På badeværelset hos journalist og skønheds-samler Sarah Skarum

Muligvis kender du Sarah Skarum fra Politikens spalter. Selv mødte jeg hende første gang på en pressetur for 15 år siden, og vi har siden drukket mange kopper kaffe sammen. Den her badeværelsessnak starter med min fascination af Skarums forhold til hudpleje – blandt andet måden, hvorpå hun holder lager, dét at hun kun bruger én duft (Chanel No. 5) og er ingrediens- fremfor mærke-fokuseret.

Hvorfor går du op i hudpleje?

Jeg aner det faktisk ikke. Jeg har aldrig haft nogen særlig sart hud, så det er ikke begyndt med problemer. Jeg kan huske, at jeg som studerende, der havde fritidsjob i Magasin, købte hele Cliniques serie og havde ALT i små grønne flasker og bøtter. En sommer, hvor jeg malede en lejlighed, opdagede jeg, at min hud blev pænere, når jeg ikke gjorde noget ved den. Så havde jeg en periode, hvor jeg brugte Dr. Hauscka, kan jeg huske. Hele serien igen. Jeg var ansat som ung på Costume, hvor jeg også skrev om skønhed og jeg testede alt muligt – og talte ret meget om det med en veninde, som også var ansat. Måske fik jeg der fornemmelsen af, at produkter faktisk kan gøre en forskel – og at det er sjovt, at der er forskel på dem. At nogle ting fungerer enormt godt til dig og dårligt til mig og omvendt. Eller godt om vinteren og dårligt om sommeren. Da jeg så opdagede ingrediens-ideen, fik min interesse nyt liv, for så kan man jo virkelig nørde hudpleje – og man kan, hvis ens hud driller lidt, løse det selv. Skrue op og ned. Det er ret fascinerende synes jeg. Selvom jeg stadig ikke har store problemer.

Hvad tror du slår folk som det første, når de står på dit badeværelse?

”Der er godt nok mange ting”, tror jeg, at de tænker, når de ser mine hylder. Hvis de som jeg går op i ingredienser og ikke i mærker, vil de nok bemærke, at jeg gør det samme og grine af, at jeg har en hel buffet og helt sygt meget fugt. Det har været en kæmpe game changer for mig at opdage, at jeg faktisk ikke har en hud, der trænger til fedt, men til fugt. Så nu bruger jeg det hele tiden. Jeg ved ikke, om min hud er blevet pænere, men den er markant rarere at være indeni. Hvis de åbner mit skab og ser mine bugnende lagre, vil de tro, jeg er sindssyg.

Er du til rutiner eller ritualer?

Jeg er totalt til rutiner, jeg HADER faktisk det der ritualsnak. Jeg hader den der ide om, at kvinder skal tænde et duftlys og lave sådan et rigtig hyggeligt tid til mig-øjeblik, hvor de virkelig er selvkærlige og lader op og elsker sig selv. Som om det er topmålet af tid for en kvinde: at se på sig selv. Og som om det er det, der giver os værdi. Udseende er som at have en pæn kjole, herligt, men ikke det, der virkelig betyder noget. Det er, hvad man gør, giver, kan, vil. Hvem man er, og jeg er meget mere end hud og hår.

Jeg synes også, det er så uendelig nedladende.

Ville man nogen sinde sige til Zelenskyj, at når han var færdig med at arbejde for at smide russerne ud af Ukraine, så skulle han virkelig lade op med et duftlys og en fugtmaske og bare sådan hygge sig, mens han hørte noget beroligende musik. Gu’ ville man da ej. Man ville foreslå han kyssede sin kone, læste i en bog, gik en tur. Nærvær, intellekt, krop. Ikke fjæs.

Alt, hvad man kun foreslår kvinder, er jeg skeptisk overfor, og det her er endnu en ting. Der bliver ikke skabt mange revolutioner, skabt stor kunst eller vundet nobelpriser over et duftlys.

Jeg tror på rutiner, fordi det fysisk er rart at have velplejet hud, og det får man, hvis man har rutiner, men har jeg ti minutter til mig selv, vil jeg hellere lave ALT andet end at stå og glo på mig selv i spejlet. Det er lidt som at lave mad, og det går jeg meget op i, jeg laver alt selv og er rimelig emsig med råvarer, men jeg finder ikke playliste og duftlys frem, hvis jeg skal lave mad, og jeg er ikke for fin til at lave tomatsauce, mens jeg laver morgenmad eller sylte blommer, mens vi spiser aftensmad, fordi det så er klaret. Det er ikke en event, det er en vane. Så jeg køber gode råvarer, jeg har besluttet mig for, at jeg kun spiser ting, jeg selv laver, og så gør jeg det bare. Det samme med min hudpleje. Rense, på med produkterne, videre.

Ændrede de sig under pandemien?

Næh. Jeg brugte mindre makeup og måske var jeg lidt mere doven, fordi jeg ikke altid kom i bad om morgenen. Min hud er rimelig robust, så jeg kan sagtens gå et døgn uden at bruge noget, hvis jeg bare ikke renser. Det gør jeg tit i weekenden, hvis jeg bare er hjemme. Jeg synes også, det er så hysterisk morsomt, når folk taler om, at de ALDRIG er gået i seng med makeup på. Altså som om det betyder noget, hvis det sker én nat, fordi man har drukket for meget champagne? Jeg stoler heller ikke på dem. Enten lyver de eller også forsøger de at fremstå fejlfrie, og det gør mig også bekymret.

