Plaster plus en nyhed: Seriøst bedre hud sniger sig ind på apoteket
Først en lille, men for mig stor, nyhed.
I sommers spurgte min nevø mig undrende, hvorfor Seriøst bedre hud Ansigtscremen på den ene side virkede så eftertragtet, og på den anden side ikke var særlig udbredt. Han så den aldrig, når han var ude at handle. Jo sjovt og sødt sagt.
Lad mig slå fast: Seriøst bedre hud har aldrig været tænkt som et hemmeligt projekt – tværtimod. I min optik fortjener al hud A-vitamin. Men det har fra starten været naturligt for mig, at landets muligvis mindste serie udelukkende kunne købes hos hudlægerne og på min egen platform. Det har jeg tidligere skrevet om.
På samme måde føles det nu rigtigt at sætte Seriøst bedre hud-serien på hylden hos hudlægernes forlængede arm, nemlig apoteket. Det har jeg ofte tænkt på, men uden at opsøge det aktivt. Men da jeg for nyligt ad en snørklet vej mødte apotekeren på det fine og traditionsrige Sct. Thomas Apotek i Vejle – en sand ildsjæl med et ditto hold kollegaer – blev vi enige om at teste det af og blive nogle fælles erfaringer rigere. Fra den 1. december finder du derfor Seriøst bedre hud med alle tre servicestationer på Sct. Thomas Apotek i Vejle.
Går det godt, ruller vi ud til endnu to apoteker. Går det lunkent eller mindre godt, så har processen alene mindet mig om, hvor vanvittig opløftende det er at arbejde sammen med gode mennesker.
ET PLASTER TIL DIG, DER MISSEDE DECEMBERS BOKS
Decembers Beautyspace er udsolgt, men for at blive i apoteker-sproget, er der i dag et forhåbentligt brugbart plaster til dig, der mangler noget:
- 25 hudkærlige procenter får du i dag hos Rudolph Care med koden BEAUTYBOX25 på rudolphcare.com.
- 30 hudkærlige procenter får du i dag samlet set (i forvejen er der 20%, og hermed ekstra 10%) på Pestle & Mortar med koden PLASTER på skinsense.dk.
- 40 hudkærlige procenter får du hos Astalou med koden BOX40 på sitet her. Det er bl.a. dem med den rasende gode fugtmist.
HVAD JEG SELV VIL BRUGE KODERNE TIL:
- Rudolphs Facial Oil Delight er en letvægtsolie, der syner satinmat på måden, jeg godt kan lide. Ud over beroligende alger er det en snusfornuftig blanding af sesam-, abrikoskerne- og broccoliolie – og jo også acaiolie, som er ekstra god på grund af ferulasyren, der gør al hud pænere (fordi den styrker andre antioxidanter).
- Rudolph Cares kropssalve. Ikke bare til mig selv, men hele familien. Øko-indholdet af bl.a. jojoba-, kokos- og sheasmør er sat sammen med smidighedsvitaminet E og ovennævnte ferulasyre, som gør godt på radiatortør kropshud. Plantesalven fungerer bedst, når den bliver fordelt på ’damp’ hud som lige efter et bad. Alternativt ty til underliggende mist eller fugtserum.
- Pestle & Mortars Essentials Cleanser – en ikke-skummende gel, som fjernes med vand og effektivt kan tage både makeup, solfaktor og snavs, uden at huden bagefter skriger på fugt. Derudover har jeg investeret i Pestle & Mortars hyaluronsyre-serum til gaver, fordi jeg endnu aldrig har foræret det til nogen, som ikke blev glad for det.
VAREDEKLARATION: Procenterne er udelukkende mellem producenterne og dig som kunde. Der er ikke nogen økonomisk kick back i det for Beautyspace, men det er Beautyspace, der har lavet procentaftalerne, som producenterne naturligvis har en kommerciel interesse i.
HVEM VANDT DERMALOGICA-KONKURRENCEN? Her er de seks, der blev trukket fra Beautyspace-listen vilkårligt: Pernille Sparsø, Aneta Christensen, Judy Bay, Janne Rosvall, Mareike Buss og Kathrine Hesner. Stort tillykke. Send endelig jeres adresse til mig (anette@beautyspace.dk), og der kommer gevinster retur.
@beautyspace på Instagram
FOTO LEA JESSEN
Maj
Ja, ville være skønt at kunne købe på sit apotek! Krydser fingre X
Anette Kristine Poulsen
@ Maj, vi må se. Ellers er der en hudlæge tæt på dig.
Pernille S
Ser lige nu jeg har været så heldig at være een af vinderne i Dermalogica konkurrencen! Uventet og dejlig, dejlig julegave. Af ❤️ TAK! Kh Pernille S
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, stort tillykke.
Charlotte Thomsen
Kære Anette
Har igen købt dit fantastiske ansigtssæt, for første gang med ansigtsbeskyttelsen. Hvor er den lækker. Den er perfekt til min tørre ansigtshud og giver en flot finish. Mine døtre har fået en prøve hver af den.
Det vil da være skønt for dig, om dine fine produkter kan købes på apoteket. Jeg krydser også fingre.
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, tak for dine generøse ord! Betyder meget.
