
Skal din hud indgå i en turnusordning?
Måske ringer kampagnen ’husk fisk to gange om ugen’ en klokke? Vi er lidt i den afdeling, når det gælder fænomenet skin cycling, frit oversat hud-turnus. Bag begrebet står hudlæge Whitney Bowe, som lægger op til, at du ikke skal byde din hud det samme hver dag. I stedet foreslår hun en fire dages aftencyklus, hvor der er eksfolierings-aften, A-vitamin-aften, to restitutionsaftener og så ellers forfra:
Eksfoliering – a-vitamin – restitution – restitution – gentag.
At vi overhovedet taler om turnusordningen, er fordi Bowe elsker TikTok, og andre medier viderebringer det som en metode, muligvis mest en hype, der er værd at se på. Også selvom den ikke er ny, for det er også den vekslen mellem ingredienser, hun anbefaler i sin i øvrigt anbefalelsesværdige bog The Beauty of Dirty Skin.
Først og fremmest er turnussen tiltænkt aftenen og lad os tage den baglæns – på de to gange restitution, der først og fremmest handler om at sikre sin hud beroligende og barrierestyrkende ingredienser og fugt. Her vil det give mere mening at lytte til Paula Begoun (hende med Paula’s Choice), som sagde sådan her i Paris i sidste uge under et interview:
”Behandl konsekvent din hud som om barrieren IKKE er intakt, som om den dagligt trænger til lappegrej. For det gør den efter al sandsynlighed. Sagen er nemlig at alle, der ikke har været konsekvente med antioxidant-loadede sera, notorisk flittige med solfaktor og prioriteret antiinflammatorisk kost har en beskadiget barriere.”
Paula Begoun er også af den kontroversielle opfattelse, at en beskadiget barriere har godt af eksfoliering med enten BHA (fx salicylsyre) eller AHA (fx mælkesyre), fordi der er brug for hjælp til at producere sunde, friske hudceller. At eksfolieringen er vejen til blød, glansfuld hud. Med til det synspunkt hører et giv-og-tag-princip – som aknecasen her, hvor et specielt syreserum hjælper, ikke mindst takket være mikset med beroligende niacinamid og fugt.
Hvis du er i tvivl mht. din hudbarriere, så peger dr. Whiney Bowe på fem tegn på brudt barriere: opfarende/sensitiv hud, eksem, akne, trist/grålig hud og ikke mindst hud, der er lang tid om at hele.
Turnusordningen indeholder også en enkelt A-vitaminaften, som svarer til at få anbefalet at bruge solfaktor en gang om ugen. Eller faktisk er det værre end det, fordi A-vitamin for – især nye brugere – kan være noget (afhængig af A-vitamintyperne) man skal opbygge tolerance til. Derfor vil en gang om ugen risikere at fremkalde rødmende irritation – det der hedder en retinoid reaktion. Spørg alle, der har gennemtrevlet litteraturen lige fra dr. Des Fernandes til dr. David Goldberg. En måde at gå langsomt frem er ikke at ty til A-vitamin en gang om ugen, men i stedet at fortynde et A-vitaminprodukt med et almindeligt fugtserum indtil tolerancen er på plads.
Eksfoliering giver mening at gøre efter behov, og du er din egen bedste dommer. Det kan meget vel være dagligt, en gang om ugen eller i hænderne på en professionel med længere mellemrum. Og igen afhængigt af hvilken syre og i hvilke procenter, der er tale om.
I dagtimerne giver det stadig bedst mening for 9 ud af 10 først at bruge en blød vaskeklud, så miste med fugt, så bruge et målrettet serum á la et nicianamid- eller C-vitaminserum tilsat fugtmættende indhold og afslutningsvis SPF.
SUMMASUMARUM så handler det om at få en rutine og finde en balance (for huden) i den rutine. Som en Beautyspace-læser meget rammende skrev i kommentarfeltet: ”Nogle gange introducerer jeg en gæste-rutine i rutinen.” Og vi kender vel alle til at have lyst til at prøve noget andet eller ligefrem have behov … og ja, radiatortørre hud, det er bl.a. dig, der bliver talt til.
@beautyspace på INSTAGRAM, hvor vi kører rækkefølgetesten liiiige om lidt, så stay tuned.
SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.
FOTO JENS PETER ENGEDAL
Viola
Tusind tak Annette for et fantastisk indlæg!
Selvom jeg ved en masse om hud, ingredienser og hudpleje lærte jeg utrolig meget af dagens indlæg og har skrevet en masse fuldkorn ned.
