Mit bedste nummer til neglene
Kan Chanel vitterlig blive ved med at blande præcis de farver, ingen af os aner, vi står og mangler? Åbenbart. Reaktionerne på Instagram var nogenlunde ens: Hvornår lander de i butikkerne?
Med til svaret, når det gælder Chanels evne til at ramme plet, hører retfærdigvis, at de ikke længere er alene om det. Se Essie, se Kure Bazaar, se Dior og se Vinylux.
I år har modehusets farvemester, Lucia Pica, brugt et klassisk californisk road trip som inspiration til sensommer-looket ’Travel Diary’ med overvældende meget havblåt og solnedgangsrødt omkring øjnene. Kun neglene er holdt underspillede i en lys beton (nr. 576) og en ualmindelig vellykket lyngfarve blandet med gråt (nr. 578).
FLOSSEDE UREGÉRLIGE NEGLE: Der er to ting, der med sikkerhed fungerer: 1) Negleolie (fra enten Herôme eller CND). Hver dag. Ikke kun om lørdagen 2) Og så vippevækst-serum, hvis det er helt galt. Husk, at tålmodigheden bliver sat på prøve – det kan tage op til otte uger, før resultatet kommer. Og lige lidt hjælper det hele, hvis du selv (eller din neglehjælp) er for hårdhændet i forhold til påsatte forstærkninger.
SUPERHUDS-EVENT I VEJLE PÅ ONSDAG: Der er udsolgt i Frederikshavn denne uge, men selvfølgelig vil jeg lægge link ud til på onsdag i Vejle (bl.a. til Sille, Sanne og Anne, som spurgte). Jeg har nemlig hørt, at der er sat ekstra stole frem. Det er dygtige Else, som er initiativtager.
Lidt flere Chanel-billeder med ‘Travel Diary’-looket:
Marie-Louise Jønsson
Ja de er superflotte chanels lakker. Jeg synes desværre bare ikke de er særlig god kvalitet og holder ikke ret længe
Anette Kristine Poulsen
@ Janne – FANTASTISK. Tak for tilbagemelding Janne.
@ NJ – Det der kendetegner en god negleolie er, at oliemolekylerne er så små, så de trænger igennem neglepladen. Det gør mandelolie ikke.
@ Katrine – EGF er en solo-ingrediens. Du kan smøre BHA’en på, vente 20 minutter og så komme EGF på.
@ Marian – Ved neglebåndene.
@ Leafysmoothie – Det tror jeg desværre ikke, at serummet hjælper på. Desværre.
KH Anette
Janne
@Marian – jeg smøre det blot ud på hele neglen, hvis det ikke absoberes “helt” massere jeg det ind….
Bare det bedste, har prøvet ALT, vitaminer, negleforstærker, olie osv osv 🙂 Men ja tålmodighed skal der til giv det 8 uger så skal du bare se løjer 🙂
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for gode ord. Jeg er tilbage fredag d. 1/9 med svar. KH Anette
Leafysmoothie
Jeg må op negle olie hesten igen, mine, især neglebånd, er så tørre og grimme. Tak for at huske mig på det. Og den pæne beton-farve den må ind i samlingen, det er mine farver. Toner af gråt og twistede nudes vækker mit samlergen, så fint til mine korte negle. Må bare fikse de neglebånd først. Virker vippeserum på det også? Har en revitalash liggende…
Marian
Hvor på neglen smører i serumet på?
Jane
Mine negle reagerer negativt hvis jeg glemmer mine d vitaminer . Er lige kommet hjem fra Kreta og mine negle har det super, så tror på at d vitaminet gør en stor forskel
Kiss Jacob
Flotte lakker og billeder. Jeg elsker Chanel negle
Charlotte Riis
Flotte farver – det er så ærgerligt at have et job, hvor jeg hverken må have lange negle eller lak på. Og i ferierne glemmer jeg alt om negle
Janne
Det virker bare det serum! Bedst råd ever ANNETTE 🙂
Har kæmpet med dumme negle ALTID, og skal nu FILE de små banditter! Jeg er helt oppe at ringe over det, et par af mine flækkede altid, på langs, det er slut med det også! Hurraaaaaa
Det får 5 store STJERNE fra mig, og jeg har vitterlig prøvet ALT (inkl. HEROME negleforstærker, og andre forstærkere og de hjæper ikke en dyt på mig!).
Pia Hvenegaard
Wauw nogen smukke farver
Og tak for reminder om negleolien, glemmer den for ofte
Katrine
Hej Anette
Som aftalt spørger jeg her 🙂 Jeg vil gerne bruge EGF serum, men er i tvivl om hvordan. Pt er rutinen rens, bha fra danishskincare, Ling Dual moisture og verso A-vitamin natcreme.
Mvh Katrine
NJ
Hej
Jeg har tit tænkt på om f.eks ren mandelolie vil gøre det samme for neglene som en dyr negleolie?
Sanne
Åhr, for pokker, de skal på ønskesedlen. 🙂