Kend de 5 bedste venner til A-vitamin
Som du sikkert allerede har erfaret, så kan ingen ingredienser klare sig alene. Nogle er dog bedre venner end andre, og her får du de 5 bedstevenner til min favoritingrediens A-vitamin. Indholdsvenner som selvfølgelig virker på tværs af brands, inklusive forskellige A-vitamin mærker.
Det var i øvrigt også ud fra tanken om at samle vennerne, at Ansigtsgløden blev til. De første to gode indholdsmakkere ligger derfor og svømmer rundt i netop Ansigtsgløden. Jeg ville gerne specifikt sikre en slags døråbner til A-vitaminerne i Ansigtscremen, og det er præcis, hvad mælkesyre kan give. Uden at blive irriterende. Og formuleret som en elastisk fugtundertrøje, for med præcis den kombination, altså glødgivende mælkesyre i en lav koncentration og en seriøs mængde fugt (hyaluronsyre og glycerin), så lander A-vitamin med sine tre vigtigste fordele både i et sikkerhedsnet og en arbejdslejr:
- mere kollagen
- mere ensartet hud i forhold til pigmentpletter
- mere balanceret hud i forhold til ikke at være for tør, ikke for fedtet.
Derudover var det i udviklingsfasen vigtigt, at det ikke er noget, man skal stå og fedte med. Der skal være nok også til hals, håndryg, bryst og arme, ligesom mænd også skal finde magnum-flasken nem at bruge.
Her er en forkortet version af, hvad Beautyspace-læser Mille Riis erfarer udi miks & match (du kan læse hele kommentaren i tråden under artiklen Kollagentilskud under pres):
”Elsker Ansigtsgløden. Det ultimativt bedste serum, jeg nogensinde har brugt. Har så flot, flot, flot hud, at jeg sågar til et arbejdsfoto fik at vide, at jeg godt måtte sende et foto “uden filter.” Der var intet filter på. Meget kan man bytte rundt på, men Ansigtsgløden, Ansigtscremen og Bioeffect EGF serum er tre produkter, jeg aldrig nogensinde bytter ud.” MILLE RIIS
Udover fugt (hyaluronsyre/glycerin) og glødgivende døråbnere som mælkesyre eller den milde PHA-syre (polyhydroxysyre), tæller de tre andre A-vitaminvenner:
NIACINAMID – din altid beroligende makker
Der er tale om almindeligt B3-vitamin, som på en indholdsoversigt hedder niacinamid – en multitaskende, veldokumenteret antioxidant. Den tungestvejende dokumentation ligger på brug af en niacinamidkoncentration på mellem to og fem procent. Her er du sikret et godt værn mod pigmentpletter, et øget fedtsyreniveau (dvs. udglatter i småtingsafdelingen) og en porenormaliserende virkning. Der er mere at blive klog på omkring B3-vitamin i studiet i her fra 2021.
Du finder niacinamid i alt fra cremer (inkl. Ansigtscremen) til sera og fugtmists.
SOLFAKTOR – din mest sikkerhedsbevidste buddy
Alt andet bliver ligegyldigt at arbejde på, hvis ikke huden er solbeskyttet. Sammen fungerer solfiltre (SPF) og antioxidanter som livrem og seler – en slags ekstraforsikring, som ingen ikke har brug for. Frem for at gå op i tårnhøj solbeskyttelsesfaktor, som hurtigt kan gøre en creme mindre komfortabel, så hav fokus på, at mængden er tilstrækkelig, og at der er antioxidanter inde i billedet. Enten i selve din solfaktorcreme eller under den i form af mist eller serum. Læs mere om det skudsikre makkerpar i studiet her fra 2023.
SALICYLSYRE – troubleshooteren
Eksfolierende salicylsyre stammer fra pilebark og er som fedtopløselig i stand til at vriste huden fri for sløve hudceller, reducere hudorme og mindske gener ved mild akne og fedtet hud. Antiinflammatorisk og dermed også fin til sart hud, men der er også en bagside. Huden kan blive tør, hvis du overdriver. Der er mere viden at hente om salicylsyre i studiet her.
Nogle af de bedste bud finder du i tonere og sera fra enten Jorgobé, Paula’s Choice eller Dermalogica.
En ting er de gode venner. Spørgsmålet er, om man også (sådan seriøst) kan bruge produkter og indholdsstoffer forkert. Ork ja, siger hudlægen. Få hendes syv skrækeksempler på netop det i den kommende artikel på Beautyspace.
MERE SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube lige her.
