Mørke rande er ikke kommet for at blive

Muligvis har du prøvet at føle dig generet af mørke rande under øjnene. Muligvis også erfaret, det ikke er noget, man i et snuptag lige kan smøre sig fra. Hudplejeprodukter, der adresserer skyggerne under øjnene, har det ofte med at gøre størst indtryk på pengepungen.
Så stop op, før du køber ind. Det er nemlig afgørende at have styr på årsagen, før du kaster dig over behandling.
Fakta først: Vi har at gøre med et område, hvor huden er op til fem gange tyndere end i resten af ansigtet. Hvor den, altså huden, ligger helt klos op ad de blodkar, vi til tider kan se.
Den nemme: Tjek om de mørke rande skyldes, at huden er ekstra-ekstra tynd. Det finder du ud af ved forsigtigt at strække huden lidt mellem to fingre. Forsvinder det mørke, har du sandsynligvis din årsag, og løsningen er:
- Fugtmætning (på måden, så du mener det) døgnet rundt. Al hudforbedring kan kun ske på et fugtmættet grundlag.
- Brug C- og A-vitamin for mere kollagen. C-vitamin i dagtimerne, A-vitamin og/eller peptider om aftenen.
- Evig og ufravigelig UV-beskyttelse. Du kan endda overveje at være lige så standhaftig som kosmetolog Stella Nisreen, der beordrer konsekvent ly bag solbriller, så snart man er udendørs, vinter som sommer.
Den umulige: Årsagen til mørke rande kan også ligge hos dine forældre, altså genetik. Og så er det ærligt talt mest af alt godt at have en virkelig god concealer ved hånden. Som for eksempel denne her fra Jane Iredale.
Den arbejdskrævende: De mørke skygger kan være pigmentforårsaget. Hvis du som barn har været udfordret af tør hud, måske ligefrem eksem, så vil du med stor sandsynlighed have mere pigmentkoks netop omkring øjnene som voksen. Eller hvis du har solforskyldte pigmentpletter under øjnene og giver dem endnu mere sol, ja, så bliver de mørke rande fremkaldt og bøjet i neon. Pigmentplettet hud under øjnene kræver i begge tilfælde:
- Igen 24-7 fugtmætning og så en beskyttelse, der under solfaktor om dagen kræver niacinamid, altså B3-vitamin. Niacinamid er en formidabel antioxidant på flere fronter, men har især bevist sit værd som et hårdtarbejdende værn mod pigmentpletter.
- Nænsom peeling, fx en PHA syre (som er den milde kusine til AHA), efterfulgt af A-vitamin om aftenen. Gå langsomt frem med peeling, for du vil ikke irritere huden. Også med A-vitamin, hvis du ikke har opbygget tolerance.
Og der er vel at mærke ingen af ovennævnte ingredienser, som er værd at overveje at købe i øjencreme-små 15 ml-størrelser. Det er området omkring øjnene for vigtigt til.
Den kedelige kombi: Alt fra for saltholdig mad til for lidt søvn, for mange drinks og cigaretter vil sætte sig netop omkring øjnene først, fordi huden er tynd og letpåvirkelig. Og inden du for eksempel tænker gab til den med tilstrækkelig søvn, er forklaringen logisk: Mangel på søvn øger kroppens niveau af stresshormonet kortisol, som får blodkarrene til at svulme en anelse op – og gør dem mere synlige.
Og endelig den helt korte minusliste: Lad være med at få fillers under øjnene. Det er ganske enkelt for risikabelt – jeg ved, der er hudlæger, som er stoppet med overhovedet at tilbyde det. Hudlæge Christina Haak (der også lever af at give folk fillers) siger sådan her: ”Fillers netop i det område risikerer at migrere og give udposninger og blå misfarvning, den såkaldt Tyndall effekt.” Og vil man så ærligt talt ikke hellere have mørke rande, der kan fikses med lidt makeup?
APROPROS SØVN. Der er to små ting, som påvirker min søvn positivt, og det er sovebriller, lavendelsalve på pulspunkterne og ikke mindst: Kombinationen af at være dækket ind med østrogen og progesteron. Vil du have mere viden om huden omkring øjnene …alt fra produktbud til løsningen for hævelser (poser) og trættørre rynker, så finder du det heri.
HUSKER DU ANNE GLADS GO-TO MAKEUP? Ellers læs med her. Selv har jeg også et produkt fra Iredale, der er svært at undvære, nemlig deres PurePressed mineral foundation, som er second-to-skin-agtig. Med koden JANE30 er der 30% i dag. Jeg skulle selv købe ny (bruger nuancen natural) – og bad om en kode, som du også får. Og husk, at koder er reklame. Ikke at det gør rabatten mindre, men det skal naturligvis varedeklareres.
