Når tvivl bliver afgørende for dit valg

 

LYT til dagens tekst:

 

Under en valgudsendelse på P1 lød det samme spørgsmål til samtlige partiformænd i Danmark: Hvad tvivler du på?

Meget tankevækkende, for det var netop deres særegne og meget forskelligartede tvivl, der gjorde det klart for mig, hvor min stemme skulle lande. Der var tvivl om alt fra den rigtige skatteprocent til måden, hvorpå vores arbejdsmarked fungerer og omkostningen ved at gå ind i politik er for høj. En enkelt svarede, at hun ikke var i tvivl om noget som helst.

Hvorfor tvivl er værdifuld, forklarer Pernille Melsted herunder. Hun er forfatter og underviser med speciale i skyggearbejde. Hun fortæller om sin egen største tvivl, hvorefter du får hudlægens og to hudplejeproducenters.

PERNILLE MELSTED har ordet:

Jeg er generelt ret stor fortaler for tvivl. Jeg synes, der er en styrke i at sige “det ved jeg ikke” eller “det er jeg faktisk ikke helt sikker på …” og “måske …”.

Tvivl giver plads til kompleksitet og dualitet, som jo er essensen af det, jeg arbejder med: Friheden til at være både/og.

Ægte autenticitet er ofte paradoksal … og fuld af tvivl og dobbelthed. Og det synes jeg er ret skønt. Vi lærer ikke noget nyt i skråsikkerheden. Og min erfaring er, at vi først finder ægte frihed, når vi tør udfordre vores eget selvbillede og byde nye sider af os selv velkommen. Du kan godt både være intelligent og kunne lide glimmer. Det er tilladt både at kunne lide Wagner og Wham. Både at have en forkærlighed for fransk film noir og amerikanske komedier. Både at abonnere på Weekendavisen og Vogue. Både at elske gourmet og leverpostejsmadder. Både at være spirituel og sarkastisk. Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod. Så jeg siger: hyld tvivlen!

Min egen største tvivl handler om at være mor, og om hvor meget man skal skubbe på og hvor meget man skal have tillid til barnet. At alt falder på plads på det rette tidspunkt, hvis bare man lader VÆRE med at skubbe, nudge, “motivere”.

JOHAN MILLING HOLK POULSEN, HUDLÆGE

Lægefaget er i sin natur rationelt og struktureret. Jeg søger derfor sandhed, sikkerhed og overbevisning – præcis som mine patienter gør. Men en tvivl er interessant og nødvendig, fordi den skærper ens professionalisme og pirrer nysgerrigheden. Til tider gør den, at jeg tænker, at ”det jeg ved, er, at jeg intet ved” som Sokrates sagde. Og så må jeg ty til nye handlinger for at blive klogere: Er det fordi patienten ikke fortæller hele historien eller ikke har gjort, hvad vi har aftalt? Eller er det mig, der ikke ser de vigtige detaljer i en større helhed.

Mere konkret tvivler jeg til tider på de værktøjer, der bruges til kosmetiske behandlinger. Er det den rette vej at gå, når man bruger Botox, som medicinsk anvendes mod øget svedtendens og muskellammelser, til udglatning af rynker? Når jeg tvivler, er det fordi jeg mangler det helbredende og lindrende element og snarere ser et forsøg på et trøstende formål. Endelig kræver hudfaget en vis æstetisk sans, og jeg tvivler stærkt på Botox som værende forskønnende.

METTE SKJÆRBÆK, STIFTER OG EJER AF KARMAMEJU

Jeg tvivler på om skønhedsbranchen, altså min branche, er med til at opfordre forbrugerne til at overbehandle deres hud. Hvad hvis min branche i kådhed bliver ved med at opfinde det næste uundværlige lag, den næste teknik for at skabe ny opmærksomhed, nye behov?

Jeg syntes fra dag ét, at K-beauty med sine 10 trin var skørt, fordi mindre kan gøre det, hvis man har de rigtige produkter. Jeg bliver også urolig, når TikTok-fænomener som skin-cycling (se forklaring nederst) pludselig er noget, vi skal få følelsen af er essentielt, for at det er “godt nok.”

For hvad nu hvis vi vitterlig gør for meget? Hvad hvis vi modarbejder hudens egen evne til at holde sig sund og aktiv? Det er noget, jeg tænker mere og mere på, når vi udvikler og guider vores kunder. Om vi tager menneske- eller sælgerhatten på. Jeg tror nemlig ikke på the magic wonder, og min tvivl i forhold til gør-vi-mon-for-meget er kommet til mig på badeværelset. For i stedet for at påføre en håndfuld produkter i ansigtet, har den måske mere brug for noget ro.

Tvivlen ligger også i det, jeg oplever forbrugerne siger. De er ofte i tvivl om, hvorvidt de gør det godt nok, eller hvad der er det rette, når der hele tiden kommer nye typer produkter og metoder. Hudpleje skal være noget, der gør én godt. Ikke usikker.

LENE STOUGAARD, UDVIKLINGSCHEF, DERMAPHARM

Jeg kan tvivle på de til tider lidt for fantastiske ord, der bliver sat på råvarer fra vores råvareleverandører. Ikke at der er tale om usandheder, men jeg tror, vi skal blive meget bedre til at fastslå overfor forbrugere, at ingredienser i hudpleje kan bidrage til en løsning, men sjældent være selve løsningen – med mindre der er tale om solfaktor. Jeg øver mig i at lade den tvivl komme vores kunder til gode ved gå modsat og kommunikere realistisk, måske i virkeligheden undersælge.

Jeg synes, det er et stort ansvar at have med noget at gøre, som folk smører på deres hud. Og her bliver jeg i tvivl om, hvorvidt forbrugeren har gavn af, at vi – industrien – nogle gange er med til at fremelske jo-mere-jo-bedre. Det er niacinamid (B3-vitamin) et godt eksempel på. Her har vi fat i en hudplejeingrediens, mange ønsker, fordi der er udsigt til både antioxidantbeskyttelse og en rødmedulmende effekt. Men blandt de seriøse studier er der kun dokumentation for virkning ved mellem tre og fem procent. Mig bekendt er der ikke noget, der viser, at mere end netop fem procent gør nogen positiv forskel – tværtimod risikerer man at irritere huden.

Forklaring på skin cycling finder du her.

MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop med på listen her, så du mail, når der er nyt.

@beautyspace på INSTAGRAM