Nyt studie viser, at A-vitamin matcher laser – men der er ét men

Kan man smøre sig til en hudforbedring, der matcher en bekostelig laserbehandling?
Måske. I hvert fald hvis man dykker ned i et nyt studie, hvor det at smøre sig med kombinationen af A-vitamin og peptider sammenlignes direkte med effekten af såkaldt fraktioneret CO2-laser.
Netop fraktioneret CO2-laser er kendt som the golden standard, når det gælder ikke-kirurgisk hudforbedring. Behandlingen, hvor laserskyts laver kontrollerede mikroskader i huden og dermed igangsætter en helingsfase, der stimulerer kollagen og forbedrer solskader som rynker, ujævnheder og pigmentpletter. Det er ingen velværemæssig spa-omgang og selvfølgelig også dyrere end hudpleje normalt.
Studiet nærer nærmest Lotto-følelsen af, hvad nu hvis … et produkt på badeværelseshylden kan levere det samme som laser?
Og det er præcis, hvad der bliver undersøgt i studiet (1). Hvordan en enkelt behandling med fraktioneret CO2-laser virker på linjer, UV-skader og elasticitet sammenlignet med 16 ugers daglig brug af hudpleje indeholdende peptider og A-vitamin.

Konklusionen er, at hudplejegruppen vinder. Ikke stort, men alligevel. Det overrasker selv en rutineret A-vitaminbruger som mig. Men altså, really? Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel, fordi det præcis forholder sig sådan.
Svaret kræver to forklaringer:
- Derfor virker det her som hudens schweizerkniv.
Hudens aldring er ikke bare én ting. Det er en biologisk proces drevet af bl.a. UV-stråling, forurening, oxidativt stress og faldende cellefornyelse. Kollagen nedbrydes. Pigmenteringen bliver ujævn. Spændstigheden daler.
Og her kommer A-vitamin ind som en allerede veldokumenteret schweizerkniv – også selvom det nu bliver en smule teknisk: A-vitamin binder sig til receptorer, som kaldes retinsyrereceptorer (RARs), i de kollagenproducerende celler (fibroblast-cellerne), og det påvirker de signalveje, der styrer både cellefornyelse og kollagensyntese. På den måde bliver A-vitamin en velopdragende smøre, der kan bidrage til mere kollagen og give en mere ensartet overflade.
Typen af A-vitamin, der er undersøgt, er såkaldt hydroxypinacolone retinoate, som i A-vitaminfamilien er respekteret for at være effektiv og generelt tolerabel for huden.
- Der ER (selvfølgelig) conflict of interest. Her er, hvad du kan bruge.
Der er det med småt. For selvom studiet er publiceret i det anerkendte Journal of Cosmetic Dermatology, og alle forfatterne erklærer ”no conflict of interest,” så er det nok en liiiige lovlig optimistisk fortolkning af det faktum, at de alle internationalt er ansat hos Estee Lauder.
Det skal man lige have i baghovedet, når man læser studiets konklusion.
Men betyder det så, at vi ikke kan bruge studiets resultater til noget? Slet ikke. For hydroxypinacolone retinoate er allerede videnskabeligt anerkendt som næstegenerations-varianten af A-vitamin.
Men er det så oplagt at sluge konklusionen og droppe bekostelige laserbehandlinger og i stedet smøre sig til forandring (hvis altså laser er noget, man økonomisk har mulighed for at prioritere)? Nok ikke eller nærmere slet ikke.
For dem, der prioriterer laser, er det ikke enten-eller, som studiet umiddelbart lægger op til, men både-og. Dertil kommer, at der er tale om ét enkelt lille studie. Det er jo heller ikke sådan, hvis man nu er laser-typen, at man så kan droppe f.eks. fugt- og UV-beskyttelse.
Personligt (og her kommer læs-det-med-småt også på en måde ind, fordi jeg står selv bag Ansigtscremen med A-vitamin) varmer jeg mig big time ved, at den netop indeholder hydroxypinacolone retinoate-varianten. For det var præcis effektivitet sammenholdt med, at huden ikke bliver irriteret, som er umulig at stå for.
Hvad angår peptiderne, så findes de mange steder. Dygtigt formuleret hos alt fra Tromborg til The Ordinary, Woods Copenhagen og Jorgobé.
SERIØST BEDRE HUD NYHED: 80% af Beautyspace-læserne gættede rigtigt. Her er det den nye (og for mig længeventede) hudhjælp:

