Stram af strøm

Elektronisk ansigtsgymnastik med lavfrekvent strøm, såkaldt microcurrent waves, er en energi-valuta, huden forstår: Trættørre linjer bliver en anelse udglattet samtidig med, at huden vil se mere fyldig ud. Virkningen er synlig, men midlertidig på samme måde som løb og tandbørstning.

Det lyder knapt så smart på dansk som det engelske micro current waves. Til gengæld er lavfrekvente svagstrømspulseringer et naturligt ansigts-hack, som ved konsekvent brug sammen med smørbar A-vitamin, fugtmætning, solbeskyttelse og let eksfoliering gør en positiv forskel.

Elektronisk ansigtsgymnastik er stort i især USA, hvor argumentationen fra hudlæge dr. Nicolas Perricone lyder, at det frem for at lamme muskulaturen med Botox er bedre at gå til den med pulserende jævnstrøm i intervallet 500-600 mikroampere. En mikroampere er en million gange mindre end en ampere, og det vil sige ufarlig, men med nok kapow til at påvirke hud (og begejstre dermatologer).

Det er den svagt brummende, lavfrekvente strøm (føles snurrende på huden), som stimulerer blodcirkulation og bindevæv på en måde, der gør huden en anelse fyldigere, mere plump. Ikke brugt en gang om måneden, eller bare når man skal til fest, men minimum to gange om ugen á cirka fem minutter.

Altså en hjemmebehandling. Du vil muligvis støde på behandlere, der også professionelt tilbyder lavfrekvent strøm og vil sige, at deres er bedst. Men endnu er der ingen forskning, som har bevist eller modbevist, at niveauet af mikroampere i et apparat er afgørende for effekt og resultat. Typisk ligger hjemmeapparaterne fra eksempelvis både Nuface og Amazing Space på et niveau mellem 500-600 mikroampere.

Almindelig sund fornuft tilsat min erfaring giver måske også sig selv: En enkeltstående behandling på en professionel klinik kan ikke måle sig med jævnlig og konsekvent brug af mikrostrøm derhjemme.

Fordele:

  • Nemt at komme i gang selv og prismæssigt nogenlunde tilgængeligt.
  • Du arbejder med hudens eget materiale og ændrer ikke på mimik.
  • Har positiv effekt på hudens kollagenmængde og glød. Og kan bruges året rundt.

Ulemper:

  • Du kan risikere at være allergisk over for det, der skal smøres på, før du kan bruge maskineriet. Det er vigtigt, at det er noget vandbaseret, typisk aloe vera, da vand leder strøm.
  • Virkningen er ikke på nogen måde vild, men mere moderat, som måske i virkeligheden er en fordel.
  • Der er altid risiko for, at en gadget bare bliver liggende og lever sit eget ubrugte liv. Den virker selvsagt ikke i skuffen.

@beautyspace på INSTAGRAM (hvor der lige nu er noget så sjældent som en konkurrence).

03/06/2020
Okay, nu ringer vi sgu til en voksen
Den vigtigste regne-regel for pæn hud
06/06/2020
Har nogen misforstået det med fugten?
Sandheden om den bedste fugtmætning

Kommentarer

  • Birte Seidelin Nørgaard

    Hej Anette
    Det lyder spænende med strøm, overvejer at investere. Men vil lige høre om du kender det apparat fra SQOOM (ultralyd og iontophorese ) da jeg har sådan et liggende , er det samme virkning de to apparater har eller er de helt forskellige ?
    Tak for en fantastisk hjemme side og 2 vildt gode bøger : ) MVH Birte,

    28/06/2020
  • Susanne D

    Kære Annette,
    Tak for dit svar til mig længere nede i tråden. Jeg har nu undersøgt Mderma, face 21 moisturising gel, og den er vandbaseret og uden fedtstoffer , så perfekt under strømmmen og så har dem der ikke kan tåle aloe vera et alternativ :-). Endvidere indeholder den også niacinamide , så der er jo helt perfekt.

