fbpx

Når indpakning smadrer indhold

I aftes var vi 11.000, der fulde af forventning ventede på en stemme så stærk, så ny, så inspirerende og ikke mindst piskende ærlig og vedkommende. I forhold til kloden og vores børns fremtid. Michelle Obama var ventet med længsel. I mit tilfælde siden december.

Optakten på storskærm lagde ikke en dæmper på forventningerne. Især hendes statement om, at når man bliver hørt, set og finder ud af, at man har en stemme, så afhænger ens muligheder hverken af penge, forbindelser eller udseende.

Men så gik det galt. Helt galt.

Veninden, kogebogs-forfatteren og aftenens interviewer Rachael Ray indledte med at spørge ind til, hvilket designer-sæt Obama havde på. Stine Goya fik arenaens 11.000 personer at vide.

Så skulle vi omkring hendes yndlingsfarve.

Hvordan hun vil indrette værelser.

Hvilken mad hun bedst kan lide i Danmark….og by the way, lød det fra Ray i samme interviewspørgsmål: Hvor vil du anbefale folk at gå hen at spise, hvis de kommer til Washington?

Øh.

Det var så forstemmende. Så fælt. Kun i glimt så korte, at de er umulige at huske, så vi den humoristiske Obama vise tænder. Tænk, hvis hun var blevet interviewet af en journalist eller en talkshow-vært med bid.

Tænk, hvis vi havde fået lov at mærke alt det, hun har at byde på. Hvordan hun vil forbedre verden med den indflydelse og stemme, hun har. Hvis det var sket, så havde der måske også været plads til den forbistrede yndlingsfarve.

Tænk, hvis hun havde fået mulighed for at fortælle, om alt det hun er god til. Dét hun har på hjerte fremfor ligegyldige og banale spørgsmål fra en fan-interviewer som Ray. Der i øvrigt også gerne ville høre sig selv.

Nu blev det faktisk værre end dem, der spørger hårdtarbejdende kvinder, hvordan de får det til at hænge sammen på hjemmefronten. For der blev lovet det modsatte, men leveret netop dét: nemlig toastsnak, farvefavoritter og navnet på hendes tøj.

Tænk, at indpakningen med interview-rammen kan smadre et produkt og et brand så stærkt som Michelle Obama. Selvfølgelig ikke for evigt. Men i hvert fald i aftes for de mange fremmødte. Gid hovedpersonen havde lavet en Ghita Nørby.

NU ER VI PÅ EN SKØNHEDS-BLOG: Måske har du i den sammenhæng tænkt på, at det på skønheds-fronten kan være lige omvendt. At vi her lejlighedsvis ser et tyndt indhold pakket ind i en næsten ufattelig stor mængde emballage akkompagneret af højtflyvende tillægsord. Jeg tror ikke, at den går længere. Som forbrugere er vi blevet kritisk nysgerrige i et omfang, der skal tages alvorligt. Hvad enten det gælder hudpleje eller verdens-situationen med Obama. Og præcis det emne tager vi op i Børsen Weekend på fredag: Mere sandhed. Mindre overflade. På skønhedshylderne forstås.

MERE AF BEAUTYSPACE? Få frit abonnement her.

09/04/2019
Du har en krop. Husk den.
Seks power-bud, der gør indtryk
11/04/2019
Rækkefølgen, du ikke skipper
Fordi resultatet er for godt til at ignorere

Kommentarer

  • Nina

    Er lidt glad for at jeg besluttede mig for ikke at købe en billet.
    Jeg havde nok regnet med lidt mere empowerment og refektioner end den traditionelle dameblads-interview skabelon, som man da heldigvis ser mindre og mindre til. Sikke en skam.

    11/04/2019
  • Det lyder meget uprofessionelt, hun er jo utroligt meget dybere end som så. Jeg ville også have været skuffet, den kvinde er jo fantastisk. Rigtig go’ dag, smukke.

    PS: Go humor, Amaja. 😀

    11/04/2019
  • Nu har jeg ikke selv været der, men ville nok også have været skuffet over en nærmest poesibogsagtig gennemgang af yndlingsfarver osv.
    Det ændrer man jo ikke verden med – lidt mere holdning og mindre passiar tak.

    11/04/2019
  • Julie G

    “… lavet en Ghita Nørby …” ha, ha, …. lige netop!!

