Okay, nu ringer vi sgu til en voksen

Du ved om nogen, at SPF er SPF. Den findes ikke i en light udgave. Hvis din foundation bærer faktortallet 15, så kunne du i princippet tage den på til stranden og være dækket ind. Men det kræver dødpine, at du har styr på kvadratroden af 15. Hvis altså du er typen, der finder ro i, at din BB-creme eller din foundation rækker i solen. Hæng på.

Udover tøj og skygge er SPF en vigtig del af løsningen i forhold til at økonimisere med solens stråler. Og her er den fortsat gal med mængden for mange. Ansigtet kræver som bekendt en mandelstor portion og kroppen en håndfuld. Og sparer du på mængden og smører eksempelvis kun halvdelen på, så er almindelig matematisk forståelse sat ud af drift. For den halve mængde beskytter dig kun med kvadratroden af den oprindelige faktor. Det vil sige, at faktor 15 styrtdykker til ca. 4. Det bekræfter projektchef, cand. comm., ph.d. Peter Dalum fra Kræftens Bekræftelse.

Så hvad betyder SPF 15 i virkeligheden?

“Hvis der står SPF 15 på din solcreme, trænger ca. seks procent af solens UVB-stråler igennem til huden, når du bruger den rette mængde. Bruger du solfaktor 50, er det kun to procent, der slipper igennem,” forklarer han. Solmatematikken er således en spøjs fætter, hvor kvantitet er vigtigere, meget vigtigere, end, om du vælger SPF 30 eller 50.

En anden udfordring er, at SPF-tallet på cremen kun fortæller om beskyttelsen mod UVB-stråler – altså de kortbølgede stråler, der gør huden brun og rød. Noget andet er beskyttelsen mod UVA-stråler, der også giver farve, men samtidig skader hudens DNA i de dybere lag og medvirker til alt det skrammel, vi samler under betegnelsen ’for tidlig ældning’. Ifølge krav fra EU skal UVA-beskyttelsen være en tredjedel af UVB-beskyttelsen. Det vil sige, at SPF 15 har en UVA-beskyttelse på ca. 5.

Men ak.

Det er som om, soldiskussionen ikke vil stoppe her. For er det i virkeligheden nok at beskytte mod de (teknisk nørdede, I know) korte UVA-2-stråler, som alle solcremer med UVA-mærket gør? Eller er det nødvendigt også at skele til de lange UVA-1-stråler, for at det virkelig batter på hold-min-hud-frisk-og-fin fronten?

Ifølge forsker i hudkræft, professor og overlæge Hans Christian Olsen Wulf fra Bispebjerg Hospital, bliver huden mest påvirket af de lavere bølgelængder – altså UVB og UVA-2.

“Det er ved de korte bølgelængder, at strålerne har absolut størst påvirkningskraft i forhold til at give skader i huden,” siger han og tilføjer, at kraften fra de langbølgede UVA-1-stråler er ca. 1000 gange mindre end de kortbølgede. Det lader altså til, at vi er godt dækket ind på UVA-fronten. Pyha.

SNUP TIPPET: Du vil altid sikre dig antioxidantbeskyttelse sammen med SPF, når der er tale om kemiske filtre. Langt de fleste solcremer indeholder en virkelig fornuftig portion antioxidanter. Er du i tvivl, så tjek INCI og er du stadig i tvivl, så spørg der, hvor du køber. Vælger du fysiske filtre som zinkoxid og titanium dioxid er antioxidanterne stadig et rart sikkerhedsnet for huden, men ikke nødvendige på samme måde. Begge af de to fysiske filtre beskytter mod UVA – jeg er ret vild med måden, Paula Begoun forklarer forskellen på. Den med, at zinkoxid er en mini my bedre end titanium dioxid, når det gælder UVA: ”forskellen svarer til at være 10 år og så være 10 år og tre måneder gammel”.

Hvad, der tåler gentagelse, er, at du først og fremmest skal holde dig til den SPF, du har det bedst med. For det er den, du får brugt. De fysiske filtre kan være ekstra gode til dig med sart hud eller sarte øjne. Men de er ikke bedre end de kemiske. Det er bare to forskellige tilgange. Rigtig mange dygtige SPF-producenter kombinerer i øvrigt de to. Og husk så, at al solbeskyttelse, hvor mængden er svær at måle (som sprays, roll ons á la Dermas, pudder osv.) skal ses som supplement. Ikke primær beskyttelse.

VIL DU NØRDE MERE? Så læs med her …det svarer for mig til en god spændingsroman.

@beautyspace på INSTAGRAM

Redigeret af journalist Anneline Højrup

NÅEDE DU IKKE JUNI-BOXEN, SÅ er der en ekstra portion lige her.