Isabella
Jeg har også problemer med koden til Rudolph Care , virkede ikke i går og heller ikke i dag,
Anette Kristine Poulsen
@ Isabella, det forstår jeg ikke. Jeg har netop gen-gen brugt den for 5 minutter siden. Den virker altså fint. Er det mon kampagneprodukter, du køber? For det er normalvarer, den gælder til.
Isabella
Det var til balmen, men kan se nu den ikke virker der.
Christina kragh
Jeg har skrevet til rudolph care men de svare først inde for 5 hverdage 😁 der er koden jo forlænget udløbet
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, koden gælder noget endnu. Så ingen grund til bekymring. Men altså ikke til kampagnevarer (min fejl med balmen).
Kirsten
Jeg var ellers parat til at hoppe i mine udendørssutsko og stå parat på apoteket efter Ansigtscremen til åbningstid, men det var godt, jeg læste artiklen færdig, for jeg bor ikke i Vejle. Jeg håber, det lykkes at få dine produkter på hylderne landet over – held og lykke med dit gode projekt (og god weekend).
Anette Kristine Poulsen
@ Kirsten, big smile … måske en dag.
Marianne
*Der var så desværre kun 10 % på den oprindelige pris på et Pestle and Mortar produkt*
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, se endelig hvad jeg tydeligt har skrevet: Der er i forvejen 20% og derudover med koden yderligere 10%. Så jeg håber, du er glad.
Christina
Ja jeg kan heller ikke få koden til at virke på den store bodybalm 🎅
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, bare til normale produkter. Det er en kampagnevare. Jeg skulle ikke have nævnt den.
Sanne
Undskyld, men et apotek er da ikke nok til en test.
Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, det vil jeg mene. For Seriøst bedre hud har fået SERIØST mange hyldemeter.
Karin Rathje
Håber Frederiksberg/København kommer på listen over apoteker, der må sælge dine produkter.
Dels kan Postnord være ustabil og dels vil det være rart at slippe for portoen, når man er fast kunde … 😊
Lis T
Enig 😊
Anette Kristine Poulsen
@ Karin, ja … ja… og ja. Og tak.
Tine W
Mega mega god idé med apotekerne. Jeg krydser fingre for et Odense apotek. Jeg var heldig at få fat i den skønne julepakke med tre ting, jeg alligevel manglede. Eeelsker Rudolph Care. Jeg fik først mail torsdag morgen .. men du skriver, at den var tilgængelig fra lørdag?!?
Anette Kristine Poulsen
@ Tine, tak for dine ord. Som regel lander boksen i shoppen nogle få dage før lanceringen.
Lissi Sejbak
Jeg arbejder på apotek og bliver rigtig ofte komplimenteret for min flotte hud. Mange kvinder spørger, hvad jeg bruger. Når jeg svarer Ansigtscremen, så vil de gerne købe ….desværre, det er kun online. Jeg har fået et par stykker på, men rigtig mange orker det ikke og køber noget andet.
Så jeg krydser fingre ❣️
Anette Kristine Poulsen
@ Lissi, det lyder jo helt fabelagtigt. Både at du får kommentarer på din hud OG at du arbejder på et apotek.
Pia
Tak for info, fik først mail i dag
Sanne L
Klog apoteker! Håber der er et apotek i Aarhus N, der også får æren. Hvis jeg nemt kunne smutte forbi der, så var dine produkter endnu oftere på mine hylder.
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne L, vi må se. Tak for dine ord.
susanne
HURRA HURRA for dig – håber flere apoteker følger trop. jeg bor heldigvis ikke så langt fra Vejle, så jeg kører gerne efter trioen – som bare er den bedste!!!!
Godt gået, Anette!!
Anette Kristine Poulsen
@ Susanne, lyder dejligt. Kom på onsdag den 4/12, hvor jeg selv er der mellem 11 og 14 … uhhh nok lige midt i en arbejdstid for mange jo.
Christina kragh
Dur rudolph care koden også til den store krops balm 🤗 og hvor længe dur koden ? De fleste får jo først løn i morgen 😁❤️
Mille
Selvom Annette har beskrevet, at have købt netop denne store balm selv med koden, lader det sig ikke gøre – i hvert fald ikke for almindelige kunder. Balmen er, ligesom den store facial oil, ikke mulig at købe på rabat. Jeg ville ellers gerne selv købe netop balmen.
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, skriv endelig direkte til Rudolph Care:
kontakt@rudolphcare.com
Mille
De har en politik omhandlende, at visse produkter ikke fås med rabatkoder, blandt andet balmen som du beskriver her. Så der er ikke noget at gøre.
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, hæng på. Jeg er på sagen. Vender tilbage i dag.
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, undskyld. Min fejl. Jeg kan godt se min egen ordre i dag, at det er normal produkter, den virker til. Ikke kampagnevarer.
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, spørg endelig Rudolph Care direkte om alt, hvad der har med koden at gøre. Det er hurtigere.
kontakt@rudolphcare.com
Pia
Synes det er meget hurtigt, at decembers boks er udsolgt 😢kunne få den med bog, men den har jeg jo😢🎅🏼
Anette Kristine Poulsen
@ Pia, tak for dit spørgsmål. Boksen har været i shoppen siden i lørdags, så næsten 5 døgn. Den var først udsolgt uden bog omkring 9.30 i dag. Alt er forhåndspakket og nøje afstemt i forhold til at kunne gøre det til den investering, der er tale om. Et godt tip er altid at holde øje på Instagram, hvor jeg som regel tipper om, når der er en boks.