Forstå forskellen mellem fugt og fedt, også til kroppen

Du kender det måske. At kropshuden kan kreppe, være tør og skrige på fugt, fedt – eller måske er det begge dele? Hvad der gør godt at vælge hvornår, er der heldigvis et nogenlunde enkelt svar på:

Serum først

Se kropsserum som et vandbaseret, tyndtflydende fugtbad typisk bestående af hyaluronsyre/glycerin og antioxidanter sammen med f.eks. peptider eller polerende mælke- eller frugtsyrer. Aldrig fedtende, bare hurtigt absorberet, fordi molekylerne typisk er mindre end i en fed creme eller olie. Formålet er dels at tiltrække fugt, dels at gøre noget aktivt for hud, der måske arter sig trist, er dehydreret eller er blevet plettet af solen.

SÅ planteolie eller fed creme

Både planteolier og fede cremer kan det væsentlige, nemlig at holde på fugten som et låg. Og så er de nærende, fordi planter i modsætning til vaselineolier indeholder antioxidanter. Så når du smører kroppen ind i planteolier eller en fed plantebaseret creme, skaber du en slags buffer til omverdenen. Det kan forsvare din hud mod radiatorvarmen, der kan støvsuge en for fugt, og holde den blød. Vil du have noget, der føles let på huden, så hold øje med jojoba (som i virkeligheden er en voks) og squalane, som ligner det fedtstof, huden kender fra sig selv.

Så. Se serum som vandtanken, der fyldes op – tilsat noget målrettet – og planteolier og creme som låget, der forhindrer fugten i at fordampe.

Om du har brug for enten/eller eller begge dele afhænger for det første af, om det er koldt eller varmt, og dernæst af, om der er noget specifikt, du vil gøre noget ved – og endelig af din hud. Om den er til den tørre side eller det modsatte.

Vælger du begge dele, så er rækkefølgen som med ansigtet: altid det tyndest flydende først – altså serum – og så på med låget.

HVAD GØR JEG SELV?

Jeg går i bad hver anden dag, og på de badefri dage smører jeg kun hænderne ind. Ellers inkluderer min rutine både fugt og fedt:

• Min overgangshud på kroppen er til den tørre side og trænger generelt til både fugt og fedt. Ansigtsgløden giver her god mening at bruge med dens indhold af fugttiltrækning kombineret med antioxidanter og letpeelende mælkesyrer. Ikke kun på min, men også på hudlægens anbefaling.
• Bagefter bruger jeg enten Mantles nye kropsolie med A-vitamin eller Karmamejus kropssmør, som har et decideret vanedannende komfortabelt indhold af sheasmør, jojoba, E-vitamin, lecitin og olivenolie – faktisk også hyaluronsyre, så det er altså ikke et rent fedt-produkt, men har også lidt fugttiltrækning i sig. Hvis du ikke har brug for en ekstra fugtundertrøje og heller ikke for eksfolieringen fra mælkesyren (eller anden syre), så fungerer begge perfekte også uden Ansigtsgløden eller anden fugt/peeling indenunder – og er rare at få på lige efter et bad.

@beautyspace på INSTAGRAM

Varedeklaration: Ansigtsgløden er min egen (fra Seriøst bedre hud), Mantles kropsolie er et presseeksemplar og Karmamejs kropssmør har jeg købt i Magasin, men den er selvfølgelig også på deres eget site her.

FOTO LEA JESSEN