. På forhånd tak.
M
Hov, så har jeg læst lidt op. Jeg tænker på at købe The Ordinary AHA 30% + BHA 2% peeling soulution 30 ml til sølle 70 kroner. Hvad tænker du om den? Jeg tænker at bruge den 1-2 gange ugentligt de dage jeg så ikke bruger din a-vitamin i min aftenrutine. Men jeg vil lige tjekke op her inden jeg gør noget, så jeg afventer spændt svar. Knus
M
(Hvis dette er et godt produkt, vil jeg meget gerne vide specifikt hvornår i min rutine om aftenen jeg skal bruge den – tænker selv RC cleansing milk, så denne her The Ordinary-peel, så mist, serum, olie?).
Jeanette K
Lige nu bruger jeg en dagcreme m SPF og derefter en cc med SPF feks Avene B-protect, waso eller Origins (plus en olie dråbe el to) så bliver det samlet en mandel stor portion, og alt føles godt. Jeg har ikke fundet det perfekte sommer match, det hele bliver nemt for fedtet og vil ikke trænge ind – selvom jeg nøjes m mist, serum og ansigtssolcreme.
Tina
Åhhh Den evige jagt på den perfekte solcreme.. For mit eget vedkommende har jeg fedtet t-zone … Og jeg synes efterhånden at jeg har lært at uanset hvilken solcreme/dagcreme med Spf jeg vælger bliver jeg altid fedtet i løbet af dagen uanset om det er en creme til tør hud, kombineret hud fedtet hud, det er sådan set lidt lige meget
Lige i øjeblikket bruger jeg PAULA’S CHOICE
SKIN RESTORING MOISTURIZER SPF 50..
normal/dry.. Jeg synes den er helt god,
dejlig konsistens, den kan jeg også få nok af på uden det bliver maske agtig og jeg kan da godt klare mig en del timer før jeg bliver fedtet 🙂
Men jeg må også bare sige det er sådan min hudtype er og fordelen ved det er i en alder a snart 40 så jeg faktisk rynkefri
(ingen snyd)
og det tænker jeg måske har noget med min fedet hud at gøre!
Correct me if I’m wrong 😉
Kh Tina
Henriette
Helt klart med spf. Helst 30, men mindst 15. Og så en rigtig solcreme ovenpå, specielt om sommeren. Alle burde gå med mere spf.
Og ja, scarcity marketing kan blive lidt søgt. Hvis man virkelig har så fedt et produkt, så bestil/producér da nok…det værste er når de så også “forlænger tilbuddet”….
Marie Rasmussen
Dagcreme med SPF. Det er helt klart at foretrække ❤️
Mist / Setting spray med SPF???? Har du nogle anbefalinger?
Jessie
Jeg bruger Environs RAD Antioxidant sun creme som dagcreme fra marts til oktober – det virker for mig. I vinterperioden bruger jeg en decideret dagcreme, men overvejer at bruge Environ hele året så jeg får SPF beskyttelse og så evt. blande en dråbe olie i, i fald det bliver for “tørt”. Det er den bedste solcreme jeg nogensinde har brugt, jeg tror det er umuligt at blive solskoldet med den på, selvom det “kun” er SPF 15.
Hilde
Hei Jessie, Jeg har vurdert Environ sin, men ikke testet enda. Hva slags hudtype har du? Jeg har tidligere hatt mye problemer med acne. Har veldig fin hud nå, men den blir fort blank. Det blir fort mange bomkjøp på spesielt solkremer til ansikt.
Laila Andersen
Egentlig kan jeg godt lide, at der er SPF i både dagcreme og – i mit tilfælde – min BFF fra Trinny London. For så er jeg samlet set dækket ind. Det virker for mig!
amaja
hvor er jeg enig ,det næste der så kommer er den hvad vil du give os i point hvordan klarede vi det .jeg rater aldrig noget .
KarinVS
Det kommer an på årstiden!
Om sommeren spf alene med 50 i faktor og om vinteren spf 30 i dagcreme 🙂
Kristina
Jeg ønsker mig en tyndtflydende dagcreme (fugtgivende uden olie og parfume) med spf til hud, som er lidt fedtet, har urenheder og tegn på rosacea, men jeg har ikke fundet cremen endnu… Min hud kan ikke absorbere både dagcreme og spf.
Jeg er ok glad for EVY solcreme, men den er lige lidt for fedtet alligevel…
Birgitte B
Jeg vil helst have creme uden SPF. For så kan jeg f.eks også bruge cremen om natten, hvis jeg er afsted på overnatning. Så jeg kun behøver tage en creme med.
Om sommeren vil jeg helst også bruge en SPF ovenpå, for jeg har tendens til meget fedtet pande. Så er glad for REN og Nilens jord ansigts-solcreme. Jeg bruger meget sjældent foundation (kun til fest).
Karoline
Jeg bruger Rudolph Cares solcreme til ansigtet om sommeren, men desværre nok ikke helt nok… Ikke en mandelstor portion, i hvertfald!