    11/04/2019
  • Lotte

    Hmm – jeg er så både enig og uenig med dig, Anette. Rachel Ray var et utrolig dårligt valg. Der er vi 100% enig. Dernæst vil jeg mene at det er en ‘book tour’ og dermed også lidt lagt op til en blød landing. Hvad jeg så undres meget over er, at du havde forventet mere – og hvad helt præcist? Jeg mener – Mrs. Obama er en førstedame. Det vil hun altid være. Og hun vil altid være en repræsentant for demokraterne, som lige pt. har gang i et kæmpespil mht. valg af præsident kandidat. Hvis nu Mrs. Obama havde rost os for vores gode barselsforhold, så vil det kunne blive noget som den kommende præsidentkandidat skal forholde sig til om 6mdr. at hun har sagt og mener noget andet end ham. Hun ved det, og spiller 100% efter de regler – og derfor blev det sådan i går aftes som det blev. Enig i at det var tamt, men jeg synes hun spillede helt efter de rammer, som er sat op på forhånd. Der kan ikke være politisk kant, etc. Det er no go pt. og helt forståeligt.

    10/04/2019
  • Eva

    @Amaja:
    Mere gods i Melania end i Michelle????
    Alene deres udgangspunkt – advokat kontra B-model – lægger da ligesom tyngden. Derudover er der de menneskelige kvaliteter. Obama er en samlende lederfigur, som havde gang i enormt mange indsatser mens hun var første-frue. Melanie bliver hjemme i op til en måned ad gangen, og klager over at være “den mest mobbede person i verden” i stedet for at vende fokusset mod dem der har større behov. Men hun har selvfølgelig lanceret sin egen juvelerlinie, hvis man synes sådan noget har tyngde…

    10/04/2019
  • Irene

    Enig. Gik derfra uden at være blevt klogere, men blot ærgerlig over at have brugt mine penge og ikke mindst kostbar tid, hvor jeg kunne have fået min dyrebare nattesøvn. Jeg havde forventet, humor, selvironi, kant, værdisnak, krydret men et gran af feminisme. Æv. Nu glæder jeg min over min helt utrolig dejlige beutybox, som jeg har været så heldig at få fingrene og ikke mindst huden i. Mega value for money. Tak

    10/04/2019
  • Britta

    Jeg har ikke fået læst hendes bog endnu, den har nok mere at byde på.

    10/04/2019
  • Tak tanya 🙂 lyder sådan helt mode-hvids-agtigt.

    10/04/2019
  • Tanya

    P.S. Til de nysgerrige om farven (som selvfølgelig er irrelevant): de talte dels om hendes barndomsværelse som var holdt primært i blåt, dels om at hun nu indretter mere med naturlige materialer i afdæmpede farver. Meget nordisk. Og meget, meget damebladsagtigt.

    10/04/2019
  • Tanya

    Jeg er helt enig, Anette! Det var lidt af en fuser. Sjovt at det fungerede så dårligt med Rachel Ray som både er veninde og åbenbart kender lidt til Danmark. Men alt forblev overfladisk og temmelig intetsigende, og det er vel nok synd for en kvinde der i den grad har noget at byde på.
    Der måtte gerne både have været mere politisk kant, mere af hendes omfattende viden om at organisere aktivister og NGO’er, mere af hendes humor og craziness.
    Det kunne være interessant at se hvordan det forløber i andre lande, forhåbentlig med andre interviewere der bedre kan få facetterne frem.

    Tak for at du også taler ærligt og modigt om dette her, Anette!

    10/04/2019
  • @ Amaja og @ Margit Sørensen. Sig, at I mener det for sjov. Selvfølgelig gør i det.

    KH Anette

    10/04/2019
  • Margit Sørensen

    Nu bliver jeg altså også helt nysgerrig efter den famøse yndlingsfarve!!!

    10/04/2019
  • Anne

    Det er nu en tilsnigelse, at sige at Melania Trump har eget firma. Det er et hendes mand har finansieret. Hvis du ser på det arbejde hun lægger i præsidentfrue rollen, så er det decideret ynkværdigt med barren sat så lavt, sø lavt. Be better my ass

    10/04/2019
  • Kom nu Anette, hvad er hendes ynglingsfarve så 🙂

    10/04/2019
  • amaja

    jeg har nu aldrig troet at michelle var mere end end
    præsidentfrue og at hun ikke adskiller sig fra de andre ,jeg syntes da mere den nuværende præsidentfrue har mere gods med egen firma
    og sådan

    10/04/2019