Når ondt i psyken sætter sig i huden

Vi begynder i den lette ende: For hvorfor er det lige, man ofte får en kæmpe bums på dagen, hvor man skal noget vigtigt? Eller ens eksem bliver værre, når man føler sig presset? Det handler om såkaldt psykodermatologi – altså forholdet mellem huden og hvordan vi har det.

1000 tak i den sammenhæng til de mange Beautyspace-læsere, som har delt egne erfaringer på den front. Det var en stor hjælp under TV2-indslaget, hvor hudlæge Johan Milling bl.a. kom på banen.

Men først det med bumsen. Uanset om det er på eksamensdagen eller ved alteret, så er det tegn på, at kroppens stresshormoner enten er eller har været på overarbejde. Er man oppe at køre over noget, så dannes ekstra kortisol i kroppen, og det virker som sprit på bålet, hvis man har tendens til bumser. Det er skoleeksemplet på, at huden selvfølgelig ikke er en uafhængig overflade, vi kan nøjes med at pudse og polere. Det fungerer også den anden vej rundt: Har man slem akne, så kan det trykke mentalt – studier viser, at det ligefrem kan føre til social isolation.

Og en kæphest i samme afdeling, for ord er som bekendt magt: At kalde bumser og akne for uren hud er mildest talt tankeløst. Ofte vil dommen uren føre til, at man prøver at blive ren, og overrensning forværrer som bekendt det meste.

Men nu til hudlæge Johan Milling Holk Poulsens bord, for hvordan hænger det biologisk sammen – hud og hoved, altså det mentale?

”Der er tale om en treenighed af nerveceller, hvide blodlegemer og hudceller. Der findes ganske enkelt ingen hudsygdom uden nerveforbindelse. Vores hud- og nerveceller dannes fra den samme cellegruppe under fosterets udvikling og de forbliver tæt forbundne i huden livet igennem.  I den raske hud formidler nerverne vores sanseindtryk og hjælper fx med, at du ikke lægger hånden på en brændende kogeplade.”

Så hvad er der sker, når vi hører om folk, hvis eksem og rosacea bliver værre? 

”Når huden i forvejen er syg – typisk med inflammationstilstande – så foregår der et avanceret samspil mellem immunsystem og nervesystemet. Ved en høj produktion af stresshormoner, så stimuleres immunsystemet og får alt fra eksem til rosacea til at genopblusse. Udfordringerne forværres ganske enkelt ved psykisk stress.”

Så hvad gør man?

”På samme måde som du lærer din hud at kende, er det også godt at lære dit nervesystem at kende. Forstå signalerne – dine signaler – og hvordan din udvej til at komme på ret køl.

Som hudlæge hører det derfor med til faget at motivere en stresset patient til at søge hjælp til at mindske sine stresspåvirkninger – alt fra antiinflammatorisk kost, over afstressende øvelser (mindfulness) til decideret professionel hjælp fra psykolog eller psykiater.”

OG HVAD MED FESTBUMSEN? Frem for at panikke (og begynde at duppe tandpasta på), så kan det give noget ro at vide, hvad der reelt og dokumenteret bidrager med at tage livet hurtigere af en bums. Det gør bl.a. salicylsyre.

FINAL TAKE AWAY: Selvfølgelig er hudplejeindustrien opmærksom på sammenhængen mellem det mentale velbefindende og huden – med alt fra introduktionen af beroligende ingredienser som svampe og CBD til analysebureauet Mintel, som kalder fænomenet neuro glow. Men endnu vigtigere, tror jeg, er det at overveje de her to ting:

  • Nemlig hvor vildt fascinerende det er, at huden jo ER den vildeste sladrehank af et barometer, som vi tilmed er pakket ind i. Faktisk det organ, som er udstyret med flest sansereceptorer.
  • Selvom jeg er religiøs omkring den stenhårde hudplejerutine, så må vi også erkende at alt ikke kan klares fra en tube eller en tablet. Og heldigvis jo.

Se indslaget på TV2PLAY, hvis du har tid og lyst. Og filmklip på IG @beautyspace.

 

31/01/2024
Sig mig er det her en fejl?
Prissøm i bund på genoptrykt bog
07/02/2024
Nyt studie: Overraskende lindring, når psyken trykker huden
Forskerens 5 fokuspunkter plus ny viden om massage

Kommentarer

  • Janni

    Hej Anette

    Jeg har med stor interesse læst dine bøger og har opbygget mine hverdagsrutiner på baggrund af dine gode tips.

    Jeg har dog et spørgsmål: jeg er stadig ny indenfor brugen af Retinol om aftenen og er derfor ikke nået til at bruge det på daglig basis (jeg har netop købt din creme). De dage hvor jeg ikke bruger Retinol, kan jeg da bruge natcreme (jeg har Matas natur) efter brugen af Rodial Brightening Cleaning Pads eller Pestle & Mortars serum, eller er brugen af de pads sidste step i aften-rutinen?

    På forhånd tak for svar

    Hilsen Janni

    26/02/2024
  • Susanne J

    Vil også gerne vinde😊

    07/02/2024
  • Maj

    Så jer i Go´ Morgen Danmark vedrørende psyken og hudproblemer forleden morgen.

    06/02/2024
  • Katja

    Al den snak om Sephora børn… mine piger, 13 og 16, bruger dagligt BHA og ansigtscremen. Det har virkelig hjulpet dem. Er det for tidligt at introducere disse “to venner” alligevel? Hilsen en kæmpe fan af beautyspace

    06/02/2024
  • Marianne Jensen

    Håber så meget at være den heldige vinder
    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    06/02/2024

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.