Apropos sommer – har du mon nogle tips til eller tanker om produkter hvor man kan få lidt pænere hud på benene?! Jeg har for nylig opdaget udtrykket ”strawberry legs”, og det er sådan min hud ser ud. Jeg ved ikke om det er synlige hårsække eller pore eller hvad man kan kalde det… Jeg har egentlig altid bare tænkt at jeg bare var uheldig med min hud, men tænk hvis man kunne få glat(tere) og mere ensfarvet hud?!
Camilla
Jeg har aldrig brugt dagcreme med spf før jeg faldt over Purely Professionals dagcreme med spf (dog kun 15) i. Den har fungeret fint, men om sommeren er jeg nødt til at bruge endnu mere spf pga pigmentforandringer (kom da jeg blev 35år), så svar er nok både og 😉
Ps: Er glad for din A-vitamin!
Ulla-Mai Komi
Både og. Sydpå helst spf som spf. Her i dk, dagcreme fra izanel eller is clinical med faktor 50
Vibeke
Hej Anette. Året rundt bruger jeg dagcreme uden faktor, men blander den med mit “våben” til at skjule min rosacea – “Rosalique” 3 i 1, med faktor 50. Når solen skinner – og hele sommeren, supplerer jeg med en stor klat solcreme faktor 50.
Jeg kender godt det med “skynd dig tilbud” – er desværre faldet i op til flere gange, men nu er det slut – tror jeg nok
Sidst men ikke mindst – tusinde tak for dig og din hjælp i hudplejejunglen.
Charlotte Thomsen
Jeg bruger Foundation med SPF om vinteren, på grund af min rosacea. Om sommeren godt med SPF med høj faktor efter dagcreme.
God dag til dig. Tak for dine altid vedkommende indlæg (og din humor✨)
Stine
Helt klar uden SPF
SPF påføres som det sidste og så supplerer jeg med mist med beskyttelse flere gange i løbet af dagen. Det fungerer ✔️
Mette
Helt klart med, ellers får jeg det ikke brugt. Alt der er tidsoptimerende virker på mig.
Susanne D
Helt klart dagcreme med spf , ellers bliver det dagcreme + spf , i forvejen bruger jeg jo også fugtmist og serum , så jeg gider ikke flere lag en højst nødvendig
Christina kragh
Jeg bruger faktisk ikke dagcrem min rutine om dagen er mist serum olie så ecooking nye primer og så foundation el BB el CC og oftest er der spf i dem og jeg slutter altid af med et sparsomt mineralpudder som også indeholder faktor
Mimi
Jeg foretrækker uden SPF, i hvertfald om vinteren.
Jeg synes ansigtscreme med SPF har en tendens til at tilstoppe mine porrer og så kan jeg bedst lide en creme med gel konsistens og det har jeg ikke fundet med faktor i, endnu
Jette Brinkmann
Så absolut uden. Jeg bruger CC creme fra PHformula, der er SPFi, men jeg bruger altid solcreme under, efter serum og dagcreme.
Charlotte
@Linda Nedergaard jeg vil anbefale dig og købe shiseidos clear suncare Stik SPf 50
Da jeg har fået to Fenol peelings skal jeg passe meget på min hud denne stift redder mig gang på gang
jeg tager den også på når jeg har makeup på Og makeuppen sidder lige så flot som før jeg brugte sol stiften om sommeren bruger jeg stiften en gang i timen og hænderne får samtidig en omgang
Jeg har også prøvet Sun spray men for mig er der intet der slår shiseidos Sun stift.
Prøv den og jeg er sikker på du vil blive så glad for den som jeg er.
Ps jeg har Lige købt en ny til ferien på parfumdreams til 215kr for 20 ml normal pris i Matas er 340 kr.
Charlotte
Jeg foretrækker en dagcreme uden SPF
SPF tilføre jeg selv som du har lært mig en portion på størrelse med en mandel.
Jeg er også træt af at føle at jeg bliver presset til at jeg skal skynde mig og købe nogle produkter fordi ellers så bliver de udsolgt,så det vælger jeg og ignoreret og normalt plejer ikke at hoppe på den men i sidste uge så jeg den smukkeste kjole og der stod at der kun var EN tilbage I min størrelse så jeg skyndte mig at købe den.
Næste dag var jeg lidt nysgerrig jeg gik ind på siden og vupti så stod der at der var to kjoler tilbage i min størrelse jeg købte på pre ordre så det er ikke nogen kjoler de har fået retur. Har tænkt mig og ringe til firmaet i dag og spørger hvordan det kan lade sig gøre for jeg følte mig faktisk presset til at købe kjolen for tænk nu hvis noget bliver udsolgt .
God dag Anette ❤️
Kh Charlotte
Anja Svendsen
Om vinteren uden SPF: Cykler om morgenen før solen er stået op og arbejder inde, hvis der er kraftig sol smører jeg SPF på inden hjemturen.
Om sommeren med, ellers bliver det som regel for mange lag og for fedtet. Smører SPF på igen inden hjemturen.
