Om 60 % af det, du smører på, går i blodbanen?

Velkommen på bloggen til hudlæge Flemming Andersen, som vil hjælpe os med at blive klogere på tre af de mest sejlivede skønhedsmyter:

Myte nr. 1: Rens hud morgen og aften

Flemming Andersen: Jeg har aldrig forstået den anbefaling – med mindre man har teatermakeup på eller har været ude at slagte fjerkræ. Rask hud har en fin og selvregulerende mikrofilm, som holder styr på tropperne – det vi også kalder syrekappen – og den balance rykkes med rens. Men der er en anden side af sagen, som er den psykiske. Selv holder jeg eksempelvis af at stå to minutter under bruseren hver morgen og vaske problemområderne (dvs. fødder, hænder, armhuler og skridt) med sæbe. Det giver mig en god frisk fornemmelse og er samtidig to meditative minutter, men jeg bruger normalt ikke sæbe i ansigtet.

Myte nr. 2: 60 % af det, du smører på huden, går direkte i blodbanen

Flemming Andersen: Hvor meget, der trænger igennem huden, afhænger af ens hudkvalitet. Har man børneeksem, er huden for eksempel en åben dør, men har man en normal hud med en god, intakt lipidfilm, er huden meget mere resistent. I forhold til cremer og olier, som vi smører på huden, så kræver det, at molekylet er lille og kan trænge igennem overhudens fedtfilm ind i blodbanen eller snige sig ind gennem hårsækkene. Det er heldigvis få molekyler, det er relevante for, men når producenterne kommer penetrationsfremmere i suppen, altså stoffer, der gør det nemmere at få andre molekyler længere ind i huden, begynder det at blive mere broget. Endelig kan nanopartikler designes, så de via hårsækkene kan føre stoffer dybere ind i huden. Det kan være en fordel og kan bruges til frigivelse af aktivt stof over tid, men det kan også være et tveægget sværd.

Anette: Hvis jeg lige må kaste en kommentar ind her, så oplever jeg også, at det er en nuanceret og kompleks sag. For noget – bl.a. medicin – kan penetrere, mens andet stoppes effektivt af hudbarrieren. Forestil dig at være på SU – her ville det jo, hvis ovennævnte var en entydig sandhed, være billigere at gnubbe sig op ad baren og smøre alt det, andre spilder, direkte på huden for at få det ind i blodbanerne og blive påvirket. Men om du så marinerede hele kroppen i stærk sprit, ville du aldrig blive fuld på den måde.

Hvis du vil nørde mere i penetrationsfremmere, inkl. de naturlige, så er der videnskabelige publikationer her og her.

Myte nr. 3: Fillers med hyaluronsyre er naturligt og ufarligt

Flemming Andersen: Forkert. Det er dog ikke det samme som at sige, at det er farligt. Fillers som Restylane skal bare lægges med en forbandet præcision og kløgt for ikke ende som en uskøn klump eller en prop i et blodkar – det kræver virkelig, at man kan sit håndværk. Den hyaluronsyre, der sprøjtes ind, er tilsat et såkaldt krydsbindende stof, som er det samme, der bliver brugt til at hærde plastik. For en sikkerheds skyld er det vigtigt at bruge ikke-permanente fillers, idet de stille og roligt bliver nedbrudt af kroppen, så man ikke risikerer, at et uskønt resultat varer ved.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor vi lige pt. er i grønsagssmoothie-køkkenet.

FOTO Jens Peter Engedal