Petrolatum: Mini-mirakel eller hudfjende?

Petrolatum findes i alt fra vaselinekrukker til luksuscremer. Er den en hud-redder eller en ingrediens, huden bliver buret inde af? Hvor står du selv på petrolatum-barometret – og er det på tide at skifte side?

Bliv klogere, når jeg taler med en hudlæge, tager læsebrillen på og studerer forskning – og når jeg spørger min gode ven, der elsker indholdet i den gule Kløver-dåse.

“Jeg bruger petrolatum på mine egne børn om vinteren. Ikke Kløver-Vaseline, men formuleringer hvor petrolatum indgår, f.eks. fra CeraVe eller Locobase.”

Sådan siger hudlæge Louise Schøsler, overlæge på Hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital og indehaver af Hudspecialisten Silkeborg. Hun er med andre ord ikke det mindste bekymret for brugen af petrolatum. På hospitalet bruger hun ingrediensen til patienter med meget tør hud, sårbehandling og atopisk eksem. Det er, når der er brug for at danne en beskyttende hinde på hudens overflade for at holde på fugten. Og hjemme smører hun den på sine børns kinder, når kulden bider.

Alligevel deler petrolatum vandene. For mens dermatologer kalder den en af de mest veldokumenterede ingredienser, ser kritikere en hudfjende fra olieindustrien og frygter tilstoppede porer og bumser.

Petrolatum er en legendarisk ingrediens med forskellige kaldenavne, bl.a. mineralsk olie, vaseline og petrolatum. Forskellen på eksempelvis petrolatum og mineralsk olie handler om konsistens, sammensætning og anvendelse. Begge stammer fra råolieindustrien, altså samme kilde der leverer brændstof til din bil.

Uanset hvad du siger, så kender du ingrediensen. For den optræder i alt fra Kløver Vaseline til La Mers Moisturizing Cream og Elizabeth Ardens Eight Hour Cream. Sidstnævnte fik sit navn, fordi Arden angiveligt brugte produktet på sin hests ben, hvor sår efterfølgende helede på otte timer.

Så. Legendarisk historie. Legendarisk kontrovers.

Mester i at holde på fugten

Hvad siger forskningen? Den er en anelse mere nuanceret, end debatten giver indtryk af. Petrolatum er ikke bare en plastikpose oven på huden, men lader også til at kunne styrke barrieren. Det er tale om en semisolid blanding af kulbrinter fra råolie, og i kosmetik bruges udelukkende den rensede variant, også kaldet hvid petrolatum.

Funktion er enkel: Den lægger sig på hudens overflade og reducerer fordampningen af vand. Det kaldes okklusion. Resultatet er, at huden holder bedre på fugten. Faktisk er petrolatum en af de mest effektive ingredienser, vi har, når det gælder om at mindske vandtab og forbedre fugtniveauet i meget tør eller skadet hud. Det viser adskellige studier, og derfor bruges den fortsat bredt i behandlingen af blandt andet atopisk eksem.

Kan petrolatum … mere?

Forskning peger også på, at effekten ikke kun handler om at ”pakke ind.” Et studie* har vist, at petrolatum også kan understøtte hudens egen barrierefunktion. Derudover har petrolatum en lavere end lav irritationsprofil. Det er så godt som umuligt at få kontaktallergi af stoffet, som ofte bruges som base i medicinske salver.

Så hvorfor al det postyr over petrolatum? Hvad kan man have imod denne no nonsense-olie? Kritikken retter sig primært mod uraffineret petrolatum, som kan indeholde såkaldte polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), hvoraf nogle er potentielt kræftfremkaldende. Heldigvis bor du i Danmark, hvor EU-reglerne sikrer, at kun renset petrolatum uden PAH’er må anvendes.

Man kan hævde, der er en anden minus-liste

Petrolatum tilfører nemlig ingen vitaminer, fedtsyrer eller antioxidanter til huden. Den arbejder ikke aktivt med i huden, men lægger sig ovenpå den. For nogle vil den føles alt for tung og fedtet, især selvfølgelig for fedtet hud. Og smøres den ovenpå ikke-nyrenset hud, kan den forværre tilstoppede porer, netop fordi den forsegler det, der allerede ligger på overfladen.

Læg dertil, at petrolatum som nævnt stammer fra olieindustrien. For nogle er det et kæmpe minus i vores ansvarlige tidsalder, hvor råvarer og klimaaftryk fylder stadig mere. Andre hævder derimod, at det er ansvarligt netop at udnytte et biprodukt. Argumenterne bevæger sig altså fra hudpleje til ideologi. Og lad os her hurtigt suse tilbage til det rent hudfaglige.

For der er noget med petrolatum og det at være tæt på munden.

Den private forbrugerorganisation TÆNK har testet læbepomader og fundet mineralsk olie i en stor andel af de læbepomader, der er på markedet. Det drejer sig om 43% af i alt 386 pomader. Det er mange. Læberne er, som bekendt, tæt på eller vel en del af munden, og ingen af os vil spise petrolatum (det er da også umuligt at suse i Netto efter en flaske petrolatum til at stege din frokostfisk i). Læs mere her.

Men gå ikke i panik. Huden optager ikke alt. Den er ikke en svamp og optager ikke ukritisk alt, hvad vi smører på den. Huden er faktisk (også!) en effektiv barriere.

Nul bekymringer

Tilbage til hudlægen. “Jeg oplever virkningen som effektiv,” siger Louise Schøsler. “Petrolatum kan ikke penetrere huden. Vi skaber udelukkende den hinde, der gør fugttabet mind. Det er præcis det, vi ønsker hos patienter med meget tør hud.”

Du hører til den yngre generation af hudlæger, Louise. Du kender til kritikpunkterne af petrolatum. Er du slet ikke bekymret? ”Nej, slet ikke. Også fordi vi ved, at der er tæt på ingen risiko for kontaktallergi.”

Tak til hudlægen.

Det ændrer dog ikke en tøddel på, at petrolatum-oplevelsen er individuel. Jeg er igennem årene stødt på et hav af både gode og dårlige erfaringer. En ven med atopisk eksem skrev i går: “Old school Vaseline beskytter altid min hud og irriterer ikke, som så meget andet gør.” Samtidig kender jeg eksemramte børn, der aldrig har oplevet effekt af kombinationen af den normale kur, nemlig hormoncremer og petrolatum-smøre.

Holdninger til petrolatum kan være lige så personlige som holdninger til parfume, silikoner eller økologi. Personligt hidser jeg mig ikke længere op over petrolatum (som jeg gjorde engang), det er studierne bag for solide til. Men jeg foretrækker instinktivt og uden det mindste tøven lette, duftfri og hudidentiske planteolier som for eksempel  jojoba eller squalane.

Men hey, jeg har heller ikke atopisk eksem.

LÆG EN KOMMENTAR, hvis du har gode såvel som dårlige erfaringer med olien, der deler vandene.

ILLUSTRATION Charlotte Karor

VIL DU HAVE MERE SERIØST BEDRE HUD? Så find det her i ord og på tube.

*Ghadially et al., PubMed ID: 26431582