fbpx

Hun virker bedre end din creme

cameron3

Jeg indleder de fleste foredrag med et storgrinende filmklip af Cameron Diaz. Ikke fordi hun er pæn, charmerende, dygtig eller er fra Hollywood. Men fordi jeg hepper på hendes livsindstilling, der kaster gode ting af sig. Som veltilpashed, ro og i øvrigt rammer plet, når det gælder en af de største skønhedstendenser netop nu. Dén, der er døbt betterment og som involverer de produkter, personer eller oplevelser, som får os til at tage bedre, sjovere og sundere beslutninger. Uden brug af pegefingre selvfølgelig. Som eksempelvis Origins, der samfundssamvittigt belønner os, når vi afleverer brugt emballage, ikke bare fra dem selv men også fra konkurrenterne. Diaz har bl.a. pointer, der rimer på:

  • Ikke at lade sig jage af nedslående anti-age retorik , men i stedet være en kost/søvn/motion/OG hudpleje-person. For det er den kombi, der virker, så det mærkes på veltilpasheden (og kan ses i huden). I øvrigt, så tyder alt på, at vi bliver 100 år gamle, så hvem vil tales til om anti-age allerede fra 30 års alderen?
  • At praktiserer nærvær. I stedet for at fortælle omverdenen, hvordan man bliver pivlækker i en hulans fart ved at stoppe tidsmaskinen og andet vrøvl, så taler hun om fødselsdage som et privilegium. Din hud er i øvrigt mere til slow motion end quick-fix-løsninger.
  • At stoppe (fra nu af) med at slå sig selv med uperfekthed. Især fordi det modsatte jo ikke findes. For nogen.

Der er mere Diaz her. I øvrigt er jeg overbevist om, at noget af det, der gør hende så levende (og lækker) er, at hun ikke er selvhøjtidelig. Damen griner af sig selv. Højlydt. Og du ved, at vi kender en anden, som mestrer netop det ikke-selvhøjtidelige (blandt flere andre ting) OG som er ekstraordinær flothudet…hvem?

HVEM VANDT DEN BEDSTE OLIE? Hurra for de fem førstepræmievindere: Connie Moisen, Anette Waaben, Betina Berg Holm, Diana S og Marianne Fristeen. De fem trøstepræmievinderen blev: Inge Gammelgaard, Lena Dreyer Nielsen, Birgitte Borup, Gitte Salling og Emilie Da Silva. Tillykke til alle. Skriv direkte til Mette fra beautypower.dk på kontakt@beautypower.dk, og hun vil sende gevinster ud.

PS: Overskriften er nok for ringe, og det beklager jeg. Sandheden er, at huden kræver en team-indsats, og netop smørbar hudpleje er en vigtig spiller på det team.

18/05/2016
Skal jeg fri dig for naturen?
20/05/2016
De kalder det mirakelvand

Kommentarer

  • @ Misst – Jeg har jo ikke set din hud, og der kan være noget der gør, at du får det svar, du får. Generelt er Clinical Booster 3 jo et rigtig godt A-vit ester produkt, som vil opgradere enhver hud (man kan altid starte blidt op og se, hvordan huden reagerer). Der er A-vit estre i som normalt går meget blidere til værks end fx retinol-udgaven af A-vit. Mange har glæde af at bane vejen med blide frugtsyrer og netop A-vit og frugtsyrer er et power-fuldt makkerpar, der gør noget forskelligt. Gå langsomt til værks er mit bedste råd. BP siger som hun gør, fordi de ikke vil komme i den situation at folk overbehandler huden og oplever rødme og irritation. Skriv igen, hvis det ikke er svar nok.

    @ Tanya – Det var præcis en sætning, jeg også stornød.

    @ Rie D – Ja.

    Stor hilsen Anette

    20/05/2016
  • @ Charlotte K – Hun har helt sikker spillet mange roller, hvor det er en lidt skabet figur, hun gør. Men hendes pointer her er fine og brugbare.

    @ Bodil P – Du skal altid tænke det ‘mest vandede først’ – både generelt og efter rulleri. For mig giver det ikke mening at rulle og så smøre noget på med indhold af silikone, som jo ikke er noget vi vil have hurtigere ned i huden. Det skal blive på overfladen. Hjælper det svar?

    @ Inge Gammelgaard – YES, hende kender vi også som en et fantastisk eksempel på det.

    @ Mette Emilie – Ja.

    Stor hilsen Anette

    20/05/2016
  • @ Anna Skyggebjerg – Ja!

    @ Christina Kragh – Det er jeg helt sikker på. Ole har ingen patent.

    @ C & The City – Det kalder på et oplæg. Enig. Det er ikke sådan at man ikke kan bruge A-vit og frugtsyrer om sommeren. Generelt er det værd at vide, at visse typer af A-vit er skrøbelige og ødelægges af lys og luft inden de når huden og hvad gælder frugtsyrer, så nedsætter de altid ens naturlige værn af solbeskyttelse med hvad der svarer til en SPF4, så derfor skal man være ekstra beskyttet. Men du virker til at være on top of det hele.

