fbpx

Skal jeg fri dig for naturen?

lavendel

Jeg er en af de mange mange tusinde danskere, der ikke tåler naturens birk og pollen, når den raser for fulde gardiner. Og kender du  bare lidt til symptomerne, så ved du, at det er ret så handlingslammende, når bombardementet står på. Mine forældre har det på samme måde , og deres overfølsomhed har endda udviklet sig til også at gælde rødvin og Gammel Dansk. Binyrebarkhormon er et effektivt middel, men også noget skrammel. Derfor er det optur, at  netop naturen kan gøre en indsats mod sig selv. I dette tilfælde ret slem pollenallergi.

Opskriften er et  miks af æteriske olier: to dråber lavendel, to dråber lemon og to dråber pebermynte, som blandes i en en lille halvhåndfuld neutral bæreolie (da de æteriske olier endelig ikke må komme direkte på huden). Herefter trykkes de olierede håndflader mod nakken, på kindbenene og holdes op for næsten, mens vejret trækkes dybt. Det virker på mig, det virker også på min mor og på min far, som godt nok har nægtet at smøre blandingen under fødderne om aftenen (det anbefales nemlig også). Til gengæld sover alle bedre i et rum, hvor lavendel er i spil.

DIN ERFARING: Jeg vil utrolig gerne høre fra dig, hvis du erfaring med en lignende løsning mod allergi, eller har andre bud. Vær opmærksom på, at de æteriske olier skal være 100 pct. rene og altså ikke med indblanding fra andre olier.

16/05/2016
VIND verdens måske bedste olie…og lidt ekstra
19/05/2016
Hun virker bedre end din creme

Kommentarer

  • Berit Kohlenberg

    Jeg finder Beautyspace spændende og følger med herinde og på Instagram. Jeg undrer mig en del over at man blander alle produkter. Jeg har hørt man skal holde sig til en serie for at få den optimale virkning. Jeg tåler ikke essentielle stoffer og har sart hud. Bruger samtlige produkter fra SARD, og en BB creme fra Clarins og solcreme fra Environ.
    Jeg finder din side meget spændende og interessant , så mange tak

    26/05/2016
  • @ Lene – Jo, det er det. Man plejer jo at tale om citrusfrugter som en gruppe.

    Men hvis det er alvorligt med manden, så må der jo hjælp til…

    Stor hilsen Anette

    25/05/2016
  • @ Karin VS – Det lyder spændende og som noget, jeg gerne vil prøve.

    Stor hilsen Anette

    25/05/2016
  • Hejsa Anette

    Spændende indlæg! Min mand er ramt af den slags allergi og klyyyynker når han skal slå græs (indtil han får mig til det og kigger på med en øl i hånden hehe)

    Nå men vi må jo hellere hjælpe ham, så han kan komme igang igen. Derfor lige et spørgsmål:

    Lemon? Er det ikke bare citron oder was?

    På forhånd tak. For mange ting <3

    23/05/2016
  • Karin vs

    Ang homøopati –
    Jeg har fundet en fantastisk dygtig homøopat der har hjulpet mig. Tror nogle gange ubalancer stikker dybere end man tror, så for at det rigtig skal virke skal man have en med sig der ved hvordan man gør.

    20/05/2016
  • Kirsten V

    Du er altid meget velkommen, både her og i DK. 🙂

    Jeg bor jo begge steder. 🙂

    19/05/2016
  • @ Rikke Ryge – Måske skal du have udelukket at der ikke er tale om en hudsygdom? Ellers vil jeg jo sige masser af blide fugtmagneter (Rønsbøls tonic med niacinamid) efterfulgt af fugtmættende serum, fx. Nilens Jords som er god for sarthudede og så en ansigtscreme med SPF fx fra Purely Professional. Og så pifte op i løbet af dagen med Rønsbøl.

    @ Ulla C – Ja, det vil fungere rigtig godt med en neutral body olie.

    @ Ann Jeps – Jeg ville bruge den UNDER min a-vit booster fra BP. Og så lige lade der gå et par minutter i mellem.

    @ Kirsten V – Ryd stuerne. Vi kommer.

    @ Kiss Jacob – Det kan være en duftfri olie købt i helsekosten eller fx. Purely Professionals olie.

    @ C & THE CITY – Se dét er interessant viden. Hvordan dopes, med spray, medicin eller?

    Stor hilsen Anette

    @

    19/05/2016
  • @ Anne Pahl – fx. bare en almindelig jojobaolie eller solsikkeolie fra helsekosten.

    @ SK – Udfordringen er netop at finde noget, der ikke sløver, for så er man jo lige vidt. Jeg fik en voldsom bivirkning med binyrebarkhormon, som gjorde at jeg måtte tage smertestillende nonstop og det holder jo ikke.

    @ Malene C – 1000 tak for tip. Det skal prøves.

    @ Anette J – Åhhh ja, de har fine ting.

    Stor hilsen Anette

    19/05/2016
  • @ Karin VS – Hvor køber du den og hvad præcist er det, du køber, for der er jo meget indenfor homøpati.

    @ Mette MM – Nej desværre, jeg ved ikke, hvad der virker her. Måske har andre på bloggen erfaring?

    @ Jytte S – Det er interessant og måske lidt i tråd med det, Christina skriver.

