Jeg ledte efter fejl

For tre uger siden skete der følgende på mit badeværelse: Jeg pakker mit skattede ansigtsrenseprodukt væk, og finder i stedet vaskekluden frem, tænder for det lunkne vand og tænker på min barndoms matematiklærer – sideløbende med regnereglerne praktiserede hun nemlig også strenge baderegler for sine udeaktive børn. De kom dagligt i bad, men kun hver anden dag måtte de bruge sæbe.  Hendes holdning var klar: Det med at vaske sig skulle ikke overdrives.

Jeg tænker nogle gange på hende, når jeg hører anbefalingen om at rense ansigtshud morgen og aften hver dag. Altså fire gange så mange, end matematiklæreren praktiserede.

Anbefalingen er lige så indgroet som to gange tandbørstning dagligt, og den høres fra stort set alle hudplejeproducenter. Jeg så også på Instagram en kosmetolog advare om … at hvis ikke man får renset om morgenen, trækker man nattens skidt med ned i huden.

Grib nødbremsen lyder det her fra hudlæger. For det er, som om vi glemmer, at vi i udgangspunktet har med et selvrensende organ at gøre. Og at ingen derfor vil komme bagud med den personlige hygiejne ved ikke at rense ansigtshud morgen og aften. For havde den, altså huden, haft en forsvarsadvokat, ville der sandsynligvis blive holdt dundertale om vigtigheden af at værne om hudens eget økosystem: Dens naturlige bakterieflora, som også kaldes mikrobiomet.

Faktum er, at sund hud renser sig selv. Og ikke bare på én måde: Den har både en såkaldt immunforsvarsmekanisme, et lymfeflow, der sikrer automatisk cellerens, og endelig eksfolierer huden sig selv – dog bare til minimalt husbehov, og mest når vi er unge, skal det retfærdigvis siges. Omsætningen af overfladeceller bliver sløvere med alderen (hej, gråtriste hud), ligesom huden i udgangspunktet nok ikke er født til at forstå hverken SPF, forurening eller makeup.

Nåmen, i den stik modsat ende af to-gange-dagligt-rensereligionen befinder læge James Hamblin sig. Han sammenligner det at vaske sig med medicin: ”ekstrem vigtigt i visse tilfælde og samtidig meget let at overdrive”, som han formulerer det i bogen Clean – The New Science of Skin. Hans undren gennem bogen er, hvorfor vi først vasker hudens naturlige olier af for så at smøre nogle fremmede fedtstoffer på igen.

Og vigtigere – ifølge Hamblin vasker vi livsgrundlaget for uundværlige bakterier af. Dem, der optager pladsen for de dårlige (de patogene). Dem, der sørger for, at vi ikke får allergier og eksem.

James Hamblins ærinde er ikke, at vi skal være mindre rene. Han ønsker ikke at forhindre vask de strategiske steder, som han kalder dem: hænder, skridt, armhuler og fødder. I stedet vil han gerne have os til at tænke over, om den totale afvaskning af bl.a. ansigtet virkelig er god hudplejerutine.

Det skal komme an på en hemmelig prøve, tænkte jeg. Og pakkede altså mit højtelskede aftenrenseprodukt væk. Og hvad skete der så? Da jeg satte mig for at finde fejl i den gængse rens-to-gange-dagligt anbefaling?

Det skal jeg sige dig. Men først skal du vide, at det ikke var fordi, at jeg slet ikke gjorde noget.  Men hvad og hvordan en professionel – intetanende – efter tre uge dømte min hud får du at vide i fortsættelsen, som rammer bloggen onsdag morgen.

HVAD SIGER HUDLÆGEN om rens. Læs med her.

A-VITAMIN FOR FULD STYRKE PAKKET IND I RO. Se indhold & baggrund her.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor vi følger et øjenlågsløft.

Foto Jens Peter Engedal