    Stor hilsen Anette

    20/05/2016
  • Rie Dyrnes

    Det må være Ole H :O)

    19/05/2016
  • Tanya

    Åh, hun har da bare det sødeste smil! Jeg tror jeg vil ønske mig hendes bog i fødselsdagsgave, den lyder fantastisk. Dette afsnit fra den foromtale du linker til, spejler så fint hvad du selv plejer at sige:
    “But the biggest takeaway Diaz says she wants for The Longevity Book is the lesson that aging should be considered a normal life experience, and not an unfortunate downfall: “As long as I get to keep on aging, I’m pretty lucky,” she explains. “Not everybody has the opportunity to grow old.” ”
    Smukt!

    19/05/2016
  • MissT

    Amaja: Det lyder til det er godt at du er sluppet for den mand i dit liv. Nej, find du i stedet et menneske, der sætter pris på dig præcis som du er! Og jo, de findes. Og nej, alle er ikke taget. Held og lykke fremover, et stort virtuelt kram herfra.

    19/05/2016
  • MissT

    Nå, Anette. Nu var jeg så afsted til BP hudscanning i Matas. Fandt endelig en dag det passede med at de var der. Jeg har BP 3 boosteren og har overvejet at købe BP 3 booster i clinical versionen, derfor spørger jeg så kvinden fra BP til råds. Hun svarer at den bør jeg vente 10-15 år med at bruge, til når huden er helt tynd …hmm synes ikke du har skrevet noget om den kun går til sådan rigtig skadet hud. Spørger så derefter til om jeg kan komme noget frugtsyre under BP booster 3, men dertil svarer hun klart “nej, det bliver bare noget skidt. Cremen skal på som det eneste for at den kan arbejde ordentligt.” Har læst Superhud og fulgt med her på bloggen og du har jo flere gange skrevet at man f.eks. kan bruge OH invigorating night gel under BP booster 3….
    Beklager det blev langt, men hvornår anbefaler du man bruger clinical versionen og hvornår må man bruge frugtsyre under A-vitamin cremen? Stoler sådan det mest på dig, når det kommer til hud.

    19/05/2016
  • @ Amaja – Han lyder ikke særlig rar eller som en, der var værd at samle på. Jeg synes ikke, man kan vende ryggen til Diaz’ ord (eller andres for den sags skyld) fordi de ser ud på en bestemt måde. Det må være indhold og indstilling, der vejer tungest. Og hun siger ikke, at man bare skal lade stå til, for dét vil vi ikke.

    Stor hilsen Anette

    19/05/2016
  • Mette Emilie

    Ole H ❤

    19/05/2016
  • amaja

    ked af det men her står jeg af, hvis jeg så ud som carmen kunne jeg også have den holdning,men min mand forlod mig med den kommentar at nu var jeg ikke værd at se på mere så?????????

    19/05/2016
  • Inge Gammelgaard

    Det kunne også være Ellen Hillingsø. Hun er om nogen, heller ikke spor selvhøjtidelig og hun ser fantastisk ud !

    19/05/2016
  • Bodil Pedersen

    Hej Anette.

    Jeg bliver nødt til at spørge dig (din hud-ekspert -) om, hvad jeg kan bruge om natten efter at have brugt Environ roller om aftenen.
    Jeg har indtil nu brugt

    Environ C-Quence 3 +LING emulsion og Environ Focus hydrating serum efterfulgt af beaute pacifique Super3.

    Men er der noget om, at der ikke må blandes med olie lige efter Environ Sequence, da den indeholder A-vitamin. Jeg spørger fordi jeg nogle gange bruger en olie til ansigtet bl.a. Serum Paradoxe fra Beaute Pacifique i stedet for Environs Focus serum.

    Der kan godt være lidt svært med den rigtige rækkefølge. Jeg er 70 år og har aldrig haft så pæn hud, som efter at have fuldt dine mange gode råd på Beauty Space. Tak for det.

    Mange hilsner
    Bodil Pedersen

    19/05/2016
  • Annette!!!

    En bliver 40. Lige om lidt. Og er pænt meget i panik, det er et tarveligt tal, der slet ikke passer til mig.

    Derfor er jeg også opgraderet 1000% på hudplejen, men er nu kommet i tvivl om hvad man egentlig gør om sommeren med al den sol, jeg forventer vi får.

    For der er frugtsyrer og a-vitamin jo ikke så skidegodt, vel? Hvad gør man så?

    Pt kører jeg Rønsbøl spray, cellufirm drops fra Mario, antioxidantolie fra Paulas choice & dagcreme & solfaktor om dagen.

    Men hvad så med om natten?

    Og kan jeg opgradere yderligere til om dagen?

    Er det ikke et indlæg, der kalder på at blive lavet? 🙂

    19/05/2016
  • CharlotteK

    Ja, det må være Ole:-)
    Cameron Diaz virker sådan lidt affekteret på mig, men jeg har selvfølgelig heller aldrig mødt hende. Hun virker bare en smule den modsatte af, hvad du skriver (på mig). Men de pointer hun har, kan jeg kun være enig med hende i! Og så er hun da også pæn og charmerende osv. – i hvert fald på film!

    19/05/2016
  • Christina kragh

    MIG ! sgu da hahahahahaha 😉

    19/05/2016
  • Anette Waaben

    Det kan kun være Ole. 🙂

    19/05/2016
  • Ole!

    19/05/2016