Har du noget på badeværelset, du nødigt viser frem, men altid har?

Mit latterligt store lager, fordi jeg tit bliver inspireret, når jeg f.eks. læser Guardian, hvis skønhedsredaktør, jeg elsker (eller knap så lødigt skøre amerikanske dermatologer på Instagram, der alle sammen ligner dukker), ofte ønsker mig hudpleje og at det her særlige produkt ville være godt. Sådan har jeg det også med køkkenudstyr og madvarer. Jeg havde f.eks. tre kilo valnødder med hjem fra Grækenland for nylig, og jeg har utrolig mange sære køkkenting (en taco-varmer anyone – og en presse til at lave dem på? En puremølle, værsåartig, et japansk keramisk rivejern til ingefær? Vil du have den store eller den lille?). Men har man et godt lager, er man forberedt på det meste.

Hvordan er din morgenrutine – hvad gør du? Og har du altid gjort det samme?

Jeg læser avis! Hver morgen, altid og har gjort siden jeg var barn. Så drikker jeg kaffe og spiser dejlig mad, gerne æg og grøntsager, og får styr på min madpakke. Måske strikker jeg lidt. På hverdage går jeg i bad, smører kroppen ind, hvis jeg orker (hold nu kæft det er kedeligt) i enten en kedelig apoteker bodylotion eller en mere rich fra Korres, der dufter af våde sten. Så noget mist, essence, altid fugtserum, måske niamicid, hvis jeg synes, jeg trænger, creme og solcreme. Makeup, hvis jeg har tid – og lyst. Det meste er MAC, som jeg knuselsker, og som bare fungerer.

Noget, du er doven med?

Oh yes! Mit hår. Jeg gør lige præcis ingenting udover at have en virkelig dygtig frisør, som klipper det, så det falder pænt. Vi taler seriøst ingenting udover vask. Om vinteren prøver jeg at lade være med at tage hue på, når det er vådt, fordi det bliver virkelig fladt, men nogle gange skal man jo ud af døren. Og så ville jeg ønske, at jeg var flittigere med creme til kroppen. Jeg ender tit med hud, der støver, når det er koldt udenfor. Det er ikke sådan superflot, når det drysser, når man tager sine strømpebukser af. Men jeg synes, det er det mest kedelige i verden at smøre sig selv ind.

Det tåbeligste skønhedstip, du har afprøvet? Det bedste?

Jeg tror ikke, jeg har fået nogle dumme, jeg tog seriøst, selvom jeg stadig griner af hende, der da jeg var 27, ville give mig botox for de rynker, jeg har i panden. Som om jeg trængte. Jeg elsker i øvrigt de rynker, og da jeg begyndte at bruge A-vitamin hver aften, blev de så formindskede, at jeg blev bekymret, for jeg har set sådan ud altid. Så jeg droppede at bruge EGF. Det blev for pænt for mig.

Dit nyeste påfund?

Jeg har lige købt sådan et microcurrent apparat fra Amazing Space, fordi jeg så hende på din blog, der havde prøvet. Det gør en forskel, lidt som om man har sovet virkelig godt og dyrket yoga to gange om dagen. Meget fascinerende. Det ville jeg bruge af og til, og hvis jeg skulle noget, hvor det føltes vigtigt for mig at se særlig frisk ud. Som hvis jeg købte en dyr jakke til en jobsamtale eller en flot kjole til en fest.

Noget, du gerne ville have vidst for 20, måske 30 år siden?

Da jeg var i tyverne, købte jeg ALT fra Clinique, og det så virkelig godt ud på min badeværelseshylde på kollegiet, men jeg kan stadig huske, hvordan min hud føltes stram og sart. Jeg ville ønske, at jeg havde lyttet mere til min egen fornemmelse og droppet det noget før. Man ved ALTID selv bedst, hvad der virker for en, og jeg ville ønske, jeg havde været bedre til at sige nej tak. Og holde fast i det. Det gælder også i alle andre forhold end skønhedspleje. Sig nej noget mere.

Er der noget, skønhedsbranchen skal gøre mindre af? Eller mere af?

Jeg ville ønske, de ville droppe deres pseudovidenskabelige undersøgelser, som ofte ledsager nye produkter. Sådan nogle 12 kvinder har prøvet i 21 dage og de er alle sammen super happy og her er en graf. Altså, tror de, at vi er idioter. Og så mangler jeg også modeller i alle aldre. Lige nu er er de virkelig unge eller også tussegamle, fordi firmaerne virkelig vil vise, hvor meget de gerne vil sælge til moden hud.

Har du nogensinde – i forhold til din hud – stået ved en skillevej, hvor det krævede overvejelse at tage skridtet?

Hver eneste morgen, når jeg skal smøre kroppen ind. Orker jeg i dag? Ellers er jeg meget forsigtig og RET kedelig. Jeg har heller aldrig farvet hår. Jeg er godt tilfreds med det, jeg har, men nok mest fordi jeg virkelig godt kan lide, hvordan jeg er indeni. Jeg tør ikke fillers og Botox, jeg synes, folk ser skøre ud, når de får det lavet, og jeg danner helt vildt meget arvæv, så jeg skal heller ikke have skåret i noget. Det er bare et ansigt, jo.

UD OVER I AVISEN, finder du Sarah Skarum på Instagram under @skarum

MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop på Beautyspace-listen her.

FOTO PERNILLE RAHBEK

SE MED PÅ INSTAGRAM under @beautyspace fra foto-besøget på Sarah Skarums badeværelse.