    09/06/2020
  • Rose

    Jeg er så vild med, at du altid tager dig tid til at svare! (på virkelig mange spørgsmål. Mine egne inklusiv)

    08/06/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Charlotte, av, det lyder ikke rart med gigt i armen – jeg sender dig varme tanker. I forhold til den professionelle behandling, så ved vi præcis hvilken bølgelængde, der skal til. Når det gælder lignende metoder, så er eksperterne enige om at “lidt kan være godt, men mere kan være mindre godt”. Det sidste er jo lidt svært at arbejde med, for hvad er nok, og hvad er for meget. Vi ved for lidt om det. Dit Ecooking serum kan du bruge både morgen og/eller aften i kombination med, hvad du ellers bruger. Det er blot et ekstra skud god fugtmætning. C-vitamin er godt i dagtimerne, det samme er niacinamid. Lad retinol og EGF komme på om aftenen. Altid først Bioeffect, vent et par minutter, så retinol. Håber, det hjælper. Ellers skriv igen.

    Stor hilsen Anette

    08/06/2020
  • Charlotte

    Tak for din store tålmodighed med alle mine spørgsmål❤️ jeg tog straks fat i min bibel(seriøst bedre hud) Og kom frem til afsnittet LED lys.
    Som jeg læser det kan jeg forstå at du kun anbefaler at jeg får det hos professionelle.
    Er det korrekt opfattet,hahaha undskyld men jeg må være 100 % sikker på dit svar.
    Desværre har jeg endnu ikke læst hele bogen da jeg har gigt i armene så det er svært for mig at holde bogen . Jeg har ønsket mig E bogen I fødselsdagsgave til august for nu må jeg altså have hørt alle dine guldkorn i bogen❤️
    Ps. Jeg kunne ikke stå for den nye Box med bla bioeffect og Eccoking serum nu får jeg nr 2,flaske og jeg er stadig ikke helt klar over hvornår jeg skal putte den ind i min rutiner.
    Er der om morgenen hvor jeg bruger Madara drops c vitamin hylaronsyre og spf
    Eller er det om aften hvor jeg bruger nicinamid og verso retinoel serum derefter Nimue natcreme ?
    Og snart Bio effect som kommes på først.
    Jeg har også essens fra bio effect er det først bio effect mist essens og sidst i egf serien de dyre dråber Bio effect?
    Kh Charlotte

    08/06/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Inge Jensen, det har jeg ikke hørt noget om. Atlså at man ikke må (du kan spørge Amazing Space for at være på den sikre side).

    @ Christina Kragh, godt at høre dine erfaringer, både de gode og de mindre gode. Du skal ikke være så nervøs for silikone i en SPF, så længe du er omhyggelig med at få den af igen om aftenen. Men klart, at du kan vælge uden.

    @ Charlotte, jeg har skrevet om LED i min nye bog Seriøst bedre hud (du finder den på biblioteket også). Jeg er nemlig lidt optaget af, at det skal være de helt rette niveauer.

    @ Camilla, HA…det er sjovt.

    @ Anne V, bare alm. aloe vera gel, hvis du tåler det (alle tåler ikke aloe vera).

    @ Amaja, tak fordi du deler din erfaring.

    @ Kitta, herligt at du deler din erfaring herinde. Det er SÅ værdifuldt. Du kan køre microcurren devicen i alm. aloe vera, hvis det er.

    @ Susanne D, følsomheden i ansigtet er forskellig, derfor. Og ja, man kan sagtens køre i andet. I forhold til produktet du nævner, så kan gennemgå hele INCI’en (den er i det tilfælde kort), og så tjek, at der ikke er fedtstoffer i. De er nemme at genkende. Og nej, fordi vand står først er ikke ensbetydende med, at noget udelukkende er vandbaseret.