EARLY ACCESS KUN PÅ BEAUTYSPACE. Langt om længe er Ansigtsrensen landet. Dog endnu ikke i overvældende mængder, så derfor kan du udelukkende få den online her. Fysisk bliver den rullet ud til hudlægerne 31. marts. Blød, blødere, blødest er sådan, jeg vil beskrive den. Ladet med den mængde fugt og smidiggørende E-vitamin, der gør, at Ansigtsrensen føles som et kram, når den tager din dag af. Og selvfølgelig også makeuppen, UV-filtrene og snavsen. Du finder den her.
(1) Studiet fra Journal of Cosmetic Dermatology
FOTO LEA JESSEN

Maj H.
Kære Anette
Kan du anbefale ét enkelt all-round peptide-produkt? Eller to.
Sådan et der kan bruges af alle og i alles dag- og aftenrutiner. Og i hele ansigt, hals og décolleté.
Jeg har sådan set hvad jeg skal bruge men vil gerne optimere på peptiderne 😉
Kh
Maj H.
Anette Kristine Poulsen
@ Maj H, ikke på stående fod. Hvad mener du med all-roundt?
Christina kragh
Ansigtscremen 3.0 med peptider 😁🤓
Alberthe
Hej Anette. Har læst at peptider ikke går sammen med a vitamin. Er der slet ikke noget om det? Mvh. Alberthe
Anette Kristine Poulsen
@ Alberthe, A-vitamin og peptider er verdens bedste idé. Der er absolut intet videnskabeligt belæg for at hævde det modsatte.
Alberthe
Har læst man ikke må blande peptider og a vitamin. Er der noget om det?
Randi
Jeg bruger dagligt serum og creme med A-vit og altid solfaktor. Har fået tre behandlinger med fraktioneret CO2-laser ved Emil Henningsen. Jeg må bare sige, at det har givet markant forbedring i hudens fasthed og grove porer er også reduceret. Det kunne jeg altså ikke opnå alene med hudpleje. Jeg bliver lidt skeptisk, når forskerne er fra Estee Lauder.
Charlotte
Hej Anette , hvilke af The ordinary’s og Woods Copenhagens produkter er der peptider i ? Mht a-vitamin syre , så bruger jeg SkinCeuticals Retinol 0,5 , hvordan vil du sammenligne den med din Ansigtscremen, gør de det samme ? Jeg har købt din Ansigtscremen og skal afprøve den , når tuben fra SkinCeuticals er tom , jeg har brugt den i flere år 2 gange om ugen .
Mvh Charlotte
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, The Ordinary har flere produkter med peptider – både Woods og Jorgobé har også, hvis du ønsker et dansk produkt. Du får bedst vejledning via deres websites. Der er 0.3 aktivt A-vitamin i Ansigtscremen, som er det absolut maksimale EU tillader. Produktet ville ikke kunne kunne sikkerhedsgodkendes, hvis der var mere i. Der er to varianter i (den klassiske retinyl palmitat som vi selv har i huden og den effektive Granactive, som er anerkendt som en næstegenerationsvariant) – håber du vil synes om den.
Heidi B.K.
Hej Anette
Jeg er ikke så glad for at bruge vand, når jeg renser huden og foretrækker de “gammeldags” rensemælk, som jeg fjerner med en genanvendelig rondel. Kan man bruge Ansigtsrensen uden vand?
Dbh Heidi
Anette Kristine Poulsen
@ Heidi, du kan ikke bruge den uden vand som renseprodukt. Men du kan bruge den som fugtmaske natten oven.
Louise
Hej Anette
Om dagen bruger jeg karklud, mist, c vitamin og så dagcreme.
Om aftenen bruger jeg rens, salicsylsyre, niacinamid, og A – vitamin.
Kan jeg presse peptider ind, nogen steder her i mellem, mon ?
Mvh Louise
Anette Kristine Poulsen
@ Louise, du kan fx lade din mist indholde peptider (det gør Tromborgs) eller du kan bruge et fugtserum (fx fra MUNA) med peptider.
Anni
Kære Anette
Er der ikke også peptider i din Ansigtscremen?
Kh
Anni
Anette Kristine Poulsen
@ Anni, haha, det efterlyste min korrekturlæser også, men desværre nej.
Vibeke
Dine produkter er bare så gode til min sarte hud. Glæder mig til at føje din nye ansigtsrens til min daglige hudpleje rutine.
Hvem ved – måske en mist med peptider, kommer til at fuldende din serie 🙂
Amalie
Hvilken The ordinary peptide kan du anbefale (der ser ud til at være flere) og kan den bruges under Ansigtscremen om aftenen?
Anette Kristine Poulsen
@ Amalie, du kan bruge dem alle sammen med Ansigtscremen. Jeg anbefaler ingen specifik, for det afhænger af, hvad du ønsker.