Anette Kristine Poulsen
@ Viola, herligt du læser med, tak for det.
Sanne
Åh, det var dejligt at læse, for det er nærmest mit “system”, men det er mest pga tidsmangel/energi. Jeg har indset at jeg ikke orker det store til hverdag, så jeg tilsætter lidt ekstra i weekenden.
En anden ting jeg er blevet i tvivl om er strømterapi. Købte Lauras, men får den ikke rigtig brugt og er nu i tvivl om det er en askepoteffekt, som man bruger inden man skal i byen eller om det er noget man bør bruge forebyggende hver dag/hver anden dag? Og så bruge krudtet på nålerullen hver dag/hver anden dag i stedet? For nu syntes jeg at det lyder som om det ikke er en blivende opstrammende virkning. Måske et kommende emne, da jeg måske ikke er den eneste som er i tvivl.
Rigtig go’ dag, smukke. ♥
Viola
Det er også mit system. Det gik op for mig da jeg læste indlægget og det fungerer fantastisk. Min hud har aldrig været så sund og glad som den er i øjeblikket og jeg får ros gang på gang af min kosmetolog, hvilket er så dejligt, fordi hun er en af de dygtigste i København.
Det er nogle fantastiske spørgsmål du kommer med Sanne, dem vil jeg også rigtig gerne have svar på ❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Viola, godt at høre Viola. Jeg ved du igennem dine mange år på Beautyspace, at du har følt dig lejlighedsvis udfordret hudmæssigt.
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, tak for dit indspark. Både ja og nej til at det er en askepoteffekt med strømmen. De bemærkelsesværdige resultater (du husker Salli fra Go’ Morgen) var ved dagligt brug.
Birgitte
Hej Anette,
Jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på produkterne fra Biologique Recherche, særligt masker. Mon der snart kommer info om dem eller andre produkter derfra?
Mvh. Birgitte
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte, jeg tager dit spørgsmål med i mine overvejelser. Maskerne skal du dog ikke vente på fra mig.
Nicoline
Kære Anette.
Jeg har højst sandsynligt Rosacea, men min læge vil ikke henvise mig til en hudlæge. Så jeg må nok punge ud selv, når jeg engang får råd til det. Kan du anbefale en god hudlæge i Københavnsområdet? Gerne en der er god til Rosacea.
Og kan du anbefale en god Foundation uden silicone? Jeg slår ud af silicone, og det ærgrer mig (og undrer mig), at så mange af de gode, dyre mærker bruger rigtig mange siliconer i deres produkter. Fx Sisley, Skinceuticals og Tom Ford.
Derudover vil jeg høre, om du kan anbefale en azelainsyre uden silicone? Jeg har brugt The Ordinarys, men har lige opdaget, at der er silicone i den også:/
Anette
Hej Nicoline
Jeg har samme problem med silikone.
Det eneste jeg har fundet som virker for mig er Lily Lolo mineralpuddere.
Der er også en side som hedder mineralmakeup.dk eller sådan noget, hvor du får rene ingredienser i en mineralpudder.
Derudover har jeg erfaret at Skincity’s eget hudplejemærke har en 10% azelinsyre uden de fæle silikone-olier.
Generelt har jeg faktisk haft enormt stor succes på min roseacea-rødme-sensitive hud ved at benytte deres hudplejeprodukter de selv har udviklet. Du kan med fordel forsøge dig med deres online spørgeskema og få en kosmetolog’s input til en god rutine.
Jeg benytter p.t. deres Soft Foaming Cleanser og Milky Moisture Toner med stor succes. Begge er uden parfume, silikone og fx SLS. Toneren indeholder også niacinamide.
Alternativt er Biodermas lyserøde vaskegele er god til rosacea!
Og skal du have BHA (som egentlig er fin til rosacea) så husk at bruge mineralbaseret SPF filter (jeg bruger en tinted fra Hello Sunday uden silikone) og godt med fugt.
Lykke
Hej Nicoline,
jeg så dit spørgsmål, jeg håber det er ok jeg tillader mig at svare med min erfaring.
Jeg går konsekvent udenom bl.a. silikone af flere årsager, og er rigtig glad for mærket RMS det består af helt naturlige ingredienser og de laver gode produkter. Jeg er især glad for deres concealer, foundation og læbestift(dog ikke som stift ;))
Jeg køber dem hos Nue Notes.
God jagt.
