fbpx

Okay, vi lytter, når verdens måske bedste makeupartist kommer med den her anbefaling

Extra

Mange skæver til, hvad Chanel og Prada gør. Faktisk i en grad, så jeg hos en konkurrentkollega hørte, at de altid var sikre på at have ramt rigtigt, hvis Chanel også gjorde det. Nærmere betegnet makeupartist Lucia Pica, som lige nu brager igennem for det franske modehus. Så meget, så hun er tæt på umulig at få en aftale med. Måske fordi Pica ikke er nogen fru hvem-som-helst efter at Britisk Vogue kaldte Chanels valg for forfriskende modigt. Og med hang til vovede farver og statement-læber sidder hun nu i samme bås, som den lillebitte gruppe af internationale makeupartister, der har ry for at ’disrupte the makeup industry’ – et kompliment, der også har placeret hende på shortlisten af globale influenter.

Så. Det var med spænding i maven, at jeg for nylig med avisen tog til Frankrig for endelig at møde damen, der i øvrigt dømmer rovplukkede øjenbryn for en skønhedsforbrydelse og konsekvent opfordrer alle til at blande tingene lidt mere sammen.

Hun er kendt for at gribe folk med sit skarpe øje for, hvad der makeupmæssigt siger bang i andres hjerter. På Chanels hovedkontor er det dog mine hænder, hun griber først. Næsten kærligt – i hvert fald kommer jeg til at tænke på min mormor, for det var præcist sådan, hun altid sagde goddag. ’Åh, så cool en neglelak’, udbryder hun ved synet af mine mørke kaffefarvede fingerspidser og tilføjer, at hun elsker korte negle malet op i stærke farver. Åbenbart også selvom de, som mine, ikke er lakket til med Chanel.

HER ER LUCIA PICAS FIRE VIGTIGSTE FIF:

  • Der findes en rød læbestift for alle. Alle. Hvis du er bange for synet af gule tænder, så vælg en med et blåkoldt skær. Er udfordringen en lille eller smal mund, så dup den røde farve på og undgå skarpe kanter. Det tager tid at finde den rigtige, og ikke noget der kan klares på nettet.
  • For større læber, så smør en lidt lysere, glansfuld farve midt på læberne. Det vil altid få dem til at poppe mere ud. Og det gælder alle nuancer.
  • Bland tingene mere sammen (måske som den gulgyldne læbestift hun selv sidder dupper på øjenlågene og børster efter med en pudret skygge, mens vi taler). Og husk altid masser af lyst i inderste øjenkrog fra enten en øjenskygge eller en concealer. Det får alle til at se friske ud.
  • For at få det eftertragtede og friske ’dewy’ look, så brug mindre mængde, men flere forskellige produkter, så de kan blandes: Dæk aldrig huden med foundation – brug den kun hvor nødvendigt og supplér med concealer under øjnene, og lad highlightpudder fremhæve ansigtets højdepunkter (næseryg og det øverste af kindbenene) .

PS: Håber du vil bidrag på Instagram, hvor vi lige nu arbejder på at lave den bedste liste med franske-apoteker-favoritter.

BOOK’N BEAUTYBOXEN FOR FEBRUAR sendes ud på tirsdag kl. 8 fra listen her.

25/01/2017
Til dig, der vil være først
30/01/2017
Kål på porer og Rudolph-vindere

Kommentarer

  • Lotte Munk Andersen

    Anette, læste om misten fra Bioderma i Costume. Men nej de havde den heller ikke på apoteket og danske netsider. Den må jeg eje så:0)

    30/01/2017
  • Hej Anette,
    Hvilken neglelak havde du på? Elsker selv Essies Partner in Crime (helt mørk brun), men den har en elendig pensel, så er på udkig efter en erstatning.

    29/01/2017
  • Kiss Jacob

    Dejlig læsning Anette….
    Ja Chanel kan altså noget.

    28/01/2017
  • Anette Ninon

    Hej Anette
    Sidst jeg var i Frankrig købte jeg skøn væske i Reims/ Champagne.
    Og i Paris købte jeg Embryolisse lotion Micellaire i
    100 ml. Jeg købte flere i den størrelse fordi, man kan ha’ dem med i håndbagagen i fly.

    28/01/2017
  • Christina

    Åhe den guld læbestift du beskriver hun dupper på øjnene vil jeg gerne ha navnet på en nr ? lyder som om det lige er mig <3
    kh christina

    27/01/2017
  • HeLene

    Så fine tip. Jeg har faktisk ikke rigtig noget til Frankrig listen, fordi jeg køber alt det franske apoteker loot på aporot.de, så får jeg plads til mode og bolig ting i kufferten i stedet når jeg rejser. SRY!!! 😉
    Men jeg følger med på instagram og får nye ideer! <3
    Good weekend til dig!

    27/01/2017
  • Lotte

    Hej Anette
    Har du hørt om den fugtmist fra Bioderma med spf i? Der er også niacinamid i, men ved ikke om der er nok til effekt. Synes bare det er smart med spf i. Ved du om den er god?

    Mvh. Lotte

    27/01/2017