Lene Tolstrup
Jeg bruger ikke dagcreme med spf. Jeg vil meget hellere bruge en solfaktor ovenpå. Så har jeg helt styr på, hvor meget jeg har på. Jeg elsker den nye solcreme fra Kalahari – Solar defense fluid. Den fedter ikke – og trænger hurtigt ind i huden. Det betyder noget for mig.
Pernille S
Personligt bliver jeg tonedøv overfor den evige procentkamp der føres mellem stormagasiner og visse forretningskæder. Alle bedydrer de at NU ER ALLER SIDSTE CHANCE velvidende, at vi forbrugere udemærket ved det ikke får gang på jord. Der køres udsalg/tilbud året rundt. Lur mig om ikke priserne forlods er indrettet herefter…!
Næ, lad os få to ærlige årlige udsalg som i “gamle dage”. Just saying!
Har det fint med SpF i dagcreme og foundation. Hvis jeg ved jeg skal være ude i solen mere end end en time her om vinteren, har jeg altid Spf i cremen. Om sommeren – fra morgen til aften.
Kh Pernille S
Elisabet
Jeg bruger: JORGOBÉ Niacinamide Serum, CERAVE Facial Moisturising Lotion SPF25 og den fantastiske Trinny London BB SKIN PERFECTOR BFF SPF 30 Cream
Jessie
• Jeg melder også fra, når nogen synes, at jeg skal skynde mig. Enig i, at hvis noget er så fantastisk, sælger det nok sig selv, uden opfordringer til at skynde sig
•foretrækker spf i foundation
Mange hilsner – og tak for det hele – Jessie
Linda Nedergaard
Den er lidt svær – men om vinteren bruger jeg helst dagcreme uden solfaktor. Det gør jeg egentlig også om sommeren, men her vælger jeg nu alligevel ofte en dagcreme med solfaktor, så jeg er sikker på, jeg er dækket nogenlunde ind. Og så supplerer jeg ofte med en mist med solfaktor – elskede den, du engang anbefalede, men som er udgået. Og så er det jo altid godt at være med her, hvor der er masser af brugbare tips fra både dig og de andre læsere :-9
Anette W
Jeg bruger altid dagcreme uden solfaktor, for jeg er nødt til at bruge faktor 50, så jeg smører eller sprayer den på efterfølgende
Jannie N
Jeg foretrækker klart en dagcreme med SPF – har brugt Paulas Choice i snart 7 år (nu Resist Anti-Aging Dagcreme Solfaktor 50 og tidligere Resist Anti-Aging Restoring Dagcreme Solfaktor 50).
Det er ikke lykkedes mig at finde en solcreme (til ansigtet eller ej), som jeg ikke synes er alt for fedtet at have på…. Så hellere en ordentlig klat dagcreme med SPF….
Cecilie
Jeg foretrækker helt sikkert en dagcreme uden SPF og så en “ren” solcreme ovenpå. På den måde kan jeg bedst styre at få den rette mængde solfaktor i ansigtet (og hals). Desuden har jeg efter lang tids søgen fundet en perfekt solcreme til ansigtet (til mine behov) fra Skinceuticals (Advanced Brightning Sunscreen).
Lissi
Hej Anette
Jeg bruger SPF fra Skinceuticals ÅRET rundt, så hvis der er SPF i mine cremer og i min mineralske pudder fra Jane Iredale, ja så er det blot endnu en beskyttelse af mit ansigt. Jeg ser det som en sidegevinst, men ikke som min primære solbeskyttelse/antirynkebeskyttelse.
For mange år siden var mit ansigt i en “tørrehjem”, der med et lys kunne vise mig, hvor godt jeg blev beskyttet med denne solcreme. Siden har jeg ikke skiftet mærke og således ikke fået sol i ansigtet….det klarer Elisabeth Rudolf med “A hint of summer”.
Dejlig mandag
Lissi
Hej Anette
Jeg bruger SPF fra Skinceuticals ÅRET rundt, så hvis der er SPF i mine cremer og i min mineralske pudder fra Jane Iredale, ja så er det blot endnu en beskyttelse af mit ansigt. Jeg ser det som en sidegevinst, men ikke som min primære solbeskyttelse/antirynkebeskyttelse.
For mange år siden var mit ansigt i en “tørrehjem”, der med et lys kunne vise mig, hvor godt jeg blev beskyttet med denne solcreme. Siden har jeg ikke skiftet mærke og således ikke fået sol i ansigtet….det klarer Elisabeth Rudolf med “A hnt of summer”.
Dejlig mandag
Heidi K
Jeg kan faktisk bedst lide dagcreme uden SPF, og hvis jeg ønsker SPF, tilsætter jeg nogle dråber Ling TiO2 til min dagcreme. Er jeg på solferie, bruger jeg gerne dagcreme med SPF 30 eller 50 🙂
Anni
Solfaktor er en svær størrelse. Om vinteren bruger jeg det kun i foundation. Om sommeren både i dagcreme OG foundation OG spray senere på dagen, netop af den grund, at jeg jo ikke bruger en mandelstor portion af hver, så jeg håber, at ved et bruge begge dele bliver jeg dækket ind.
Kh
Anni