Olie er som blokpolitik. Vær midtersøgende
Jeg vidste godt, at udmeldingen fra hudlæge Johan Milling ville give reaktioner. Når han mere eller mindre afviser olie. Men der er forklarende omstændigheder.
Du husker sikkert parabeneforskrækkelsen. Alle, eller i hvert fald mange, flygtede pludselig til olier og muligvis i for store doser, fordi man gik fra creme til 100% fedtstof.
En vej til at forstå problematikken er begrebet sommerbumser, som typisk dukker op i forbindelse med solfaktorsæsonen. Det er bare ikke solfaktoren, der decideret giver udfordringen, men højst sandsynlig det ekstra hudplejelag, der lander netop om sommeren, hvor hudens egne fedtstoffer i forvejen flyder nemmere – i modsætning til om vinteren. Noget, der får mange til hudmæssigt at reagere.
Muligvis husker du læge Kasper Alsing fra tidligere, ellers læs med her. Han ”går et lag ned” om sommeren. Skipper sin dagcreme og bruger udelukkende SPF. Af ovennævnte grund.
For meget fedtstof kan altså potentielt give udbrud. Alt efter om det er sommer eller vinter, hvor den radiatortørre hud raser.
Pointen er, at du dels må gribe i egen kind, dels vurdere vejrforholdene. For du vil møde hudlæger som Johan Milling Holk Poulsen, der ikke har god erfaring med olier på (sygdomsramt) hud, ja, der er hudlæger, som ligefrem advarer mod dem. Og så er der hudkloge behandlere, der har en helt anderledes erfaring.
Fakta er, at der er forskel på olier. Både deres kvalitet, ophav, pris og funktion. Der er de lette planteolier som jojoba (som jo egentlig er en voks) og squalaneolie, og generelt kan planteolier bryste sig af at have flere forskellige egenskaber, i særdeleshed en beskyttende antioxidantværdi. I modsætning til de petrokemiske Vaselineolier, der udelukkende yder en regnfrakkeeffekt, men til gengæld sjældent giver allergi.
DOSÈR EFTER BEHOV. Det kræver ingen særlige færdigheder at dosere olie efter behov, for det smarte er, at det er nemt at tilsætte en dråbe eller to i serum eller creme. Eller duppe ovenpå til sidst.
RÆKKEFØLGEN. De fleste cremer indeholder både fugtmætning som for eksempel hyaluronsyre/glycerin og fugtforseglende olier. Bruger du fugt og olie hver for sig, så lad fugten lande først, typisk fra et serum. Derefter holder du på den med fedtstoffet.
HER KAN DU BLIVE KLOGERE PÅ PLANTEOLIER: Tina Lykkegaard har specialiseret sig i olier, ligesom der er Vibeke Estrups bog om planteolier.
VI SES OM CIRKA 48 TIMER Aalborg & Aarhus. Jeg glæder mig utrolig meget.
@beautyspace på Instagram, hvor der vil komme et lille kig til november måned Beautyspace-boks.
FOTO JESPER JOHANSEN
Pia
Har lige modtaget månedens pakkende spændende produkter. Har et spørgsmål ang. selvbruneren. Der står, at den skal på om natten, skal der noget under eller over?
Anette Kristine Poulsen
@ Pia, du kan bruge den når du vil. Jeg synes, der skal creme ovenpå.
Janni
Hej :-).
Tusind tusind tak for alle dine indlæg, jeg suger til mig. Jeg har tidligere læst, at du ville lave en opfølgning på, hvilke gode barrierer produkter med b 3 vitamin og mælkesyrebakterieekstrakt, du ville anbefale. Jeg vil så gerne beskytte min hud, når jeg går ture i vinterkulden..hjælp hjælp.