@beautyspace på INSTAGRAM
FOTO LEA JESSEN

Monica
Tydelige kar under øjnene kan oftest afhjælpes med YAG laser👌🏾
Anne Sofie Arildsen
Desværre virker din 30% rabat ikke
God dag
Anette Kristine Poulsen
@ Anne Sofie, det gør. Det lover jeg dig. Mange har brugt den, ved jeg. Skriv til Mai@dermalogica.dk direkte, hvis du har problemer, så hjælper hun dig.
signe
Vil det sige at man roligt kan smøre både sin niacinamidserum, a-game20 og origins C-vitamin under øjnene?
Anette Kristine Poulsen
@ Signe, netop niacinamid-serum er jo ligefrem beroligende, så absolut ja. A-vitamin er styrkende på huden, så ja. Gå langsomt frem, hvis du er nybegynder udi A-vitamin (og jeg taler selvfølgelig om håndkøbs-A-vit, ikke recept). C-vitamin også ja, men vælg en af de stabile varianter, ikke askorbinsyre.
Sarah
Hey anette har en “ off topic “ spørgesmål.
Jeg kan simpelthen ikke forstå at jeg bliver mere og mere solbrun til trods for at jeg konstant smører og smører solcreme på og det i rigelige mængder.
Min hud er ret lys så jeg forbinder det med at min hud tager skade når den bliver solbrun.
Er det bare mig der lidt tosset ?
Morgen rutine – rens med en meget mild rensegel , solcreme af 2 omgange også ellers igen hver 2-3 timer.
Aften rutine – dobbelt rens med samme milde rensegel og cicaplast fra la Roche posay som fugt/ natcreme.
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, det lyder jo som om du opholder dig en del i solen? Og du har ret i, at man som lyshudet er eksponeret for skader i højere grad i forhold til at blive forbrændt.
Christina
Jeg har en tynd blå blodåre under hvert øje, som jeg er så ked af er så tydelig.
Ikke nemme at dække, de vil mægtig gerne vise sig frem.
Bruger ansigtscremen, ansigstgløden og solcreme, samt Pepe and prime fra Mac.
Hjælper en smule.
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, har du mon haft en kosmetisk sygeplejerske til at se, om der er hjælp at hente?
Christina
Nej, har bare tænkt at det var fordi huden var tynd og der næppe var noget at gøre.
Kan du anbefale et troværdigt sted at henvende sig?
Mvh Christina
Charlotte
Jeg kan slet ikke undvære mine solbriller for det første får jeg en meget nemt hovedpine når jeg ikke har dem på for det andet så bliver min bekymrings rynke dobbelt så dyb hvis jeg ikke har solbriller på😎
Jeg har arvet kulsorte øjenkroge fra min mor.
Fenol Peeling har lysnet området omkring øjnene rigtig meget, men inde i øjenkrogen er jeg stadig sort.
Som Jeanette har jeg også fundet et vidunder produkt jeg har lige googlet produktet Jeanette henviser til og det har den samme virkning som det produkt jeg har .
Det er fra Becca smashbox i farven fair/light
Jeg skal ikke bruge ret meget for så sætter det sig i kager under øjnene.
Jeg tager lidt og varmer det op mellem fingrene starter i øjenkrogen og en smule under øjnene derefter concealer derefter fjerner jeg det der altid sætter sig lidt i rynkerne med en vatpind sidst lidt løs pudder ovenpå .
Vupti så er jeh en del lysere under øjnene end jeg er fra naturens øjne.
Og så kan jeg jo selvfølgelig ikke undvære alle dine gode råd Anette fugt mætning og alle de gode ingredienser kommer vi ikke uden om.
Tak for dig❤️
God sommer😎
Marianne
Ja, Becca Smashbox er et virkelig godt produkt under concealer og med fx NYX Mineral Finishing Powder til at sætte det hele til sidst 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, 1000 tak fordi du deler dine erfaringer. Det er SÅ værdifuldt herinde.
Regine
Hej Anette, jeg har altid lært at produkter på området under øjnene var no-go – altså ingen cremer, sera eller lignende, da det ville ødelægge den tynde hud. Er det en skrøne? Og ville du putte A-creme mm helt op under øjenkanten?
Mvh
Anette Kristine Poulsen
@ Regine, ja, det er en skrøne. Der kan selvfølgelig være ting, der kan føles ubehagelige under øjnene, ligesom man kan foretrække bestemte konsistenser.
Jeannette
Jeg har aldrig kunne få det til, at fungere med concealer. Slet ikke efter jeg har rundet de 50+ og fået rynker omkring øjnene.
Men for et pr. mdr. siden fandt jeg et nærmest mirakel produkt😊 som jeg bliver nødt til at dele.
CAIA Wake Me Up. Wow et produktet og hvilken forskel det har gjort for mine mørke rander🤗
God Dag
Bh. Jeannette
Anette Kristine Poulsen
@ Jeannette, 1000 tak fordi du deler din erfaring og ikke mindst dette tip.