Bedste hilsener
Lykke
Anette Kristine Poulsen
@ Nicoline, se endelig de bud, der er i tråden her. Hvorfor mon din læge ikke vil henvise dig? Har lægen givet dig et præparat? Mange har netop gavn af den receptpligtige azelainsyre i forhold til rosacea.
Kis
Hej Anette – Jeg bliver nødt til en ny rutine for en kort periode – jeg skal ud at rejse. Har du et godt forslag til hvordan jeg kan få min modne og knastørre hus god igennem flyveturen – 16 timer! Det vil jeg være meget taknemmelig for.
Anette Kristine Poulsen
@ Kiss – først mist (en der indeholder glycerin/hyaluron), så fugtserum i et eller to lag, og så noget forseglende (en creme eller lotion der også indeholder en smule fedtstof afstemt efter, hvad din hud trives med). Misten kan du supplere med undervejs. God tur.
Jannie
Hej Anette.
Kan du hjælpe med forslag til, hvilke produkter jeg skal(og ikke skal) bruge mens jeg er i kemo-terapi? Jeg har været i kemo-terapi før, hvor jeg i starten brugte alle mine normale produkter (primært Dermalogica og PH formula), men huden blev meget sart og til sidst brugte jeg kun en mild ansigtsrens og creme fra apoteket. Jeg følte dog ikke at min hud fik nok næring og at huden i den periode ældedes med raketfart. Nu har jeg fået rettet lidt op på det, men frygter hvad endnu en kemo-tur vil gøre ved huden.
Kis
Kære Jannie – Jeg tillader mig en lille kommentar for der har jeg også været – sejt du finder ressourcer til at overveje dine hudplejerutiner. Det gjorde jeg desværre ikke men fandt efterfølgende god hjælp i div. kapsler fra Elizabeth Arden. De indeholder alle ceramider og nemme og hygiejniske at arbejde med. I den lidt dyre ende men ofte på tilbud. Håber du kommer nemt og godt igennem det.
Anette har helt sikkert mere prof. rådgivning. Bedste tanker fra Kis
Anette Kristine Poulsen
@ Jannie, jeg planlægger et større indlæg om emnet. Jeg ved, at Lise Grossmann har skrevet om det. Et lille tip vil jeg give dig, og det er Purely Professionals virkelig gode MULTI BASE (squalane, glycerin, C-vitamin og niacinamid).
Cathrine
Hej Anette. Håber du har et ud på, hvad der kan hjælpe mig. Jeg er en 29-årlig kvinde, som efter mange år har fundet en god, konsistent hudplejerutine, som virkelig bare virker for mig og min hud. Hver evig eneste gang (og det er virkelig hvert år), at temperaturen falder og dagene bliver kortere, går min hud dog konsekvent i udbrud med bumser og rødme, og jeg tyr panisk til frugtsyre og dybderensende masker, men lige lidt hjælper det. Har du et bud på, hvad der kan hjælpe mig (så jeg måske kan undgå det til næste år)?
Anette Kristine Poulsen
@ Cathrine, normalt har huden brug for mere fugtforsegling (dvs. fedtstoffer), når det bliver koldere, men tilsyneladende ikke i dit tilfælde. Jeg vil sørger for at behandle huden med balancerende ingredienser som A-vitamin, niacinamid og fugt, og så vil jeg få en dygtig behandler til at tjekke den. Huden.
Anette
Hej Cathrine
Sørg for at putte mere fugt og fedt på huden. Min hud reagerede også sådan, da jeg fik kompromitteret min hudbarriere lidt FOR meget på grund af overbehandling med syrer.
De sidste 6 måneder har jeg brugt hudpleje med ceramider og masser af fugtfotsegling. INGEN syrer.
Det er først nu hvor min hud er mere i balance at jeg kan begynde så småt at bruge BHA syrer 1-2 gange om ugen.
Og så har jeg købt en serum med ren centella asiatica fra Skin1004 som bygger hudbarrieren op og hjælper på rødme, ar og diverse andre hudproblemer.
Ud fra det du beskriver kunne det lyde som om din hud reagerer på den lavere luftfugtighed og temperatur ved at forsøge at danne mere fedt (aka bumser) og bliver mere sensitiv (rødme)
Anette
… og så vil jeg skynde mig at tilføje, at jeg på ingen måde er ekspert i hudpleje, jeg deler blot mine egne erfaringer. Det er helt sikkert smart at få en professionel til at se på huden så du undgår den slår ud på den måde.
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, og stor tak for dine indspark og erfaringer.