NYE DATOER FOR BEATUYSPACE TALK: Billetterne røg hurtigt (og tak for det) tilbage i juni, men nu er der en ny dato for Aarhus den 21. august, ligesom København, Odense og Aalborg kommer inden for et par uger.
@beuatyspace på INSTAGRAM
Tina H
Hej Anette, må ansigtscremen gerne bruges over EFG serum? Flere steder største at serummet mister sin virkning hvis de bruges sammen. Jeg har meget tør hud, skal der så tilføres noget efter ansigtscremen?
Bh Tina
Sarah Strøyer
Hej Anette,
Jeg bruger til daglig Beauté Pacifique’s Metamorphique, men vil gerne prøve noget andet (muligvis din a-vitamin creme).
Jeg er 27 år gammel, og har brugt a-vitamin i et par år.
Vil din creme kunne opfylde det samme, som min nuværende creme gør?
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, hvis du (og din hud) er glad for din nuværende creme, hvorfor så skifte? Der er intet så godt som en hud, der trives – og det lyder det til, at din gør.
Heidi
Hej Anette,
Hvilken body scrub vil du anbefale her om sommeren ?
Læser ivrigt med på alle råd og tips.
Mvh
Heidi
Maria
Jeg overvejer at tilføje ansigtsgløden, men har spørgsmål. Jeg har sart hud med tendens til lidt rødmen. Jeg bruger pt Paulas Choice BHA og hyaloronserum om aftenen inden Ansigtscremen (dog kun BHA’en ca. hver 2. Dag). Kan jeg erstatte Paulas Choice BH og Hyaloronserum med Ansigtsgløden?
Anette Kristine Poulsen
@ Maria, hvis det du kører nu fungerer, og din hud trives, så er der ingen grund til at udskifte. Jeg ville holde mig til det du har (også ud fra hvad du beskriver om din hud).
Maria
Hvordan får man bedst BHA (fra fx Jorgobé) indpasset i en rutine med Ansigtsgløden og Ansigtscremen? 😊 Er det noget med køre skiftevis Ansigtsgløden og BHA toner om aftenen inden Ansigtscremen? 🙏🏼
Anette Kristine Poulsen
@ Maria, det er først og fremmest et spørgsmål om du har behov for BHA? Hvis det er pga. tendens til udbrud så overvej bare lokalt brug efter behov. Hold øje med, at din hud ikke bliver for tør. Og ja, du kan gøre det skiftevis eller lægge Ansigtsgløden om dagen under din SPF.
Marlene Bisgaard
Hej Anette
Jeg holder også meget fast i egf serum ansigtscreme og har lige købt ansigtsgløden også. Men er lidt usikker på hvilken rækkefølge jeg skal bruge produkterne i???
Hvad anbefaler du?
Kh marlene
Anette Kristine Poulsen
@ Marlene, først Ansigtsgløden pga. den let peelende effekt, så Bioeffect, så Ansigtscremen. Børst tænder og gør et lille ophold imellem.
Christina
Den Ansigtsglød er også bare så lækker jeg er meget begejstret ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, det gør mig SÅ glad at høre.
Tina
Jeg skal lige forstå dig ret. Ud over din trio foreslår du SALICYLSYRE og solfaktor i fx toner eller serum?
Kh. Tina
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, kun hvis du opfylder den målgruppe, jeg nævner under salicylsyre ;o) Og ja, anbefaler ALTID solfaktor.
Anette Hangaard Christensen
Hej Anette
Er der høj nok faktor i din ansigtsbeskyttelse, når man som jeg, desværre har erhvervet mig pigmentforandringer over overlæben (af alle steder) De kom faktisk over natten. Har aldrig haft det før.
Mvh Anett
Lene Wegner
Følger med i svaret 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, ja der er faktor 25 i. Men pigmentpletter kræver både fravær af sol, ekstra beskyttelse og behandling. Hvis du vil læse med om hvordan er det nøje beskrevet i min seneste bog:
https://www.saxo.com/dk/bedre-hud-med-aarene_bog_9788740080148
Anette Hangaard Christensen
Tak for dit svar. Jeg har begge dine bøger og bruger dem meget. Jeg har gjort meget af det der forebygger i mange år, og inden jeg fik pigment forandringerne. (Men ikke i mine yngre dage) Pigment forandringerne kom virkelig over natten, så siden har jeg holdt mig så meget ude af solen som muligt. Og bruger selvfølgelig spf faktor 50. Men det er umuligt ikke at få lidt sol i hovedet. Og har din A vitamin creme og er meget begejstret for den og er derfor også interesseret Odin ansigtsbeskyttelse. Men tænkte godt at faktor 25 er for lidt.
Mvh Anette