Nano, silikone, parfume … har du en nej tak-liste?

Lyt til artiklen her:

 

Når du vælger et hudplejeprodukt, er mit bud, at du først og fremmest vil vide, om det virker. Om indholdet tæller uvildigt dokumenterede ingredienser holdt op mod den specifikke effekt, du går efter – som jo kan være alt fra fugtmætning til udglatning eller farveudjævning.

Når det er på plads, så baserer vi vores valg på individuelle holdninger. For dig er det muligvis vigtigt, at noget er danskproduceret. For din nabo er det måske miljøcertificeringer, økologi eller pris, der vægter højest.

Og apropos pris. Da jeg for mange år siden sad i juryen i Danish Beauty Award, var det et problem, hvis bekostelige mærker blev vurderet i samme pulje som de billige. Det gik ganske enkelt ikke at kategorisere dyre La Mer med f.eks. Nivea (det vil være æbler og pære-problematikken, sagde vi til hinanden med alvorlige miner. Og mente det).

I dag er vi blevet klogere. Det er de færreste, der tænker, at hudpleje i den billigere ende betyder ringere effekt. Man kan som bekendt sagtens få kvalitetsprodukter til fornuftige priser. F.eks. står budgetvenlige The Ordinary side om side med det mere eksklusive Augustinus Bader på lige store kæmpestande i Galeries Lafayettes moderne hudplejekælder i Paris.

Hvor det er endegyldigt slut med pris-shaming og det at blive dømt mindre effektiv alene, fordi man er billig, så er der heldigvis stigende fokus på de indledningsvis nævnte ingredienser. Men lad os i dag tage tre eksempler, der har det tilfælles, at de alle har en slags støttepædagog-rolle, men alligevel kan få os til at vælge et produkt til eller fra.

• PARFUME

Parfumefri er næsten blevet det nye økologi – et slags kvalitetsstempel i sig selv. Og fakta er, at mellem 0,7 og 2,6 procent af den generelle befolkning lider af parfumeallergi bl.a. jf. studiet her. I såkaldte patch-tests reagerer mellem 5 og 11 procent på duft. Miljøstyrelsen fastslår, at mellem to og fire procent i Danmark har parfumeallergi. Fakta er også, at jo mere man udsætter sig for et bestemt stof, jo større er sandsynligheden for at udvikle allergi. Måske lidt som med rødvin. Jo mere man drikker af det, jo større er risikoen for at få udslæt eller hovedpine. Men derfra og så til at kvalificere alkoholfri som et kvalitetsstempel …

”Der er nok en grund til, at verden dufter,” som filosof Julia Venus siger. Læs også min gode kollega Lise Grosmanns ord om parfumefri her, og hvad Videncenter for Allergi siger om netop hyppighed og mængde i forhold til risikofaktor.

Et sidste faktum er, at mange kun får brugt hudpleje inkl. den vigtige solbeskyttelse, hvis de finder den duftmæssigt behagelig. Og indlysende nok er det individuelt, om det så er med eller uden duft.

• NANO

Det kan handle om smag og behag at gå efter enten de mineralske solfiltre zinkoxid og titaniumdioxid eller de såkaldt organiske (sidstnævnte, som vi førhen kaldte kemiske filtre, har intet har med økologi at gøre, men handler om kemiske forbindelser, der er kulstofbaserede). Begge typer af filtre er i øvrigt kemiske forbindelser. De mineralske er ofte blandet på en måde, så de sidder en smule bedre fast på huden og dermed ikke så nemt glider ned i øjnene. Dog kræver de mineralske typisk mere tid at smøre ud, ligesom de kan kaste et hvidt skær af sig. Bl.a. derfor er der udviklet mikroniserede filtre og mikroskopiske nanostørrelser (grænsen mellem de to er hårfin), så man undgår det spøgelsesagtige look. Nanoteknologi er i dag både moderne og vurderet helt sikkert af EU, når det gælder smørbar solbeskyttelse. Det sidste er bakket op af studier, bl.a. et publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Investigative Dermatology, der slår fast, at nanopartikler af mineralske solfiltre hverken kan gennemtrænge eller skade hud. I sikkerhedsvurderingen af et produkt, altså for at det kan ramme hylderne, skal betydningen af ingrediensens partikelstørrelse i øvrigt altid vurderes.

• SILIKONE

Hvis du har læst med på Beautyspace, ved du, at jeg har et ambivalent forhold til silikone, som for mig er lidt af en skumfidus ingrediensmæssigt. Silikone kan nemlig give den bløde, lækre fornemmelse, som en virkelig god skumfidus kan. Men der er også tale om en ingrediens, som jeg instinktivt forbinder med fugerne på mit badeværelse. Noget, der ikke ændrer på, at der er både plusser og minusser:

• Silikone holder på hudens fugt på samme måde som en god regnfrakke gør.   Silikone forårsager sjældent allergi og kan sikre en eminent spredningseffekt i et produkt. Det sidste giver især mening, når det gælder solfaktor, for på den måde undgår man ”huller” i beskyttelsen. Og som nævnt er der den umiddelbare glatte og bløde fornemmelse.
• Silikone bidrager ikke med næring eller nogen reel virkning som eksempelvis antioxidanter. Det er en film, du lægger på. Silikone er heller ikke et stof, miljøet ubetinget er vild med i forhold til nedbrydelighed (studier stikker dog i lidt forskellige retninger). Endelig kan  silikone hurtigt føles som en skøjtebane på huden, og det er sjovt nok sjældent en ingrediens, nogen fremhæver i deres salgs- eller pressetekster.

HVAD ER DINE RED FLAGS? Hvis du altså har en nej-tak liste.

LÆS MERE. Hvis du vil vide mere om indholdsstoffer, så grib fat i min seneste bog Bedre hud med årene, som fagligt er afstemt med professor og hudlæge Christian Grønhøj. Den er på biblioteket og ellers billigst her.

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

@beautyspace på INSTAGRAM 

FOTO JENS PETER ENGEDAL