Den vigtigste ting at forstå om hud og østrogen


Mange tror, at overgangsalder – og overgangsalderramt hud – er noget, der hører hjemme i en kasse med folk, der er i 50’erne, døjer med svedeture og har dårlig søvn.
Reelt er optakten, også kaldet perimenopausen, noget, der typisk begynder, når man er i starten af fyrrerne – en periode, der af mange beskrives som ”storm før stilhed,” fordi hormonerne raser. Så kommer menopausen, og endelig er man postmenopausal resten af livet.
Du har sikkert bemærket, at der er gang i en bevægelse, hvor gynækologer – især forsker og speciallæge i gynækologi Marie Foegh – vil gøre op med tidligere tiders hormonforskrækkelse. Hun fløj direkte ind fra USA og bidrog til at disrupte den danske hormonscene efter sin deltagelse i Huxi Bachs podcast Ubegribeligt. Kvinder var begyndt at researche, røre på sig og stille krav til deres praktiserende læger, men Foegh satte for alvor skred i tingene. I Berlingske fortæller hun i en artikel fra denne uge, at østrogen er afgørende for kvindekroppen. At de fleste kvinder vil have gavn af hormonbehandlingen resten af livet, og at vi forsømmer at tale nok om fordelene og den udvikling, der er sket – bl.a. i måden, hvorpå hormoner gives.
Artiklen fra Berlingske er bag en betalingsmur, men det er interviewet med Marie Foegh på Beautyspace ikke – læs det her. Ikke mindst i forhold til huden.
FÅ DET NYE OG MEST LÆSTE KAPITEL GRATIS: I min og Ditte Ingemanns nye bog Opskriften på bedre hud i overgangsalderen viser en miniundersøgelse, at kapitel tre ”Brikkerne i hormonpuslespillet” er blandt de mest læste. Her har gynækolog Dorthe Snejbjerg ordet – og du kan hente det her kvit og frit. Snejbjerg tager os i kapitlet med til en konsultation og svarer bl.a. på, hvem der med fordel kan fravælge hormoner, og hvad østrogen gør i forhold til huden.
HVAD DU KAN GØRE er detaljeret, men tjept, beskrevet i bogen, som er på biblioteket og ellers med 200 kr. i sommerferielæsnings-rabat til bare 170 kr. hos Saxo i dag.
FLERE RÅD finder du på Instagram under @beautyspace.
FOTO LEA JESSEN

Mille
Kære Anette,
En semi-SOS. Jeg blev waxet igår, og også i ansigtet, dvs. helt ud på den tynde hud på kinderne, overlæbe, hage, næse og rundt om bryn. Jeg har kun ganske fine, hvide dun, men de er tydelige i dagslys, hvorfor jeg får dem fjernet. Det plejer at gå fint, men jeg er vågnet til røde plamager flere steder i ansigtet, og huden svier. Jeg tænker, det er små hudafskrabninger, dvs. der faktisk er hul på huden i bittesmå huller. Hvad pokker gør jeg? Jeg synes, det ser frygteligt ud! Jeg kan desværre ikke spørge min waxer, da hun netop nu er på ferie – jeg fik hendes allersidste tid. Jeg skal et meget vigtigt arrangementet i morgen, hvor jeg ikke kan se sådan her ud.
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, åh det lyder virkelig ikke rart. Jeg ved simpelthen ikke, hvad du i den situation skal gøre. Mon ikke waxeren har et mobilnummer, du kan nå hende på? Ellers vil jeg søge læge (måske uanset).
Mille
Jeg har prøvet at ringe, men den går på telefonsvarer der meddeler ferie tre uger frem. Og det er jo også fair nok. Men jeg tænkte, du måske kendte til et eller andet beroligende, lindrende. Jeg havde ikke overvejet læge, men det er måske nødvendigt, ja.
Camilla Hansen
Hej Mille
Min erfaring er, at Dalens olie hjælper på huden når den er blevet skadet, en olie der er helt fri for alt muligt skrammel. God bedring 🙂
Mvh
Camilla