Jeg er sippet med hjemmerulleri
Hvor god en idé er det at rulle et nåletæppe henover sin hud? Det korte svar er, at det ER en god idé. Hvis ellers huden er rask. Lad dog helt være hvis du har issues af den ene eller anden art, hvor det er meget vigtigere at få ro på og gjort hudbarrieren sund og stærk. Eksempelvis er det en dårlig idé at rulle på akne og rosacea. Her er bouillonterningen af det overblik, du skal have, når det gælder fordele, ulemper og how-to:
Fordele:
- Rulleri er forholdsvis enkelt og smertefrit, og du kan selv gøre det.
- Behandlingen er prismæssigt tilgængelig.
- Hudens kollagen-madras bliver fyldigere og mere spændstig.
- Kan hjælpe med at minimere ar efter eksempelvis akne.
- Meget tyder på, at de bittesmå midlertidige mikrokanaler, du ruller dig til i hudens hornlag, giver en bedre optagelse af det, der smøres på. Alt fra A-vitamin til AHA og EGF.
Ulemper:
- Der findes ringe (og skeptisk billige) kinaruller, som kan friste nogen.
- Pigmentplaget hud kan risikere at blive værre (hold dig derfor og også generelt altid til ruller på langt under 0,5 mm, fx 0,2 eller 0,1). Overvej helt at undlade at rulle på pigmentpletter eller lad udelukkende en professionel om det.
- Du kan rulle forkert, for hårdt og for ofte.
Derfor:
- Få altid professionel instruks først. Fire af mine favoritrulle-personer & brands er: Anita Falslund, Daniela Fraser, Environ og pHformula (sidstnævnte er ikke til hjemmerulleri).
- Rul ikke mere end to-tre gange om ugen.
- Vær pertentlig med at få rullen skyllet.
@beautyspace på INSTAGRAM
Karina Jørgensen
Tak for svar Anette! Jeg vil læse din artikel i Børsen og blive endnu klogere
Blot lige et hurtigt spørgsmål – bør jeg gå ned i nålelængde til noget mindre end O,5mm?
Dbh Karina
Anette Kristine Poulsen
@ Christina Hansen – Mange tak for dine gode ord. Rulleri er godt, bare man er opmærksom på de nævnte ting, og så gælder jo om at følge sit eget skønhedshjerte, og kun gør, hvad der føles godt og rigtigt for en selv.
@ Line Høj – Måske kommer det før du aner.
@ Inge – Det er god idé at holde en lun vaskeklud mod ansigtet, så rulle, så på med et produkt, og ja, det kan svie en anelse, men det vigtigste er hvordan din hud reagerer. Bliver den irriteret og rød eller kan du mærke, at der sættes gang i kollagenproduktionen?
@ Karina Jørgensen – på næste fredag har jeg en længere pigment-sag i Børsen, som jeg tror, du vil få rigtig meget glæde af. Bliv endelig ved med A-vitamin. Næste step afhænger lidt af om du holder dig helt ude af solen. Vær obs på ikke at bruge en nålestr. som er større end de 0,5, for så rammer du dybere end basalcellelaget og så er det at pigmentet kan finde på at regne ned dybere i huden (læderhuden), hvor den ikke vil kunne fjernes fra.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
Jeg vender tilbage tirsdag morgen med svar til de sidste kommentarer. KH Anette
Karina Jørgensen
Hej igen Anette
Jeg har ingen personlige erfaringer med rulleriet mod pigmentpletter. Er først lige startet op, og det med en rulle på 0,5mm..
Jeg læste forskelligt om behandlingen inden og kunne se at førende mærker indenfor behandlingerne anbefalede netop en nålelængde på 0,5 mm hvis det primære fokus er at få mindsket hyperpigmentering.
Jeg har i forvejen været flittig bruger af både A-vitamin og frugtsyre, og disse har bestemt gjort min hud pænere, men ikke haft den fjerneste virkning på pigmentpletterne. Da de generer mit øje er jeg fast besluttet på at få gjort noget, men måske jeg blot skulle overveje IPL istedet….?
Dbh Karina
Inge
Jeg har ikke fundet nogen god rutine med rullen.
1. Synes huden bliver for tør til produkter inden man er færdig med at rulle over hele ansigtet. Kan kombinere rulningen med den varm fugtige vaskeklud?
2. Synes desuden det svier lidt når man kommer produkter på bagefter. Skal det det?
Har prøvet ruller fra Beautybox’en her og fra Serum 8.
Kh fra Inge
Line Høj
Uh, jeg ønsker mig en post om forstørrede porer – og hvad man kan gøre ved dem 🙂
Christina Hansen
Nu bliver jeg nærmest helt helt lettet over, at jeg ikke er hoppet på det rulleri..
Indrømmer gerne, at jeg har overvejet det i en evighed, men synes altså, at det trods alt er for skræmmende.
Og så selv om jeg ved, det ville optimere de super produkter, jeg bruger penge på i forvejen.
I hvert fald for skræmmende at gøre det selv. Hvis jeg nogensinde skulle lægge hud til, skulle det gøres af en professionel.
Jeg har hele tiden følt, at jeg halter lidt bagefter, når stort set alle andre gør det. Men efter at have set flere direkte ubehagelige videoer på Instagram, hvor der bliver rullet uhæmmet på det samme sted til blodet pibler, er jeg kun blevet skræmt yderligere og bekræftet i, at det altså ikke er legetøj.
Det var blandt andre en professionel klinik i Kbh, der lagde det ud.. og jeg skyndte mig at unfollowe… Det var altså for heftigt!
Tak for godt indlæg ❤
Elsker stof til eftertanke!