    Stor hilsen Anette

    19/05/2016
  • Dorthe

    Ejj, dét skal jeg prøve! Tak for tip.

    19/05/2016
  • Det kan hjælpe en del, hvis man undgår at indtage mad, der krydsreagerer med de pollen, man ikke kan tåle. Typisk er det dem man bedst kan lide, sådan er naturen så tarvelig.

    Birk reagerer fx med tomat, gulerod, pærer, æbler og mange flere. Listen kan findes hos astma og allergiforbundet

    Jeg skal dog stadig dopes sønder og sammen fra april til september, der er ikke nogen af de naturlige ting, der virker på mig 🙁

    19/05/2016
  • kissjacob

    Hej A.

    Jeg har samme spørgsmål vedr. den neutrale olie.
    Hvad er det for en ??

    19/05/2016
  • Kirsten V

    Her er et helt fantastisk råd. 😉

    Min pollen allergi blev forvirret, af alt det rejseri.

    Jeg var bekymret for at den ville komme tilbage, når jeg var i DK i flere mdr, halvt år…på den årstid, men jeg er heldig at være sluppet. Rejs til USA 🙂

    Jeg har på fornemmelsen at min allergi kom pga jeg indtog Bee pollen productet Melbrosia. Det var triggeren måske og selv om jeg stoppede, fortsatte allergien år efter år.

    19/05/2016
  • Ann Jeps

    Har straks sendt et link til min datter, som lider af pollen allergi. Et spørgsmål om noget helt andet: Kan jeg bruge Amazing Space Moist Explosion el. anden hyaluronic acid oven på Clincal Super3Booster fra BP?
    Eller en ansigtsolie?
    Tak fordi du deler din viden uden omsvøb 😉

    18/05/2016
  • Ulla Christiansen

    Uh det skal bestemt prøves. Er det bare en neutral bodyolie du bruger?

    18/05/2016
  • Rikke Ryge

    Jeg elsker når naturen kan kurere. Jeg lider ikke af pollen- eller birkeallergi, tror jeg ikke, men ser for tiden farlig ud fordi min hud er helt rødmosset i ansigtet og på halsen, og er samtidig frygtelig tør (i plamager), så jeg heller ikke rigtig kan dække det. Jeg har lever sundt – spiser masser af grøntsager, gode olier, tager vitaminer, drikker vand i rigelige mængder, minimalt indtag af sukker og kaffe, jeg træner, har skiftet cremer ud…og lige meget hjælper det . Har du eller I andre et godt råd, som jeg bare MÅ prøve? Eller nogle hudpleje-fif?

    18/05/2016
  • Malene Cecilie

    To kopper brændenælde the om dagen, men man skal starte nogle uger inden pollen-sæsonen sætter ind. 🙂

    18/05/2016
  • Anette J

    AROMATHERAPY ASSOCIATES laver nogle fine olier. Jeg har deres Deep Relax olie, som jeg blander i min bodylotion, når jeg går i bad om aftenen.

    18/05/2016
  • S K

    Tak for denne anvisning – den vil jeg afprøve. Jeg finder det ret interessant med anvisninger som denne. Jeg har selv pollenallergi. I sidste uge gik jeg på apoteket og købte benadryl næsespray, som viste sig at have en meget sløvende effekt på mig. Jeg var så døsig, at jeg lå og slumrede en hel dag og befandt mig i en glasklokketilstand, uden dog at symptomerne forsvandt. Så jeg gik i helsen og købte c-vitamin og fandt min næseskyller frem (et aggregat, som bruges til at skylle næsen med vha en saltvandsblanding). Herefter lod jeg næsesprayen fra apoteket stå og symptombehandlede med store doser c-vitamin og skyllede næsen i saltvand morgen/aften. Det har virket markant bedre, jeg er ikke symptomfri, men udover ikke at være døsig, har denne cocktail behandlet symptomerne mærkbart bedre end både allergipiller- og næsespray. Næseskyldningen er ikke tidskrævende, men en rar måde at lindre en tilstoppet næse – nogle morgener er jeg vågnet uden at være tilstoppet overhovedet, hvilket jeg tilskriver c-vitaminerne.

    18/05/2016
  • Det må simpelthen prøves!
    Jeg har dog absolut ingen forstand på sådan noget. Så når du skriver en neutral bæreolie, er hvad er det så fx for noget? Og de æteriske olier, anbefaler du nogle mærker fremfor andre?

    18/05/2016
  • Jytte S

    Jeg havde en periode for et par år siden, der jeg spiste uden gluten, sukker og mælk. Allergisymptomerne forsvandt fuldstændig det foråret. Men jeg vil hellere prøve med oljerne!

    18/05/2016
  • Mette MM

    Det lyder meget spændende. Det må jeg prøve næste år når birken brager igennem igen!
    Men det virker vel ikke på deres rødvinsallergi? Den allergi kæmper jeg nemlig også med. Et halv glas så er ansigtet helt rødt og næsen helt lukket

    18/05/2016
  • Karin VS

    Jeg er blevet fuldstændig befriet for AL allergi og intolerancer vha homøopati. Min hund har også haft allergi, det er også væk med homøopati! Kan virkelig anbefales, for i modsætning til binyrebarkhormon er der ingen bivirkninger.

    18/05/2016