    @ Helene M, det kender jeg også en der fik. Aloe vera kan være en lumsk ingrediens. Godt at du ikke gav op, selvom løsningen er lidt dyrere.

    @ Maria, den er netop fin også i forhold til ikke at forstyrre pigmentforandringer.

    @ Camilla Westen, det skal virkelig ikke være ubehageligt. Jeg ville bare stoppe. Du kan evt. tage den med til din tandlæge og spørge/få tjekket om du har ekstra sensitive tænder. Måske også, at Amazing Space eller Nuface har et tip i den retning?

    @ Stina, 1000 tak for din erfaring.

    @ Pia H, lad mig vide, hvordan det går med den, ikke?

    @ Christina, lige mht. LED lys, så har jeg skrevet om det i min nye bog Seriøst bedre hud. Du finder den også på biblioteket. For mig er der nemlig et par ting at være obs på.

    @ Smeera, det lyder lidt krads for mig. Og som noget, der skal professionelle hænder ind over.

    @ Rose, jeg kan ikke tro, at man ikke må. Men spørg enten hos Amazing Space eller hos Nuface (måske har mynuface.com det stående på deres website).

    Stor hilsen Anette

    08/06/2020
  • Rose

    Kære Anette. Ved du om man må bruge den når man er gravid?

    07/06/2020
  • Smeera

    Hej Annette
    Hvad synes du om diamantslibnings apparater der findes til hjemmebrug? Jeg har set apparater til 4-500kr., men vil gerne vide om de kan gøre mere skade end gavn?

    05/06/2020
  • Christine

    Jeg er lige som Charlotte meget nysgerrig på deres LED devicer. Kan den det samme, noget andet end strømdeviceren? Er nemlig i tvivl om, hvilken en jeg skal kaste mine penge efter:-) Jeg er 55 og vil også gerne kunne anvende deviceren på kroppen i (måske) naivt håb om lidt mere kollagen på arme og ben….
    Hvilken af de to er mest effektive i forhold til opstramning af huden, vil du mene?

    Kh Christine

    05/06/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære alle 1000 tak for respons og spørgsmål. Jeg vender tilbage i weekenden. Stor hilsen Anette

    04/06/2020
  • Pia Hvenegaard

    Hej Annette
    Uha du bliver mig en dyr fornøjelse
    Men er sikker på at min hud vil elske at jeg har investeret i dette gadget
    Knus og god sommer

    04/06/2020
  • Stina

    Jeg kan anbefale Aloe vera fra Normal til Microcurrent. Jeg har tidligere brugt andre aloe vera produkter, som resulterede i stærk rødmen, men ikke den fra Normal. Den er tilmed utrolig billig gos strøm Stina

    04/06/2020
  • Camilla Westen

    Hej igen. Jeg har nu brugt min strømdims efter at have fået svar på at min bare tænder anderledes end de normalt skal og at det første niveau er når den lyser i venstre side. Men jeg kan ikke næsten ikke gennemføre en omgang, det er så ubehageligt.. Det niver i huden og gør direkte ondt nogen steder. Er det normalt?
    Igen mvh Camilla.
    Igen mvh Camilla.

    04/06/2020
  • Maria

    Hej Anette

    Kan man også bruge den, selvom man døjer med pigmentforandringer? Jeg ved, du er skeptisk over for brugen af nåle i den forbindelse, og blev i tvivl, om det samme gælder her.

    Vh. Maria

    04/06/2020
  • Helene M

    Jeg bruger apparatet fra Amazing Space, og det er virkelig godt. Jeg kan se, at det virker, men det kræver et par gange om ugen. Kunne dog godt bruge lidt forslag til alternativer til deres gel, for den er i den dyre ende. Jeg har forsøgt mig med aloe vera gel, og det kunne jeg slet ikke tåle. Jeg fik fuldstændig udslæt og blev rød i hele krydderen og langt ned af halsen, så nu bruger jeg Amazing Spaces cucumber gel.

    04/06/2020
  • Susanne D.