Rigtig god weekend
Anette Kristine Poulsen
@ Karina J – Jeg kan godt forstå dit spm., for jeg er blevet en anelse mere forbeholden, når det gælder netop pigmentpletter. Alt skulle være ok så længe man ikke går ned i basalcellelaget, og det kræver under 0,5. For at være helt helt på den sikre side, så synes jeg, at lige præcis mht. pigmentering, så er det værd at overveje at lade en professionel om det. Men jeg er meget interesseret i at høre dine erfaringer. Har du rullet på pigment og med fine resultater (og under eller max 0,5 mm) og har du brugt den hudpleje, jeg anbefalede i indlægget du refererer til? Stor hilsen Anette
Karina Jørgensen
Hej Anette
Her hos mig er forvirringen total
Jeg havde netop forstået at rulleriet kunne afhjælpe pigmentpletter. Noget som du tidligere har skrevet om https://beautyspace.dk/tag-kampen-op-med-pigmentpletter/
Er det ny viden at rulleriet ikke er godt mig pigmentpletter?
Dbh Karina
Lene Jespersen
Tak Anette – jeg er lige færdig med EGF DAGSSERUM og Caudalie firming serum. Tænker lidt på Grown Alchemist derox serum, er den god?
Anette Kristine Poulsen
@ Tanya – Det håber vi, hun vil.
@ Anette Helvig – Enig med Tanya, fortæl om hvor og hvad det præcist giver dig…vi vil have detaljer ;o)
@ Lene Jespersen – Én med gode antioxidanter og fugtforstærkere, så ikke noget anderledes i forhold til sidste anbefaling vi var omkring. Hvilken en endte du med?
@ Annie B – Det lyder ikke rart. Havde du fået prof instruks eller hvordan gik det for sig?
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Lotte B – Og netop Anita hører til mine fire favoritter. Og præcis, hun giver syn for sagen.
@ Anette J – Anbefaling modtaget. Tak.
@ Kirsten V – Mange tak.
@ Mormormedstiletter.dk – Der er heldigvis også meget at hente i hudpleje alene.
@ Mette Møller – Bare vand og så ikke dele den med andre.
@ Jane K – Uhhh porer er næsten en blogpost for sig. Helt kort, så kan de kun trække sig sammen til deres udgangspunkt, hvis de har været forstørret af sol eller akne eksempelvis, og rulleri kan ikke gøre noget i sig selv. Det kræver hudplejeingredienser.
Stor hilsen Anette
Lotte B
Jeg skal prøve at rulle når det bliver lidt køligere og solen ikke så skrap. Synes de resultatet som Anita har fremvist er imponerende, så det må prøves…og glæder mig faktisk lidt! (selvom det er en dyr engangsinvestering, men hey – resultatet!!).
Anette J
Jeg springer rulleriet over, og vil bare sige apropos Origins: jeg anbefaler deres (nye?) maske med “roseclay” den er virkelig god.
Anette Kristine Poulsen
@ Rie Vasehus, hvis du gør, så lad en af de fire forslag jeg kommer med være et af dine valg. Alle meget dygtige.
@ Karen – om aftenen, hvor man typisk bruger noget hudforbedrende efterfølgende. Det er ikke smart at rulle og så følge op med fx. solcreme.
@ Bodil P – tak fordi du deler, det lyder som en god rutine, du har. Frugtsyrer kan du bruge et par gange om ugen, afhængig af produktet (fx. Environs maske) eller dagligt, fx. Ole H’s Invigorating Night Gel, men lad huden langsomt vænne sig til kombien.
Stor hilsen Anette
Kirsten V
Som altid en meget uddybende og grundigt beskrevet blogpost.Tusind tak 🙂
Mormormedstiletter
For en sikkerheds skyld vil jeg undlade rulleriet….Føler ikke det er mig:-)
Mette Møller
Det der med rensningen… Jeg er i tvivl. Du skriver at man skal være omhyggelig med at skylle rullen. Er det i vand? Eller skal det være i noget købe-rens af en art? Findes der i givet fald en budgetvenlig version af ‘rulle-rens’?
JaneK
Jeg er nysgerrig på rulleriet. Kan det mindske store porre i huden?
Tanya
Uhh, og vil Annette Helvig ikke fortælle mere om DermaPen-behandlingen?
Tanya
Jeg får desværre knopper på panden af min rulle (selvom jeg renser den med sprit hveranden gang), så jeg har holdt en længere pause og er kun så småt begyndt igen. Men jeg var glad for at læse at jeg godt kan bruge Environs A-vitamin-produkter i solskinsvejr 🙂
Annette Helvig
Jeg får årligt en tur med DermaPen hos en profesionel – det giver så fin en glød
Lene Jespersen
Kære A – Selvfølgelig er jeg klar, som A L T I D
Hvilken serum vil du anbefale på nuværende tidspunkt af året? Kh L
Annie Birthe Rasmussen
Sidst jeg rullede fik jeg knopper over det hele. Hvad smører man på huden lige efter?
Bodil Pedersen
Jeg ruller med environ + deres C-quence serie step-up. Det giver et fantastisk løft til huden -:)).
Kan dog ikke finde ud af det med AHA. Hvor tit skal man gøre det ?
Og skal det være før eller efter rulleriet ?
Karen
Hvornår er det mest hensigtsmæssigt at rulle – morgen/aften eller er det underordnet? – og er det hele ansigtet, evt. hals??
Rie Vasehus
Har endnu ikke investeret i sådan en ruller – men har kigget på en SÅ ufattelig mange gange, måske tiden er ved at være inde… :))) Tilsyneladende bliver rulleriet til trylleri på huden og det vil være dejligt 😉