Dette er taget fra den nævnte artikel. Du skrev i kommentarerne, at du ville følge op. Det er helt sikkert mig, der bare ikke lige kan finde det 🙂
“Er du mere ambitiøs, og vil du både please og opgradere din hudbarriere, skal du ifølge hudlægen prioritere A-vitamin og barrierestyrkende hudpleje gerne med B3-vitamin og mælkesyrebakterieekstrakt”
Anette Kristine Poulsen
@ Janni, stor undskyld hvis jeg har formuleret mig klodset. Mind mig lige om her, hvad det præcist er, du efterlyser. Det er et research arbejde at finde et produkt med både B3 og mælkesyrebakterieekstrakt.
Pernille S
Hvem der var i Jylland… tillykke med dit creme-barns 3års fødselsdag!♥️🇩🇰
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille, kæmpe tak til dig for at læse så troligt med.
Anette
Ja, altså bortset fra at ALT ALT ALT for mange solcremer indeholder dimethicone, siloxane og methicone/polysilicone i en eller anden form. Simpelthen for at den glider bedre eller den skal være “fugten” i en solcreme, her især de tynde til ansigtet. For et eller andet skal fugten jo komme fra!
Og det synes jeg er ærgerligt, der ikke rigtigt virker til at være noget fokus på i ovenstående artikel. Lige så snart et produkt indeholder silikone, får jeg selv store byldebumser, fordi de simpelthen clogger porerne til. Dimethicone er den værste af dem, siloxane er lidt mere venligt.
Mine top 3 solcremer er to fra Purito – Daily Go-To Suncream + Daily Soft Touch (denne indeholder flere slags ceramider endda), og så Korres’ face sunscreen med yoghurt-bakterier.
Det kan godt være vi ikke kan lide de 10 trin i K-beauty, og snegleslim er advr og yt, men helt overordnet har man faktisk rigtig meget fokus på ikke-fedtende solcremer til ansigtet inden for K-beauty, netop fordi der er fugtig-varmt i Asien. (Desværre er der dog også mange af dem, som er begyndt at tilføje silikoner, så man skulle tro de all var ejet af L’oreal, som altid stopper silikone i hvert et brand de overtager og deres produkter, for at strække de gode ingredienser og tjene billigere penge)
Det virker dog lidt på mig, som om vi skal droppe alt fra k-beauty indimellem og vi det nærmest er sådan “Don’t mention the war” i den danske beauty-branche, og det synes jeg er lidt underligt, og jeg undrer mig nogle gange over den tilgang.
Og så skal vi måske også huske, at vækstfaktorerne i mælkeprodukter (herunder is, som vi spiser meget af om sommeren), kan give ret meget akne, som din gode Hr Grønhøj også har fortalt om i et bog-uddrag på din blog 😉
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, der er jo trods alt, når vi taler lige præcis solfaktor, at silikone har en fabelagtig spredningsevne (og ingen vil have huller i SPF’en). Og mange der ikke kan håndtere de olierede produkter, trives jo med silikone. Så det er en tosidet sag.
Kamilla
Jeg er vild med din sweater på billedet – jeg mener du engang har skrevet, at det er en delesweater mellem din datter og dig….men jeg mindes ikke, du har skrevet hvor den er fra. Kan man mon lokke det ud af dig?🙏
Anette Kristine Poulsen
@ Kamilla, SÅ godt husket, for det er det nemlig. Jeg skal få kigget den i nakken. I’ll be back.
Trine
Hudklog profil skulle der stå
Kirsten V
Du siger selv, at vi skal lade dig vide.
Kirsten V
Under hvilken fiskeolie er bedst, mangler du at svare nogle. Jeg ved du har MEGET at se til.♥️
Trine
Hvad er din mening om olierengøring af tilstoppet hud? Jeg har set tippet på Instagram af en ellers huskelig profil, men er lidt skeptisk.
Anette Kristine Poulsen
@ Trine, den optræder jo kortvarigt på huden og vaskes forhåbentlig af igen.
Anette Kristine Poulsen
@ Kirsten V, mange tak. Jeg kigger fluks.