Beautyspace Seriøst bedre hud

Gør især én ting, når høfeber pludselig også mærkes i huden

Beautyspace-læser Sarah skrev: “Kan det passe, at min hud bliver rødmosset og sær af høfeber? Nogle gange decideret spættet.”

Svaret er desværre et rungende ja. Høfeber og andre allergier kan gøre huden mere sart, og det hænger sammen med, hvordan immunsystemet reagerer ved allergi. Når man har høfeber, reagerer kroppen på fx pollen ved at frigive histamin og andre signalstoffer. Det forklarer hudlæge Louise Schøsler og uddyber: ”Det giver inflammation i kroppen. Reaktionen mærkes typisk i næse og øjne, men påvirker også huden,” siger hun.

Histamin kan udvide blodkarrene og stimulere nerveender i huden, hvilket kan give rødme, kløe og en mere stikkende eller brændende fornemmelse. Mange med høfeber har også det, hudlægerne kalder for en atopisk disposition, altså en genetisk tendens til allergiske sygdomme. Her vil hudens barriere ofte være lidt svagere, og en svækket hudbarriere har det med at være letpåvirkelig i forhold til alt fra parfume til vejr og friktion. Derfor oplever mange allergikere, at huden bliver mere tør, rød og reaktiv – især i pollensæsonen, hvor immunsystemet er i ekstra høj aktivitet.

HUDLÆGENS KONKRETE RÅD: Louise Schøsler anbefaler tre enkle tiltag: ”Tag antihistamin, sørg for at holde huden velfugtet og prioritér barrierestyrkende indhold i din hudpleje.”

HVAD ER BARRIERESTYRKENDE INDHOLD? Det kan være flere forskellige ingredienser, bl.a. omega3 fedtsyrer, ceramider, niacinamid, kolesterol, ectoin og squalane. Læs ikke eksemplerne som at de skal bruges samlet og på én gang – du vil dog se mange produkter, der indeholder flere typer barrierestyrkende ingredienser.

@beautyspace på Instagram

MERE AF SERIØST BEDRE HUD finder du lige her.

19/03/2026
Nyt studie viser, at A-vitamin matcher laser – men der er ét men
Laser eller creme? Studie giver overraskende svar, men læs for Guds skyld det med...
25/03/2026
Pop up: Lad os to ses i København lige efter påske
Seriøst Bedre Hud pop up i København – jeg har noget til dig

Kommentarer

  • Pernille S
    REPLY

    Tænker der er mange som med forårets komme lider af allergi. Godt du også sætter fokus herpå. Det tror jeg er en stor hjælp for de lidende med hudproblemer forårsaget af allergi.
    Og så kan jeg altså ikke skamrose din Ansigtsrens nok. Ville ellers have forsvoret at Dermalogicas rens var det bedste jeg har prøvet, men den har nu fundet sin overkvinde. Har tilbage at prøve den som maske natten over. Du kan skisme godt være stolt af dig selv, Anette! 🥰

    24/03/2026
  • Joan
    REPLY

    Kære Anette. Hvilke hudlæger i Aarhus har dine produkter.
    Er ved at løbe tør for et par stykker af dem og vil også meget gerne prøve din nye rens.

    24/03/2026
  • Mille
    REPLY

    Kære Anette, din nye rens, kan den købes i nogen fysisk butik i enten Aalborg eller Århus? Jeg er lige løbet tør for rens igår og vil meget gerne have fat i din rens i dag!

    24/03/2026

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en del af Beautyspace

Få evidensbaseret og ligefrem skønhedssnak: Hvad virker – og hvad gør ikke. Hver uge modtager du 2-3 aktuelle artikler med fokus på især hud. Derudover adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat, ligesom du selvfølgelig er blandt de første, der får detaljerne på den aktuelle Beautyspace boks.

Indtast din e-mail og klik "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.