    Jeg har den fra Amazing space, og elsker den. Jeg bruger den mim. 4-5 gange om ugen.

    Jeg startede med at bruge den gel Amazing space anbefaler, men til 400 kr. så tænkte jeg, at det kunne gøres lidt billigere og da den også skal være uden olie fandt jeg en fra Mderma, face 21 moisturising gel til omkring 199 kr, som jeg er rigtig glad for at bruge sammen med min microcurrent . Men nu bliver jeg da så helt i tvivl, om den er vandbaseret ? Der står godt nok vand som det første på ingredientslisten (er den så vandbaseret ?).

    En ting som jeg også altid har undret mig over, er hvorfor den mon kun kan mærkes nogen steder på ansigtshuden (altså den snurrende følelse på huden) og andre steder slet ikke ? Håber da den virker uanset hvad?

    04/06/2020
  • Kitta

    Hvor skønt…jeg har den fra Nuface -ville ønske at den fra Amazing Space var der, da jeg købte min. Må dog indrømme at den nu ligger i skuffen til fordel for den nye LED-device fra Amazing Space. Den er helt forrygende. Den bruger jeg hver morgen og aften, og her kan jeg virkelig se en stor fordel i min hud (er 49 år) finere hudtone.
    Bruger LED-devicen sammen med min rense balm, til slut oven på mine cremer og når jeg har en maske på.
    Savnede lidt et produkt der blev ved med at være fugtig, så jeg kunne “køre” med min device, men har fundet ud af at LED-devicen også fungerer for mig fx ved blot at flytte den fra sted til sted (håber det giver mening).
    Kh Kitta 🙂

    04/06/2020
  • amaja

    jeg syntes også det er godt ,men man skal også passe på ,prøvede den højeste styrke fordi ville nå noget ,det var for meget for mit hud og i dag har jeg et stort sprængt blodkar , så også der er tålmodighed en dyd

    04/06/2020
  • Anne V

    Hej Anette.
    Har du evt et par forslag til produkter man putter på inden man bruger apparatet. Helst i den billige ende 🙂
    Kh Anne

    04/06/2020
  • Camilla

    Min kæreste står bagved, da jeg læser artiklen og ser billedet og spørger om, det er en vibrator 🙂

    04/06/2020
  • Charlotte

    Spændende læsning som giver svar på mit på mit spørgsmål fra den 28. maj Om strøm.
    Jeg må fluks have fat i en strøm devicer .
    Kender du deres LED devicer ?
    Og er det noget du kan anbefale en snart 54 årig kvinde.
    Kh charlottec

    04/06/2020
  • Christina Kragh

    Jeg har i dag købt Avene’ PhysioLift spf 30
    Har du nogen erfaring/mening om dette produkt? Jeg havde ikke briller med så det var umuligt at tyde indholds listen men umiddelbart ret langt nede på listen står der noget der ender på “one” nu tænker jeg åhe fuck er der scilikone i ….jeg har de sidste dage prøvet og prøvet div solcremer til ansigter uden at finde en jeg sådan syntes gik i spænd med min Chanel whater foundation og fandt jeg endelig en ( og det gjorde jeg fra rudolph care og den lugter virkelig fælt af ja undskyld mig bræk pyyy og du ved jeg er stor fan og storforbruger af alt fra rudolph care men deres solcrem kan jeg ikke lige forenes med …jov dem til kroppen kan lige gå an fordi jeg kun bruger dem hvis jeg er ved stranden ! SÅ det blev altså den nye fra Avene’ PhysioLift!!!
    PS. Den nye pre selftanning lotion spf 30 fra rudoloh care får max point her fra den dufter ikke fælt og man bliver godt nok brun <3

    03/06/2020
  • Inge Jensen

    Hej Annette
    Har du evt hørt om man ikke må bruge Microcurrent når man har haft brystkræft
    Eller andre har en erfaring med det
    Kh Inge

    03/06/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.